Der er enge, små søer og vandhuller, hvor løvfrøer synger – øredøvende højt. Måske endda et nyt vandløb. Og der er store skovpartier med kronhjorte, der vandrer ned mod vildtpassagen over Giber Ringvej.
Det er visionen for området Vilhelmsborg Syd, som er en del af det store naturprojekt syd for Aarhus, ”300 hektar ny natur”.
Stor forskel på Vilhelmsborg Syd og Nord
Kommunen har netop offentliggjort de første udkast til planer for projektet. I sidste uge beskrev Mårslet Avis ideerne med det store område nord for Vilhelmsborg, som er et af de i alt fem områder.
Nu kommer turen til det sydlige område, og der er stor forskel.
Hvor Vilhelmsborg Nord bliver et åbent herregårdslandskab med kreaturer eller heste i to store indhegnede områder, så bliver der meget mere skov og krat i Vilhelmsborg Syd.
Halvdelen bliver skov
Syd strækker sig over 100 hektar, og det er afgrænset af letbaneskinnerne mod nord, Giber Ringvej mod syd og Oddervej mod øst. Det begynder lige efter de gamle drivhuse på Bedervej.
Omkring halvdelen skal plantes til med skov, og det vil dominere udsigten i det fjerne, hvis man står ved jernbaneoverskæringen på Bedervej og kigger mod syd.
Går man ind i området ad de stier, som kommunen vil anlægge, dukker der andre oplevelser frem.
Vandhuller med rigt dyreliv
– Der bliver en stor variation. Vi vil få mange vandhuller og små søer, måske et lille vandløb, som vi har fundet ved nogle gamle drænrør under jorden. Der bliver lysåben natur og store skovpartier, især mod syd, fortæller biologen Peter Søgaard, der er specialkonsulent på Vilhelmsborg Syd.
Men de to områder syd og nord for herregården har vandet tilfælles. Biologer er glade for vand, og det skyldes, at dyrene er vilde med det. Det tiltrækker fugle, guldsmede og andre insekter, ræve, råvildt og mange andre dyr
Vand giver mest biodiversitet
– Vand er den ingrediens, vi kan tilføje, der bidrager mest til biodiversitet, siger Peter Søgaard.
– Allerede næste år regner jeg med, der dukker mange løvfrøer op i nye vandhuller. Det er altså en oplevelse at stå og høre løvfrøer synge. Det lyder meget højt. Op til 90 decibel.
– Løvfrøerne og mange andre padder foretrækker små, lavvandede huller, og de må meget gerne tørre ud sent på sommeren. På den måde er vi sikre på, at der ikke kommer fisk, som spiser padderne og deres yngel.
Mennesker bliver på stierne
– Vi ved, at vand også tiltrækker mennesker, og det kan være lidt af et dilemma, for mange mennesker kan forstyrre dyrelivet. Men med varierede og oplevelsesrige stier kan vi løse det, for 90 % af gæsterne holder sig til stierne, siger biologen.
Han regner med, at gravemaskinerne arbejder med at fjerne gamle dræn i løbet af de kommende måneder, og forandringerne i retning af mere biodiversitet begynder at indfinde sig til næste år. Om 8-10 år bliver de nye træer så store, at de opleves som skov.
Storken kommer ikke foreløbig
Omkring søer og vandhuller vil kommunen sandsynligvis sørge for, at der kommer græssende kreaturer eller heste – for at holde områderne fri for træer.
– Men vi tror, at området kan blive næsten selvforvaltende natur, fordi det er så stort, siger Peter Søgaard.
– Hvad med storke?
– Njah, storke i større stil kommer der nok ikke foreløbig – der skal nok mere til. Men det er klart, at jo flere naturprojekter med våde elementer som dette her, jo bedre levevilkår får storkene da i Danmark.
Johs
Tre andre naturprojekter
De 300 hektar ny natur omfatter i alt fem områder syd for Aarhus. Der ligger to ved Moesgård og et ved Mariendal nord for Ajstrup Strand, og de er noget mindre end de to store områder mellem Mårslet og Beder.
Aarhus Kommune har lavet udkast til naturplaner for alle områderne. Dem kan du finde på kommunens hjemmeside om de 300 hektar ny natur..
Kommentarer til naturplanerne kan sendes til kommunen på denne mailadresse: 300ha@aarhus.dk
Her kan du læse tidligere artikler i Mårslet Avis om naturprojektet:
To store marker hegnes ind: Sådan får naturen plads ved Mårslet (14. marts 2024)
Ny natur skaber masser af drømme, tanker, ideer, bekymringer og forventninger (16. november 2023)
Ny natur skal være halvt skov og halvt åbne arealer (7. september 2023)
Ny natur: Fra august kan borgere være med til lægge planer (14. juni 2023)
Mårslet får meget mere natur som nabo (1. marts 2023)
Hej. Mit navn er Flemming Sørensen og er letbaneføre,og køre ofte på strækningen ved wilhelmsborg.to dage efter det nye store vandhul var gravet, så jeg ca 10/12 viber flyve omkring ved vandhullet,da blev jeg helt glad.😁.
Mvh.flemming Høeg Sørensen.