En af mødets deltagere fik ikke lige den reaktion han tilsyneladende forventede, da han konkluderede at der i salen var en positiv stemning for forslaget om at tillade byggeri af 220 nye parcelhuse eller andre boliger på et areal nord for Tranbjerggårdsvej, mellem Letbanen og Hørretvej.
“Nej, nej, nej” og ironisk latter var den højlydte reaktion fra en pæn del af cirka 80 mårslettere der havde valgt at bruge tirsdag aften på at gå til Fællesrådets borgermøde i Multihallen. Cirka 30 andre havde valgt at følge mødet på nettet. Diskussionen stod om to aktuelle temaplaner for henholdsvis nye boliger og blå og grønne områder i Aarhus Kommune.
Intet klart flertal
Det er umuligt at sige om flertallet var med taleren med den positive stemning eller med dem der opponerede imod ham. Det eneste sikre er at en del af mødedeltagerne gerne ser de 220 boliger bygget, mens en anden del mener at det vil skade byen og de landskabelige værdier så meget at de aldrig bør opføres.
Blåt og grønt på kryds og tværs
Fællesrådets forretningsudvalg havde planlagt mødet sådan at der først var oplæg og gruppediskussion om ‘Det blå og det grønne Aarhus’ – et endnu ikke offentliggjort forslag til kommunal temaplan for grønne områder, vandløb og regnvandshåndtering over hele kommunen.
Via en netforbindelse præsenterede kommunens projektleder Nina Ullvit forslaget til den blå og grønne temaplan fra sit hjem. Et af hendes slides viste et Mårslet omgivet og gennemskåret af såkaldte blå og grønne forbindelser. En af dem er Giber Å, andre er Byparken på ‘den glemte vej’ og arealer til afledning af regnvand vest om Frøkærparken og syd for Nymarks Allé kvarteret.
Grønne landskaber forsvundet
Straks efter gruppesnakken blev det klart at de fleste deltagere mere var kommet for at diskutere byudvikling ved Tranbjerggård end et endnu ret løst forslag til en blå-grøn plan som ingen havde haft mulighed for at sætte sig ind i før mødet.
En af deltagerne i salen hæftede sig ved at det blå-grønne kort ikke viste de bynære landskaber som er markeret med grønt på kort i den nuværende kommuneplan. Det betyder blandt andet at der ikke længere er nogen grøn markering af det område ved Tranbjerggård der er i spil til 220 boliger.
Nina Ullvits svar var at der i stedet for bynære landskaber nu var markeret grønne kiler på kortene.
– Det ser ud som om der er blevet mindre grønt, men det der er tilbage, giver bedre mulighed for udvikling, forklarede hun.
Blå-grøn plan tilpasset boligplan
Meningen med den blå-grønne plan er at den skal angive hvor der fremover kan planlægges byudvikling og hvor der ikke kan. De blå og grønne arealer skal nemlig holdes fri for bebyggelse.
Den blå-grønne plan er lavet efter temaplanen for nye boliger, så alle de blå og grønne kiler er lagt uden om de arealer som er med i bolig-temaplanen. Som kommuneplanchefen for Aarhus Kommune, Lars Høeberg, sagde det:
– Der er selvfølgelig koordination mellem de to planer. I øvrigt var heller ikke Lars Høeberg fysisk til stede men deltog via en netforbindelse.
Spørgsmål om inhabilitet
Debatten flagrede vidt omkring og kom også ind over spørgsmål om inhabilitet i Fællesrådet og rådets rolle i forhold til kommunen. Fra en af grupperne blev det sagt at ikke alle medlemmer af Fællesrådets forretningsudvalg (FU) er uvildige i forhold til kommunens forslag.
Konkret blev det nævnt som problematisk at Tranbjerggårds ejer Jens Thomsen, som kan se frem til en stor værdistigning hvis forslaget om de 220 boliger bliver vedtaget, er medlem af FU og dermed er med til at repræsentere Mårslets holdninger over for kommunen. Han har aldrig offentligt erklæret sig inhabil, påpegede taleren.
