Nyheden om at Mårslet Skole ikke længere vil sende 8. klasserne på udveksling i Tyskland har fået Mette Hjermind Dencker til tasterne.
Hun har sendt Mårslet Avis nedenstående beretning om hvordan hendes udvekslingstur for 31 år siden stadig har stor betydning for hende og hendes familie.
Normalt bringer Mårslet Avis ikke læserindlæg (ud over kommentarer under artiklerne), men Winnenden-udvekslingen har været en institution i Mårslet og har gennem fire årtier sat sit præg på flere tusinde skoleelever. Derfor gør vi her en undtagelse.
PerH.
For 14 dage siden var jeg sammen med min mor og hendes kæreste til sølvbryllup nær Winnenden. Hos vores vennepar, Kevin og Rebekka.
Når nogle spørger hvordan det kan være jeg har tyske venner i Sydtyskland, kommer den fantastiske historie jeg gerne vil dele med jer. Kevin og jeg har været venner i 31 år. Vi var 14 da vi lærte hinanden at kende.
På udveksling i 1993
Året var 1993. Min skole, Mårslet skole, havde udveksling med Lessing Gymnasium i Winnenden.
Jeg boede hos en sød tysker, Katharina, som jeg også holdt kontakten med mange år efter, hun var også med til mit bryllup, men derefter ebbede vores kontakt langsomt ud.
15 års fødselsdag
Men Kevin, som var en af de andre tyskere – han og jeg faldt bare i hak. Vi var meget sammen under udvekslingen, delte samme humor, og havde bare en helt speciel kemi.
Han inviterede mig med til sin 15-års fødselsdag som var mens udvekslingen var. Vi begyndte at skrive sammen derefter. Dengang var det breve.
Venskab mellem forældre
Året efter kom han og besøgte mig, og mine forældre faldt totalt for ham. Det startede derefter et venskab mellem vores forældre også hvor de besøgte hinanden årligt over flere år.
Da Kevin og Rebekka blev gift for 25 år siden, var mine forældre, min søster og jeg med til deres bryllup.
Vi var sammen ca. en gang om året, nogle år oftere, og var til alle mulige arrangementer i hinandens familier.
Vores tyske familie
Over årene har vi knyttet en meget tæt kontakt til hinanden og hinandens familier.
Kevin og hans familie er ”vores tyske familie”. Kevin omtaler mine børn som ”mine danske børn”, og hans børn er ”mine tyske børn”.
Da min ældste søn var 12 år fløj han til Stuttgart og var alene hos Kevin og Rebekka i sin efterårsferie.
Det samme har min datter været da hun var 12, og siden da har mine børn flere gange besøgt ”vores tyske familie” uden jeg var med.

Kom til begravelse
I 2015 døde min far pludseligt af hjertestop. Hvem sad på det næste fly til Danmark? Det gjorde Kevin og hans mor, og de blev hos os til efter begravelsen. For min far var også deres ven.
På den flotte krans til begravelsen stod der: ”Unsere Freundschaft lebt weiter”, efterfulgt af navnene på Kevin og Rebekkas familiemedlemmer. Det er der – lige der – at man kender sine venner. Sidste år fejrede vi vores 30 års venskab her i Danmark, med vores familier.
Børn arver venskab
Den dag jeg begiver mig ud på min sidste rejse fra Mårslet Kirke, skal Kevin være en af kistebærerne. Hvis han stadig lever. Hvis ikke, så skal hans ældste datter udfylde opgaven for sin far.
For der skal ved mit livs slutning være et symbol på det livslange, dyrebare venskab mellem Kevin og jeg. Et venskab vores børn har lovet at føre videre i generationer fremover.
Vilde højder
For ca. 15 år siden skrev jeg en artikel om vores fantastiske venskab i Mårslet Bladet og om de vilde højder Winnenden udvekslingen kunne nå.
Jeg kontaktede også den daværende ledelse på Mårslet skole og lod dem vide at jeg gerne ville komme og fortælle historien til elever og forældre til kommende udvekslinger.
For denne historie kunne motivere væsentligt mere end floskler som ”kulturel udvidelse af sin horisont”. Men det var de ikke interesserede i.
Ærgerligt for kommende elever
Jeg, Kevin og vores familier er ærgerlige over at udvekslingen stopper. Over at det der har beriget vores og vores familiers liv gennem 31 år, ikke længere er muligt for kommende elever at opnå.
Med ovenstående historie in mente, så vil jeg ønske ledelsen på Mårslet skole held og lykke med at forklare hvordan en klassetur til Bornholm (som ser ud til at skulle erstatte udvekslingen) kan have samme langsigtede udbytte.
De bedste hilsner
Mette Hjermind Dencker
