Tranbjerg-MårsletLIV lukker

Mediekoncernen JFM lukker seks lokale medier, herunder nyhedsbrevet Tranbjerg-MårsletLIV.
22. november 2023
Nyhedsbrevet Tranbjerg-MårsletLIV har ikke abonnenter nok til at løbe rundt.

Mediekoncernen JFM lukker nyhedsbrevet Tranbjerg-MårsletLIV og fem andre lokale medier under Liv-brandet. Det fortæller fagmediet MediaWatch.
“Årsagen er, at det har vist sig for svært at få nok læsere til at ville betale for de digitale nyhedsbrevsmedier”, skriver MediaWatch.
De lukkede Liv-medier kom på nettet i 2021, men de er fortsat flere år fra at blive økonomisk bæredygtige. Det siger Jan Schouby, som er chefredaktør for Liv-medierne og Århus Stiftstidende, til MediaWatch.

Den første udgave af Tranbjerg-MårsletLIV kom i juni 2021, to måneder efter Mårslet Avis så dagens lys.
De andre Liv-medier der bliver lukket, har dækket Skåde-Højbjerg-Holme, Viby-Stautrup, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov.
I Østjylland har JFM derudover Liv-medier i Skanderborg, Risskov og Lystrup. De tre fortsætter.

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop