Vil vare flere år før gammel søbund bliver til flot eng

Da Aarhus Byråd i 2017 besluttede at lukke alt vand ud af den kunstige sø bag dæmningen ved Vilhelmsborg, var et af formålene at få Giber Å til igen at slynge sig igennem en smuk eng hvor der siden 1870 havde været sø.

Masser af brændenælder
At få åen til at bugte sig i landskabet er lykkedes. Men hvis man med ordet eng forstår et fugtigt areal dækket med græs og blomster, så er operationen langt fra lykkedes. I stedet for høj biodiversitet med mange slags planter, er den gamle søbund i dag domineret af brændenælder, tidsler og loden dueurt. Det er tre arter som trives på næringsrig jord og som som hurtigt vokser op til at nå et voksent menneske til livet, og som ikke levner plads til mindre planter.

– Problemet er at jordbunden er utrolig næringsrig på grund af det sediment som er aflejret på den gamle søbund, forklarer Peter Trolle, afdelingsleder i Aarhus Kommunes ejendomsforvaltning.

Historien om en sø

• Søen ved Vilhelmsborg opstod da godsejeren omkring 1870 lod opføre en dæmning over Giber Å.
• Formålet var i første omgang at sikre en stabil strøm af vand til vandmøllerne længere nede ad åen.
• Senere blev der installeret en turbine i dæmningen som producerede el til Vilhelmsborg før der kom offentlige elværker.
• I løbet af 1900-tallet blev vandmøllerne taget ud af drift og Vilhelmsborg kom på det almindelige elnet, så dæmningen og søen havde ikke længere noget praktisk formål.
• Ved et skybrud 5. september 2015 blev dæmningen delvist ødelagt.
• Derefter var der i to år megen diskussion om hvorvidt sø og dæmning skulle bevares. Resultatet blev et kompromis; ingen sø, men fortsat dæmning.
• I 2018 blev løsningen med et snoet åløb på den gamle søbund indviet.

Stoffer fra urenset spildevand
Næringsstofferne i det såkaldte sediment er kommet med regnvand som er skyllet ned fra marker og fra spildevand som er udledt til Giber Å i de cirka 145 år hvor åen var opstemmet til sø ved Vilhelmsborg.

En stor del er aflejret i de første mange årtier hvor der ikke var noget rensningsanlæg i Mårslet. Den gang løb mårsletternes spildevand urenset ned i åen og derfra ned i søen hvor indholdet af næringsstoffer lagde sig som sediment på bunden.

Mål: En flot eng
Ifølge Peter Trolle er det fortsat kommunens mål at den gamle søbund skal udvikle sig til det han kalder ‘en flot landskabelig eng’.
Spørgsmålet er så bare hvordan man kommer af med de næringsstoffer som favoriserer brændenælder og tidsler på bekostning af egentlige engplanter.
Det kan ske på to måder, dels med græssende dyr og dels ved at man med maskiner klipper og fjerner de høje uønskede planter.

Kun afgræsning
Indtil videre har Aarhus Kommune, om ejer jorden, kun satset på afgræsning. Derfor har kommunen udlejet arealet til Aarhus Rideklub med en aftale om at 20 ponyer og små heste kan afgræsse arealet. På eget initiativ er rideklubben begyndt at slå arealet når bevoksningen bliver så kraftig at hestene har svært ved at æde sig igennem.

Chefberider Hans Jørgen Nørgaard forventer dog at bevoksningen kun skal slås en enkelt gang hvert sommerhalvår. Og fordi rideklubbens formål med slåningen ikke er at fjerne næringsstoffer, men kun at gøre det lettere for hestene at få fat i det lavtvoksende græs, som de helst vil æde, fjerner klubben ikke de afklippede brændenælder og lignende.
De afklippede planter bliver i stedet hakket i småstykker som bliver liggende på arealet.
Det betyder at de næringsstoffer som er i de afklippede planter, blot kommer tilbage til jordbunden på stedet.

Afgræsning næppe nok
En der tvivler på at afgræsningen er nok til at få større biodiversitet på stedet, er Sebastian Jonshøj. Han er formand for Aarhus-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening og har desuden stor viden om naturpleje qua hans uddannelse som professionsbachelor i jordbrugsvidenskab.

– Med den pulje af næringsstoffer der er i jorden derude, vil det have lange perspektiver at få en lysåben eng. Jeg tror ikke at man kan få hestene til at komme i bund med det. Der vil være brug for at man hjælper dem ved at tage høslæt (klippe planterne og fjerne dem, red.), siger han.

Ingen plejeplan
Ifølge Peter Trolle har Aarhus Kommune ikke lavet en konkret plejeplan for hvordan den gamle søbund skal plejes og udvikles.
Spørgsmål om udviklingen af biodiversiteten på arealet henviser han til agronom Marianne Popp i kommunens naturforvaltning. Hende har det ikke været muligt at træffe.

PerH.