Vi bor lige op ad landskabelige perler

Nye planer for natur og landskab
Aarhus Kommune har sendt forslag til tre temaplaner i høring; forslag som vil få stor betydning for naturen og landskabet. I en serie artikler ser Mårslet Avis nærmere på de lokale konsekvenser. Læs mere om de tre planer nederst på denne side – klik her.

Hvis man kører eller går fra Mårslet, ud ad Hørretvej, og kigger til højre ud over Hørret Enge og Hørret Skov, så ser man ud over en af de helt særlige perler i Aarhus Kommune, et landskab som skal bevares og beskyttes mod ændringer. Var man ikke klar over det før, så kan man forvisse sig om det ved at læse i forslaget ‘Temaplan – Landskabet i Aarhus’ som ordene ‘perler’ og ‘bevaringsværdigt’ er sakset fra.

Landskabs-temaplanen udpeger en række bevaringsværdige landskaber over hele Aarhus Kommune, og den siger at “Der bør ikke opføres byggeri og anlæg i de bevaringsværdige landskaber”.

Bevaringsværdigt ud mod Vilhelmsborg
Lige op ad Mårslets bygrænse er hele området syd for Hørretvej – ud til Vilhelmsborg – udpeget som bevaringsværdigt. Det samme er marken mellem parcelhuskvarteret på Langballevænget og Letbanen, området nord for Bedervej ud til Vilhelmsborg samt et stort areal syd for Vilhelmsborg. Se kortet herunder.

Kort fra landskabsplanen. Den mørkegrønne farve angiver de bevaringsværdige landskaber. Striber angiver at der er særlige geologiske interesser og større sammenhængende landskaber. Det aflange sorte felt lige nord for Mårslet viser den måske kommende udstykning ved Tranbjerggård.

De samme arealer bliver også betegnet som bevaringsværdige i den gældende kommuneplan fra 2017, bortset fra området syd for Vilhelmsborg. Det sidstnævnte er nyt i denne sammenhæng.

Der kan laves undtagelser
Men hvis disse områder er sådan nogle perler som planen siger, hvorfor så blot skrive lidt vagt at der ikke ‘bør’ bygges på dem, hvorfor ikke skrive direkte at der ikke ‘må’ opføres byggeri og anlæg? spørger vi kommuneplanchef Lars Høeberg.
– Fordi der kan opstå nogle helt særlige interesser som vejer tungere. Det kan for eksempel være anlæg af en ny overordnet vej, lyder hans svar.

– Det er et krav fra staten at kommunerne skal udpege bevaringsværdige landskaber, og som udgangspunkt skal de friholdes for byggeri og anlæg. Bolig- og Planstyrelsen har pligt til at nedlægge veto hvis kommunens planlægning ikke sikrer de landskabelige hensyn, forklarer Lars Høeberg.

By er ikke hensigten
Vil det sige at det i praksis vil være udelukket at der kan bygges boliger i de bevaringsværdige landskaber?
– Det er i hvert fald ikke hensigten at der skal byudvikles. Hvis staten ikke mener at der er en stærk begrundelse for at byudvikling skal ske netop der og ikke andre steder, så vil den ikke give lov til det, svarer kommuneplanchefen.

Fra bynære til almindelige landskaber
Samtidig med at den nye temaplan opdaterer udpegningen af bevaringsværdige landskaber, så fjerner den også begrebet ‘bynære landskaber’ fra planlægningen. I den nuværende kommuneplan fra 2017 hedder det at de bynære landskaber ‘har et potentiale i forhold til fritidsliv, motion, afstresning og naturoplevelser’.

Med andre ord giver de borgerne mulighed for rekreative oplevelser. I 2017 planen er Mårslet helt omgivet af bynære eller bevaringsværdige landskaber. I den nye temaplan er de tidligere bynære landskaber omdøbt til blot at være almindelige landskaber.

Uklart begreb
Hvorfor har I taget begrebet bynære landskaber ud?
– Fordi det var en meget bred udpegning. Det var uklart hvad man kunne og ikke kunne i de landskaber, for eksempel om det var landskabs- eller friluftsinteresser der skulle prioriteres. Derfor har vi droppet begrebet; og med den nye landskabsplan og den blå-grønne plan laver vi i stedet grønne kiler som sikrer at forskellige bysamfund ikke vokser sammen, og vi udpeger friluftsområder, siger Lars Høeberg.

PerH.

Temaplaner til debat

De tre temaplaner er for tiden i offentlig høring via kommunens høringsportal. Indtil 21. november kan alle og enhver indsende kommentarer til dem. Derefter bliver kommentarerne behandlet af kommunens embedsmænd, hvorefter både de og selve planerne går videre til politisk behandling i byrådet.
Når temaplanerne er vedtaget, kommer de til at indgå i kommuneplanen som lægger de overordnede rammer for udviklingen frem til 2025.
De tre temaplaner er:

Et grønnere Aarhus med mere blåt. Også kaldet den blå-grønne plan. En plan for grønne rekreative områder i og mellem bysamfundene i Aarhus Kommune. Planen angiver også hvordan de stigende mængder regnvand skal håndteres ved hjælp af vandløb, vådområder, søer og vandhuller.

Landskabet i Aarhus. En plan for forskellige typer landskab i kommunen. Blandt andet med angivelse af hvor der kan være mulighed for byggeri i det åbne land, og hvor det ikke bør tillades.

Naturen i Aarhus. Formålet med denne temaplan er et sikre mere og bedre natur og skabe sammenhæng mellem naturområder. Planen angiver også hvilke områder som skal med i Grønt Danmarkskort; det vil sige hvor der skal tages særlige hensyn til naturen.