Udover størstedelen af jorden til de 220 boliger ejer Tranbjerggård også en del af det areal mellem gården og Hørretløkken hvor der er ved at blive lavet lokalplan for cirka 145 boliger.
Fællesrådet ikke bag forslag
Kritikken fik mødets ordstyrer Finn Larsen, som også er medlem af FU, til at understrege at forslaget om byudvikling ved Tranbjerggård ikke kommer fra Fællesrådet. Han blev bakket op af kommuneplanchef Lars Høeberg.
– Forslaget til temaplan for nye boliger er ikke blevet påvirket af Fællesrådet, og det er ikke sikkert at et høringssvar fra Fællesrådet vil gøre større indtryk end høringssvar fra individuelle borgere, sagde kommuneplanchefen.
Kritik med fokus på landskab og trafik
Kritikkerne af mere udbygning ved Tranbjerggård havde især fokus på landskab og trafik. Det udpegede areal ligger lige op til et landskab som kommunen selv betegner som bevaringsværdigt, og 220 boliger på stedet vil ændre området fra åbent landskab med krat, kornmarker og vid udsigt til et parcelhuskvarter.
Mere trafik på smal vej
Hvad angår trafikken pegede kritikkerne på at flere boliger vil give flere biler på den i forvejen hårdt pressede og smalle Jelshøjvej. I forslaget til temaplan bliver der talt om en omfartsvej fra den nye bebyggelse til Obstrupvej, det vil sige under Letbanen og rundt om Frøkærparken.
Vestlige bydel taber
Men den mulighed gør langt fra alle glade. Som en beboer i Frøkærparken sagde:
– Jeg føler at vi i den vestlige del af Mårslet er tabere i forhold til de her planer. Der er ingen grønne områder i vores del af byen, og nu skal der være en ny vej rundt om vores område som desuden skal skæres igennem af en ny super-cykelsti. Vi vil også godt tilgodeses i vores del af byen, og ikke bare have en ny bebyggelse og en ny vej som vi ikke ønsker.
Argumenter for forslaget
Omvendt talte tilhængerne af byudvikling ved Tranbjerggård om at den foreslåede bebyggelse vil passe fint ind i landskabet og give mere natur i form af et vandløb og et grønt område i bunden af den slugt der afgrænser området mod nord.
Tilhængerne mener også at en omfartsvej omkring Frøkærparken vil give en kærkommen aflastning af den nuværende trafik gennem det centrale Mårslet, at flere boliger vil være godt for at sikre grundlaget for skolen og andre faciliteter i Mårslet.
Kommunen: Der er behov for flere boliger
Byrådsflertallets og embedsmændenes begrundelse for at udbygge Mårslet og en række andre lokalsamfund med i alt 3.600 parcelhuse og andre fritliggende boliger de kommende år er først og fremmest at der er behov for boligerne. Især unge familier med børn og gode skatteindtægter flytter til nabokommunerne fordi de ikke kan købe et hus de kan betale i Aarhus Kommune, lyder argumentationen.
Den begrundelse falder i god jord hos de lokale tilhængere af byudvikling ved Tranbjerggård. Som en af dem sagde tirsdag aften i Multihallen:
– Vi må acceptere at Mårslet er et attraktivt sted at bo, og mange gerne vil flytte hertil.
Uvist om Fællesrådet sender høringssvar
Fællesrådets formand Anders Kjær havde på grund af sygdom meldt forfald til mødet, hvorfor det som nævnt blev ledet af Finn Larsen. Ifølge sidstnævnte har Fællesrådets FU endnu ikke besluttet om det vil indsende et høringssvar til forslaget om temaplan for nye boliger.
Under mødet understregede Finn Larsen at FU af princip ikke selv mener noget om kommunens forslag, men blot formidler hvad byens borgere mener.
