To store marker hegnes ind: Sådan får naturen plads ved Mårslet

Nu kommer den første plan for 300 hektar ny natur syd for Aarhus. Mårslet får en stor del af projektet, og det betyder, at heste og kreaturer kommer på arbejde
14. marts 2024
Vilhelmsborg Nord er her markeret med grønt.

Det kan lyde mærkeligt, at naturen skal bag ståltråd for at blive vild og rå, men den er god nok. To store marker mellem Mårslet og Langballe skal hegnes inde og bemandes med græssende heste og kreaturer. Så kommer naturen langsomt snigende – med små grønne løvfrøer, svirrende guldsmede og gule engkabbelejer.
Det fortæller botanikeren Lars Hoppe, som er leder på den del af kommunens projekt ”300 hektar ny natur”, der ligger nærmest Mårslet.
Området dækker godt 100 hektar, altså over en trediedel af det totale naturprojekt. Det skal blive et åbent naturlandskab, og det meste skal hegnes ind. På hver side af Hovstien skal der gå 10 heste eller kreaturer og gumle på græsset.

Fra kedelig mark til varieret landskab
– Jeg kan se store muligheder i det. Vi begynder med et par kedelige marker, hvor naturindholdet er lavt, og jeg håber, vi ender med et mosaiklandskab med mange forskellige typer natur: enge, vandhuller og tørre bakker, fortæller Lars Hoppe.
– Det tager tid, men der er allerede begyndt at ske noget. Der er dukket etårige blomster op, og snart kommer der flerårige planter.

Lars Hoppe forventer et rigt plante- og dyreliv omkring de vandhuller som snart vil opstå i området. Privatfoto.

Snart kommer gravemaskinerne
– Vi har kortlagt vandets bevægelser – f.eks. for at se, hvor der er lavninger til nye vandhuller. Om kort tid går gravemaskiner i gang med at fjerne gamle drænrør, og så vil vandet formentlig hurtigt samle sig i små søer eller vandhuller. Snart derefter kommer der siv, dunhammere og tagrør.
– Er der en risiko for, at noget af det gror til i meterhøje brændenælder, ligesom i den gamle søbund ved Vilhelmsborg?
– Nej. Søbunden er helt speciel, fordi der ligger store mængder næringsstoffer, og det gør der ikke på markerne. Der skal nok komme lidt tidsler, men de bliver fortrængt senere, siger botanikeren.

Mange flere dyr
Lars Hoppe forventer også, at dyrelivet vil blomstre op. Fugle vil raste ved vandhullerne, hvor guldsmede også flyver rundt, og der vil komme ræve, harer, rådyr og mus.
– Naturen tager lige så stille over, men vi skal drive området, ellers springer det i skov. Omvendt vil vi heller ikke ”snyde” med en masse blomsterfrø for at få det til at blive pænt i en fart.
En vigtig del af driften, nemlig græsningen, bliver et job for tyve heste eller kreaturer, som skal gå på de to marker på hver sin side af Hovstien. Derfor laver kommunen et kreaturhegn af ståltråd, som vilde dyr nemt kan krydse.

Plads til både mennesker og dyr
– Det bliver heste eller kvæg af rolige racer, og de får masser af plads, så de ikke bliver stressede af mennesker, der går på markerne, siger Lars Hoppe.
Hovedstierne i området går uden om de indhegnede marker, men der bliver fri adgang til markerne via låger.
– Vil I helst have, at de fleste mennesker går uden om de indhegnede områder?
Nej, det er helt ok at gå ind bag hegnet, og det bliver ikke vilde heste eller kreaturer, det er husdyr. Man skal bare ikke fodre dem, for de skal ikke blive vant til at forbinde mennesker med føde. Egentlig er det mest et spørgsmål om at bruge almindelig sund fornuft, når man går ind på marken.
– Hvad med at lufte hunden inde på markerne?
– Det fraråder vi. Det er ikke forbudt, men der kan være en risiko, fordi kreaturer og heste ser hunde på samme måde som ulve, altså naturlige fjender.
johs

Borgerne kan stadig få indflydelse

Udkast til naturplan, både for Vilhelmsborg Nord og de andre fire områder, kan ses på nettet: www.aarhus.dk/nynatur
Udkastet viser, hvor der skal plantes skov, og hvor der kommer våde områder, lysåben natur og græssende kreaturer eller heste.
Desuden kan man se de vigtigste stier og veje.
Derimod kan man ikke se, hvor der bliver lavet sheltere, fugletårne, borde og bænke, mindre stier og parkeringspladser.
Placeringen af den slags faciliteter kan interesserede borgere stadig få indflydelse på, inden Aarhus Kommune træffer beslutningerne i løbet af det kommende år.
Alle kan også sende kommentarer til naturplan-udkastet indtil 5.april på mailadressen 300ha@aarhus.dk
Desuden drager projektmedarbejderne på tur til de berørte bysamfund for at tale med borgerne om de 300 hektar. I Mårslet foregår det 18.marts kl. 14.30-16 ved Superbrugsen.

3 kommentarer Skriv kommentar

  1. Var det ikke en mulighed at få et område indhegnet og lave en dejlig hundeskov også?

    • Må jeg foreslå, at du sender dit ønske til projektmedarbejderne i kommunen? Mailadressen står i artiklen ovenfor
      Vh Johs

  2. Hvis der skal laves hundeskov, så skal reglerne i hundeskoven overholdes, så man ikke bare har fri leg. Det betyder at hunden skal være under kontrol , så vi alle kan komme der med vores hund . fx at kunne træne med sin hund uden at en masse hunde kommer og opsøger en.
    Det mangler vi i høj grad.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop