Helt usædvanligt har Aarhus Kommune modtaget to modstridende høringssvar fra medlemmer af Mårslet Fællesråds forretningsudvalg (FU) til et sæt temaplaner for natur og landskaber som var i høring frem til 1. december.
Mindretal på to medlemmer
I FU er der tradition for at medlemmerne diskuterer sig frem til enighed inden FU udtaler sig på hele Mårslet Fællesråds – og dermed på lokalsamfundets – vegne.
Men i sagen om de tre temaplaner var uenighederne åbenbart for store til at lade sig forlige, og udover Fællesrådets officielle høringssvar – underskrevet af formand Anders Kjær – har kommunen også modtaget en mindretalsudtalelse fra de to FU-medlemmer Poul H. Poulsen og Thorkild Tosti Clausen.
Strid om Eskegården
Centralt i konflikten står planen om et nyt boligområde med omkring 50 boliger ved Eskegården, i den grønne kile langs Giber Å. Boligerne planlægges bygget på 9.000 kvadratmeter som i dag både er landbrugsareal og med på Miljøstyrelsens såkaldte Grønt Danmarkskort som et potentielt naturområde.
Det er Aarhus Kommune der for år tilbage selv har sagt til Miljøstyrelsen at der er tale om et potentielt naturområde. Så længe den udpegning gælder, skal natur med levesteder for vilde dyr og planter prioriteres over byudvikling på arealet. Men nu vil kommunen fjerne arealet fra Grønt Danmarkskort så der kan bygges på det. Det fremgår af forslaget til temaplanen Naturen i Aarhus, og det er flertallet i Fællesrådets FU imod.
Flertal: Imod Helhedsplan
I flertallets høringssvar hedder det at byggeri i de grønne kiler vil stride imod Fællesrådets Helhedsplan for Mårslet som ifølge høringssvaret er et tillæg til Kommuneplanen 2017, og “hvor der også foreslås biodiversitetsområder med stiforbindelse til centrum og Letbane”.
“Det er forkert at medtage arealer fra kilerne i byudvikling”, skriver Fællesrådets flertal.
I stedet for boligbyggeri ønsker FU-flertallet at de grønne kiler “forberedes på fredning med rekreative muligheder i stedet for bebyggelse som vil berøve såvel natur som by væsentlige værdier”.
Natur og byudvikling
Mindretallet på to FU-medlemmer mener derimod ikke at kommunens forslag til temaplaner er uforenelige med Helhedsplanen for Mårslet.
I deres kortfattede høringssvar skriver Poul H. Poulsen og Thorkild Tosti Clausen at de ser positivt på Aarhus Kommunes Planlægning, og “Vi hilser naturen velkommen i Mårslet og ser gerne, at byudvikling og adgang til natur i nærmiljøet finder optimalt sammen, så borgerne både kan mærke fællesskabet med hinanden og naturen. Derfor ser vi positivt på ændringerne i tillæg 105 og 107”.
Tallene 105 og 107 henviser til de temaplaner som flertallet kritiserer.
Forslagets ordlyd
Det omstridte forslag om at tage arealet ud af Grønt Danmarkskort indgår i temaplanen Naturen i Aarhus. Ordret står der i forslaget: “Området der tages ud af udpegningen for Grønt Danmarkskort er udpeget som byudvikling og har de senere år henlagt som omdriftsareal (areal med dyrkning af forskellige afgrøder, red.), området er ca. 0,9 ha (9.000 kvadratmeter. red.). Langs Giber å er fastholdt en 30 m bred zone, som er udpeget som økologisk forbindelse. Hvilket betyder at spredningsvejen (for vilde dyr og planter, red.) langs Giber Å bliver opretholdt.”
Kritik af processen
Udover kommentarer til indholdet i temaplanerne er der i flertallets høringssvar også en hvas kritik af den praksis som Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø anvender i sin planlægning og inddragelse af borgerne. Resultatet er efter FU-flertallets mening uigennemskuelighed og svækket borgerinddragelse.
Svækker demokratisk deltagelse
Især bliver det kritiseret at Teknik og Miljø har delt planlægningen op i forskellige temaplaner. Flertallet skriver om denne opdeling:
“Den direkte konsekvens er en manglende gennemskuelighed i Aarhus Kommunes arbejde med Kommuneplan 2017 og en direkte svækkelse af borgernes mulighed for inddragelse og demokratisk deltagelse”.
Mindretallet vil ikke uddybe
Høringssvaret fra de to i mindretallet indeholder ingen kommentarer til den del af flertallets høringssvar. Derfor har Mårslet Avis spurgt dem om de er enige i kritikken af processen. Poul H. Poulsen svarede: “Thorkild og jeg mener ikke, der er grund til at uddybe vores høringssvar yderligere”.
Mere debat om Eskegården
Ud over de to høringssvar fra FU-flertallet og -mindretallet har kommunen også modtaget flere andre høringssvar om arealet ved Eskegården. Mere om det i denne artikel: Stor debatlyst om Eskegårds-projektet.
Læs også en tidligere artikel om Eskegårdsprojektet og temaplanen Naturen i Aarhus: Kommunal plan vil snuppe en del af Byparken til anlæg af ny vej.
Link til alle høringssvar til Naturen i Aarhus.
Link til alle høringssvar til Et grønnere Aarhus med mere blåt.
Temaplaner lægger rammer for kommunens planlægning
Når de en gang bliver vedtaget, vil de nye temaplaner være med til at sætte rammerne for kommunens planlægning de kommende år.
Temaplanerne får status som tillæg til Kommuneplanen fra 2017. Nye lokalplaner skal som udgangspunkt tilpasses Kommuneplanens og tillæggenes udpegning af hvor der kan bygges, hvor der skal være natur og så videre.
Den offentlige høring om temaplan-forslagene sluttede 1. december, og nu er embedsmænd i Teknik og Miljø forvaltningen ved at se på alle høringssvarene og lave en indstilling om deres videre skæbne.
Dernæst kommer høringssvarene og forvaltningens indstilling til politisk behandling i byrådet, og en gang i 2022 forventes byrådet at vedtage temaplanerne/tillæggene til Kommuneplanen.
Oplysning til læserne om skribenten
Undertegnede skribent og redaktør af Mårslet Avis har tidligere offentligt kritiseret planen om et nyt boligområde ved Eskegården, og jeg er aktiv i en sammenslutning af naboer som arbejder for at der skal være så meget natur og så lidt byggeri som muligt i den grønne kile langs Giber Å.
I min journalistik bestræber jeg mig imidlertid på at behandle sagen om Eskegården på lige fod med alt andet stof, det vil sige både fair og kritisk. Alle parter har krav på at blive refereret loyalt, og ingen har ret til at slippe for kritik, og det uanset om emnet er Eskegårdsprojektet eller hvad som helst andet.
Per Henrik Hansen, redaktør.
PerH.
Jeg mener det er vigtig med en saglig debat, som er baseret på fakta. Jeg har siden 2016, oplevet at personer med egeninteresser forsøger at ”oppiske” en meget negativ stemning omkring det planlagte byggeri på Eskegården. De har ofte brugt argumenter som: “ødelæggelse af natur, bebyggelse i den grønne kile, skamfering af grønt areal, drikkevandsmagasin” mm. (Sætning slettet af redaktionen på grund af upassende indhold). Når andre i samme personkreds (og som desuden er med i Fællesrådet) ikke ønsker Skovrejsning (marken ved Langballevænget/Gibernakkerne), som Aarhus Kommune tilbød at finansiere. (Sætning slettet af redaktionen på grund af upassende indhold). Jeg forstår udmærket, at man som borger og nabo gerne vil kæmpe for sit eget matrikelnr, egen udsigt og er bekymret for mere trafik og en ny villavej i baghaven, samt ønsker om adgang til mere natur. Denne bekymring/modstand og ønske forstår jeg til fulde, men at beskylde Aarhus Kommune for at være udemokratisk synes jeg er helt urimeligt. Aarhus Kommune har netop stor fokus på tidlig borgerinddragelse, høringer, etablering af følgegruppe og informationsmøder. I sagen med Eskegården har der været mange borgermøder (og der kommer flere) og ikke mindst blev der nedsat en følgegruppe af udvalgte borgere fra Mårslet samt fra Fællesrådet og de arbejdede det meste af 2020 med planen for bebyggelsen. Men jeg mener ikke, at borgerinddragelse handler om hvem, som skal have ret, men at alle har haft mulighed for at blive hørt og komme med input til processen. Det bedste resultat mener jeg, man opnår ved at være ærlig og debatterer ordentligt og respektfuldt og ikke skjuler sine egne interesser under dække af ønsker om biodiversitet, angst for naturskamfering eller en frygt for at forstyrre odderen og flagermusen, fordi det skaber mere sympati og sælger bedre. Jeg husker endnu borgermødet den 13. november 2019, hvor Aarhus kommune mødte op på Testrup Højskole for at informere og debattere om planerne på Eskegården. Det var ikke en ordentlig måde, som protestgruppen behandlede embedsmændene fra Aarhus Kommune på og Fællesrådets formand var i min optik ikke hverken saglig eller objektiv. Derved kom alle de borgere, som havde en oprigtig interesse i at høre om det nye boligområde tæt på Brugsen og Letbanestationen desværre ikke til orde.
Fakta er, at det påtænkte område i dag er privatejet (af skribenten – så jeg har også egeninteresser). I dag er der ikke offentlig adgang til området, jorden er forpagtet af en landmand, og derfor kan der både sprøjtes og gødskes i området. Jeg synes derfor, det er lidt frisk at kalde området for den grønne kile. Jeg vil IKKE ødelægge naturen – og på MAARSLET.NU kan du se, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at hvis projektet bliver realiseret, vil naturen, biodiversiteten og drikkevandsmagasin få langt bedre vilkår. I øvrigt en rapport som Fællesrådet/Protestgruppen selv var medinitiativtager til.
Landbrugsmarken mellem letbanen og Eskegården – ca. 100.000 m2 – forstår jeg godt omtales som den Grønne Kile og det vil bestemt være naturligt, at drøfte hvordan borgerne i Mårslet kan få adgang til dette skønne naturområde, som netop vil kunne etableres med sammenhængende stiforbindelser langs Giber Å til Elle Sø i stedet for grusvejen, og videre hele vejen til Moesgaard. Det var i øvrigt også med i det Visionsoplæg, som vi præsenterede Fællesrådet for den 19. maj 2015. Jeg håber, vi kan få en god, saglig og faktabaseret debat om dette skønne område, som netop kan gi’ noget tilbage til byen.