Ung racerkører får debut i 24-timers løb

18. maj 2021
Nicolaj Kandborg kører racerløb på banen Nürburgring Nordschleife i Tyskland.

Mårslet-gutten Nicolaj Kandborg trykker speederen i bund på Nürburgring Nordschleife i Tyskland.

23-årige Nicolaj Kandborg fra Mårslet har licens til at køre så hurtigt som han og bilen overhovedet magter på den 25 km lange tyske racerbane Nürburgring Nordschleife. I februar skrev han kontrakt med det tyske team GITI Tire Motorsport by WS Racing om at køre en serie langdistanceløb på banen, og ifølge JP Aarhus får Nicolaj Kandborg nu også debut i banens årlige 24-timers løb.

Et af verdens hårdeste løb
– Det er nok et at verdens ultimativt hårdeste 24-timers løb – så det skal da nok blive fuldstændig vanvittigt, siger den unge racerkører til avisen.
Hele arrangementet med 24-timers løbet finder sted fra 3. til 6. juni. Nicolaj Kandborg skal køre en BMW 330i sammen med to medkørere, skriver JP Aarhus.

Ifølge hans hjemmeside kandborgracing.dk arbejder den unge racerkører til dagligt som instruktør for udlejningsfirmaet EVN Ring Rentals og i Racehall Aarhus.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop