Tidligere gartneri er møbelfamilies pengetank

Gennem flere årtier er Mårslet blevet større og større, men midt i byen ligger fem hektar landbrugsjord som ejerfamilien har valgt ikke at sælge til nybyggeri. Om de har nogen planer for arealet, vil de ikke afsløre.

Fem hektar landbrugsjord midt i Mårslet er bedre end penge i banken for familien bag J.L. Møllers Møbelfabrik.

De sidste 50 år er Mårslet vokset med den ene nye udstykning efter den anden, og fortsat banker lodsejere og entreprenører på rådhusets dør for at få lov til at udstykke landbrugsjord i byens periferi til nye boligområder; i håb om at score en pæn fortjeneste.

Men som en hengemt rest af det landbrugsland som førhen gik helt ind til det gamle Mårslet omkring kirken, ligger der fortsat en stor kornmark sammen med et par mindre dyrkede og udyrkede arealer og nogle forladte bygninger på adressen Hørretvej 61. Det vil sige mellem bymidten og rundkørslen på Hørretvej, helt omringet af boligområderne ved Præstegårdsvej og Hørretløkken.

Tidligere gartneri
I forne tider var her gartneri med speciale i krysantemum og tulipaner, fortæller Mårslet Egnsarkivs website, i dag er her blot mark og øde huse midt i byen.
Artiklen fortsætter under billedet.

En stor mark udgør hovedparten af de fem hektar. Her er den fotograferet fra Hørretløkkens stamvej.

I alt 50.718 kvadratmeter, eller godt fem hektar, drejer det sig om, og i handel og vandel ville de fem hektar kunne indbringe meget mere end de 5,4 millioner kr. som den offentlige vurdering fra oktober 2020 lyder på.

Omfattet af lokalplan
Hele arealet er omfattet af en lokalplan fra 1999 som tillader byggeri af parcelhuse og tæt-lave boliger på den halvdel der ligger længst væk fra Hørretvej.

Mindst 25 parcelhusgrunde er der plads til her, selv om der også skal være plads til veje og fællesarealer. Med en aktuel markedspris på omkring to millioner kr. for en byggegrund i Mårslet, skal der ikke meget hovedregning til at fortælle hvad 25 grunde kan indbringe. Fra beløbet skal dog trækkes en sum på måske en halv million kr. per grund til byggemodning og andre udgifter, før der kan bygges.

På den anden halvdel, tættest op mod Hørretvej, må der bygges til erhverv, offentlige institutioner, ældreboliger med mere.

Ejes af møbelfabrik
Ifølge Tinglysning.dk ejes det hele af Ejendomsselskabet Mårslet A/S som er et andet navn for Aktieselskabet J.L. Møllers Møbelfabrik i Højbjerg. Det vil i sidste ende sige af efterkommerne til Niels Otto Møller som i 1940’erne etablerede fabrikken, i første omgang i en kælder i Aarhus.
Artiklen fortsætter under billedet.

Området set fra Hørretvej.

Familien bag J.L. Møllers Møbelfabrik købte Hørretvej 61 i 1989 for blot tre millioner kr., så ved salg til udstykning i dag ville udbyttet blive mange gange større end den oprindelige investering. Men i stedet kan man jo også blot lade arealet ligge, forpagte det ud til en landmand som vil dyrke korn på det, og så ellers vente med at sælge til man enten får brug for pengene eller finder på noget andet at bruge dem til.

Tier om fremtidsplaner
Hvad familiens fremtidsplaner er, er det ikke muligt at få oplyst. Mårslet Avis har ringet til møbelfabrikken hvor telefonen blev taget af en mand som sagde at han udtalte sig på ejerfamiliens vegne, men krævede at være anonym. Redaktionen har dog hans navn. Det eneste han ville oplyse, var at han ikke vil oplyse noget om familiens planer til pressen.

Det er derfor uvist hvor længe der fortsat vil ligge et stykke landbrugsjord midt i boligkvartererne i Mårslet. Blot kan det konstateres at der også i år vokser korn på den mark som udgør størstedelen af de fem hektar.

Marken i Mårslet blev købt med penge fra kvalitetsmøbler

Historien om J.L. Møllers Møbelfabrik er en historie om hvordan dansk kvalitet og Danish Design kan give god international business. På virksomhedens website jlm.dk kan man studere de stole og andre produkter der i over 70 år har sikret firmaet hæder og ære og godt salg i ind- og udland. Blandt kunderne er det danske kongehus, ambassader, kirker og bedre restauranter rundt om i verden.

I 1960-erne flyttede fabrikken fra det centrale Aarhus til den nuværende adresse ved siden af Højbjerg Maskinfabrik på Oddervej. Da var den stadig ledet af stifteren Niels Otto Møller. Da han døde i 1981, satte hans ældste søn, Jens Ole Møller, sig i direktørstolen, men i en alder af blot 50 år døde han i 1994. Nu blev ledelsen overtaget af hans bror Jørgen Henrik Møller.

Jørgen Henrik Møller, som bor i Michigan, USA, ejer 50 procent af selskabets aktier og er i dag formand for selskabets bestyrelse. De øvrige aktier ejes af Kirsten Ann Møller, som tiltrådte som direktør i 2016, og af et tredje medlem af familien Møller.

Det senest offentliggjorte årsregnskab, dækkende perioden oktober 2020 – september 2021, viser et resultat før skat på 7,4 millioner kr. og en egenkapital på 30,8 millioner kr. Møbelfabrikken havde i januar i år 21 fuldtidsansatte.

PerH.

4 kommentarer

  1. Min far arbejdede som eksportchef på fabrikken i mange år.
    Jeg ved at gartneriet ikke blev købt mhp investering, men til et sted hvor fabrikken kunne grov skære og grovbearbejde træet inden det skulle videre til fabrikken i Højbjerg.
    Nu er jorden efter mange år tilfældigvis steget i værdi og man kan jo ikke bebrejde familien at de bare lader jorden ligge til hvad end de vil bruge den til.
    Det er trods alt deres

    • Maarslet beboes i dag af mange yderliggående venstreorienterede der forvirrede tramper rundt på deres ladcykler , mon ikke de en dag pønser på at fratage ejerne dette areal , private virksomheder er jo bare profitmagere med dyre biler

  2. Uha da, der er basis for en meget lang og spændende diskussion af forholdet mellem privat ejendomsret og offentlige (fælles) interesser, men den vil jeg som yderliggående venstreorienteret (tidligere) ladcykel-betramper alligevel aldrig kunne vinde.
    Men hvis nogen har lyst, så kunne man jo prøve at se om de kunne få en diskussion op at køre om det rimelige (eller gavnlige) i den måde, udstykninger af tidligere landbrugsjord foregår, dvs. at 1. jorden er erhvervet billigt som landbrugsjord, 2. der er i generationer betalt en meget lav ejendomsskat (som landbrugsjord), men hvor ejeren så med gennemførelsen af en ny lokalplan ved et trylleslag bliver multimillionær, og 3. at ejeren iøvrigt frit kan vælge at lade det ligge, uanset, at arealet med fordel kunne – og gerne må, jf. lokalplanen – indgå som byudvikling – så man derved kunne undgå yderligere ekspansion af bygrænserne ud i det åbne land andre steder.
    Det kan i den sammenhæng også undre mig, at stat og kommune benhårdt eksproprierer (til aktuel markedspris) ejendomme, som ligger i vejen for fx en ny vej, men ikke vil bruge den mulighed fx. her…?

  3. I en ovenstående kommentar bliver der spurgt, hvorfor kommunen ikke bruger muligheden for ekspropriation.

    Men stat og kommune kan kun ekspropriere til “almennyttige” formål som veje, idrætsanlæg mm. Ikke til boligformål.

    Da boligområdet Hørretløkken blev udstykket, måtte kommunen faktisk ty til at ekspropriere en stribe jord, hvor stamvejen til Hørretløkken nu er placeret. Det er ikke ret tit, det skel. Normalt lykkes det at opnå enighed med lodsejerne om en pris.

Skriv et svar til Niels Kjær Annuller svar

Your email address will not be published.