Kommentar af Per Henrik Hansen, redaktør
Da byrådet 5. februar droppede planen om at tillade byggeri af 42 boliger på Eskegårdens jord, skabte politikerne samtidig en chance for at Mårslet som noget helt unikt kan blive en by med en kile af vild natur og rig biodiversitet helt ind i centrum.
Som det ses på kortet herunder, grænser Eskegårdens landbrugsjord (de mørkegrønne felter) direkte op til en del af de 300 hektar ny natur (lysegrønne felter) som kommunen er i fuld gang med at etablere på sine egne arealer.
Kortet er udfærdiget af redaktionen på basis af data fra Geodatastyrelsen/matriklen.dk.
Så hvis Eskegårdens private ejer og kommunen kan blive enige om en handel hvor kommunen køber gårdens marker, som tilsammen udgør cirka 12 hektar, og lægger dem sammen med de 300 hektar der i forvejen er ved at blive omlagt fra landbrug til natur, vil det give en markant forøgelse af naturarealet og forlænge det ind mellem parcelhuskvartererne i Mårslet.
Udelukker ikke nybyggeri
Handlen behøver ikke omfatte Eskegårdens bygninger og deres nærmeste omgivelser.
Der vil den private ejer fortsat have mulighed for at lave et byggeprojekt, blot det overholder åbeskyttelseslinjen og andre gældende regler og kan godkendes af kommunen.
Fantastisk udgang
For borgerne i Mårslet vil det være en fantastisk udgang på de seneste års ballade om Eskegården hvis det ender med at der kan komme græssende rådyr, vilde vækster og musende falke ind på de arealer langs Giber Å og letbanen hvor der i dag er pløjemark.
Godt for alle parter
Både for Eskegårdens ejer og for kommunen må det også være den bedst mulige løsning.
Forretningsmanden Jørgen Jacobsen, som ejer Eskegården, har nu flere gange forsøgt at få lov til at bygge boliger på gårdens marker. Og hver gang har kommunen sagt nej.
Ligesom den i øvrigt også gjorde overfor tidligere ejere med store byggeplaner.
Også de måtte se udsigten til en dejlig fortjeneste forsvinde i mødet med den politiske virkelighed.
Nej for tredje gang
I Jørgen Jacobsens ejertid har byrådet to gange – i 2022 og 2023 – slået fast at de dele af Eskegårdens jord som ligger nordøst for Giber Å og syd for Langballevænget er bevaringsværdigt landskab hvor politikerne ikke vil tillade byggeri.
Og senest meldte byrådet så i denne måned ud at der heller ikke må bygges på marken bag Eskegårdens bygninger, syd for åen.
Altså er det udelukket at nogen af Eskegårdens marker kan blive til boligområder. De kan kun bruges til landbrug. Eller blive lagt om til natur.
Oplagt at sælge
Jørgen Jacobsen driver ikke selv landbrug på de tre marker, men forpagter dem ud.
Ingen i Danmark bliver rig af at bortforpagte landbrugsjord, så det vil være oplagt for ejeren at sælge til kommunen, hvis man kan blive enige om en for begge parter fornuftig pris.
Ejer vil Mårslet det bedste
I den lange offentlige debat om byggeri ved Eskegården talte samme Jacobsen begejstret om at hans byggeprojekt ville være en stor fordel for Mårslet fordi det ville give offentlig adgang til arealer langs Giber Å, og åen ville ikke længere risikere forurening fra landbrugsdrift på den mark hvor der skulle bygges.
Begge dele kan opnås ved at kommunen køber markerne og lægger dem om til natur.
Kommunale ambitioner
For Aarhus Kommune vil det være lige så oplagt at slå en handel af med Jacobsen og udvide de 300 hektar ny natur ind mod Mårslets bymidte.
I forvejen har kommunen ambitioner om at skabe meget mere ny natur end de ofte omtalte 300 hektar.
I kommunens plan ‘Et grønnere Aarhus’ fra 2020 tales der om 4000 hektar natur i 2030, hvilket vil være mere end en fordobling af naturarealet.
Desuden er det en ambition at få 8000 hektar skov, en forøgelse med 2700 hektar i forhold til 2019.
Staten bidrager
Dertil kommer at staten for ganske nylig har bevilget 9,5 millioner kr. som sit bidrag til omlægning af landbrug til natur netop i den sydlige del af Aarhus Kommune (se tidligere artikel her i avisen).
Landbrugsjord uden bygninger handles for tiden til priser mellem 100.000 og 200.000 kr. per hektar.
Det vil sige at markedsprisen for Eskegårdens marker vil ligge i omegnen af et par millioner kr.
Det er ikke noget stort beløb for kommunen, og slet ikke når staten spytter i kassen. Men det vil give en kæmpe gevinst for Mårslet og for naturen.
Hvem tager bolden op?
Hvis denne bold skal spilles i mål, skal nogen spille den videre og overtale kommunen til at give Eskegårdens ejer et købstilbud.
Kunne det være noget for det naturudviklingsudvalg som Mårslet Fællesråd har dannet til at hjælpe kommunen med borgerinddragelse i omlægningen af landbrug til ny natur?
Hvad med markerne på begge sider af Tandervej ud mod Giber Å Ringvej? Jeg mangler natur i den ende af Mårslet.
Kan godt se ideen med Eskegården, men fordel gerne naturen lidt mellem byen, så den sydlige del ikke er støj fra biler og lysende billygter.
Fuldstændig fantastisk ide. Hvis kommunen virkelig mener at vi skal have mere Natur, så er ovenstående tanker/ideer ikke til at komme uden om.
Det er faktisk helt unødvendig at skrive og fortælle hvorfor mere Natur er en god ide.
Vi ved det jo godt
Sælg til kommunen og sæt i gang