Alle kan sende kommentarer
Hvis man vil være sikker på at kommunens embedsmænd og byrådets politikere får kendskab til hvad man eventuelt mener om byudviklingen i Mårslet, står det enhver frit for at indsende et høringssvar inden den offentlige høring slutter 31. august. Det skal ske via Aarhus Kommunes høringsportal.
Forslaget til blå-grøn temaplan er endnu ikke kommet i offentlig høring men vil komme det i løbet af september eller oktober.
PerH.
Det er en fin og nuanceret gengivelse af mødet. Mødet var et godt initiativ, men jeg op levede det som ret ustruktureret og med mange emner i luften som endte med at stritte i alle retninger. Men tilbage står bl.a. kommunens forslag som tilsyneladende ønskes gennemført uden der er taget stilling til den øgede belastning af vejene – især af Jelshøjvej. Der var ganske vist overvejelser om at bygge yderligere en vej til aflastning af trafikmængden, men fremstod nærmest som et ønske eller en løs tanke. Jeg håber der kommer noget mere konkret på bordet om trafikforholdene inden der skal besluttes. I modsat opstår et nyt belastende problem for Mårslet
Tak for referat. Jeg sad ved det bord som diskuterede fællesråd og habilitet, og jeg gav udtryk for hvad der blev talt om ved bordet, fordi der blev spurgt til hvad vi talte om. Hvorvidt byggeriet og planerne er gode eller ej, hvorvidt byen skal vokse, var vi ikke ensidige omkring, blot fyldte processen i byen en del, samt forståelsen af FU en del og forståelsen af det kort fra FU der var lagt foran alle deltagerne på bordene – hvor nogle dele på kortet var afgørelser – og andre dele var tolkninger og forslag. Jeg er selv tilhænger af at byen vokser og gir plads ti nye unge familier. Det var et fint møde, men svært at nå til bunds i ret meget. Uenighed er helt fair. Der bliver forhåbentlig anledning til flere svar.. Tak for arrangementet
Som Jan Sejersdahl Kirkegaard skriver ovenfor, kan trafikken blive et stort problem. Hvis man ikke vil belaste Jelshøjvej yderligere, er den oplagte mulighed at lave den store “Mårslet Nordre Ringvej”, som vi på mødet opdagede, at Fælledsrådet har ønsket. Men hvis man laver en ny vej fra Hørretvej helt over til Bering-Beder-vejen, får man et meget større trafikalt problem: Så vil den vej blive genvej til E45-syd for hele det syd-østlige Århus (sydlig midtby, Højbjerg og Skåde), som vil benytte lejligheden til at forlade Oddervej ad Hørretvej for derefter at køre nord om Mårslet for at ramme BB-vejen uden at være generet af lyskryds på Ringvejen. Hørretvej går som bekendt gennem bevaringsværdigt landskab, hvor kronhjortene krydser vejen, og tæt forbi Storhøj og Hørret, og ingen er vist interesseret i den øgede trafik. Den gang Fællesrådet ønskede sig vejen nord om Mårslet, havde medlemmerne måske ikke tænkt på, at en vej ikke kan reserveres de lokale borgere, men kan bruges af alle trafikanter.
Jeg deltog ved mødet i tirsdags.
Oplevelsen ved mit bord, hvor vi var nogle unge familier, var positiv om både blå-grøn plan samt nye byggegrunde i det nordlige Mårslet.
Vi er allerede bosat i Mårslet og vil gerne bygge selv. Her lyder fremtidsudsigterne til nye byggegrunde og fremtidssikring af byen som den helt perfekte løsning!
Jeg oplever at interessen for at flytte til Mårslet er stor. Mange unge, vil som min familie og jeg, gerne bo i byen. Lad os endelig give flere den mulighed. Jeg hilser de nye byggegrunde og beboere velkommen!
Men når én med samme holding, nærmest bliver buet ad, skal jeg ikke nyde noget af at rejse mig og sige min mening – for at risikere samme tur. Jeg håber at vi til fremtidige møder kan holde en god tone og give plads til alle 🙂
Lige en kommentar til din den sidste del af dit indlæg: Vedkommende, der kommenterede, mente sig åbenbart i stand til at konkludere på noget der absolut ikke var belæg for på mødet. At der blev buet af indlæget var nok udtryk for at vedkommende var lige lovlig smart!
Jeg er helt enig med Ellen
Vi skal have unge familier til st flytte til Mårslet så det stadig er en fantastisk by med alle aldre og engagement i alle de spændende tiltag der er i vores by
Hvis vi ikke får bygget flere huse og gerne unge mennesker så er der ingen der børn i byen
De grunde i den nordlige del af byen ved Tranbjerg gård har unge mennesker måske råd til fordi de er mindre parceller og ved vores bord var vi enige om at fællesrådet havde gjort et godt stykke arbejde med at tænke i infrastrukturen med en vej der skal laves først
Ros til fællesrådet og den skal laves medens de store maskiner er i området det kan man spare mange penge på
Eftersom jeg sad ved et bord hvor vi var positive overfor dette har jeg ikke helt samme opfattelse af mødet som referenten
Jeg har budt mange børn som er vokset op i byen velkommen på skolen når de er vendt tilbage med deres børn som de ønsker skal vokse op her i dejlige Mårslet
Det er over 30 år jeg har gjort det og det er et ønske for mig st det stadig kan fortsætte så derfor har jeg tilladt mig at deltage i debatten
Helt enig med Ellen. Vi bor i en skøn by, og jeg blev meget betrygget i , at Mårslet fortsat bliver grøn by med mange rekreative områder.. Fin gennemgang af planerne fra kommunens side. Jeg er en af dem, som har boet i byen meget længe (42år), og jeg håber virkelig, at vi kan give mulighed for at vores egne unge mennesker, men også udefra kommende unge familier, kan komme til byen.. Vi skal være en by med liv i, – der skal være liv i multihallen ,og rundt om. Vi “gamle” bliver jo i mange år, og forlader nødigt vores by, så nye muligheder for at bygge hilses velkommen. Det kan byen godt rumme. Tak for fint møde.
Det er fint, at man gerne vil have sin egen byggegrund i Mårslet, og at der flytter folk hertil, som gerne vil være en del af byens fællesskab. Det er der næppe nogen, der er uenige i.
Utilfredsheden handler bl.a. om, at Aarhus kommune for kun fire år siden – efter en stor demokratisk høringsproces – udpegede arealet nord for Mårslet som “bynært landskab”, hvor der ikke skal bygges. Det har folk af gode grunde handlet i tillid til. Derfor føles det som et tillidsbrud, at man nu vil bygge parcelhuse på området.
Så gerne byggegrunde til alle interesserede og nye beboere til Mårslet, men ikke for en hver pris.
Der er så mange huller i denne plan, at det gør helt ondt.
Mennesker før profit burde gælde, men det er tydeligt ikke tilfældet her.
Man skal have det hele med, ikke kun om det er godt at der kommer flere borger i Mårslet.
Jeg er klart imod en yderligere udvidelse af Mårslet. Jeg har som beboer i Frøkærparken, siden 1993 fulgt byens udvikling, og mener ikke der skal bygges yderligere nord for Tranbjerggård og slet ikke en ny vej rundt om Frøkærparken, – det vil i den grad forringe min livskvalitet og området her med de støjgener det vil give. Som landet ligger nu får vi tilkørsel til Beder-Beringvejen tæt på Frøkærparken og ydermere har kommunen inddraget en bræmme hele vejen ned gennem fællesarealet til supercykelsti. Den nuværende “cykelvej” der går via Frøkærparkens stamvej videre til Tranbjerg fungerer ellers fint!
Jeg kan forstå på udtalelser, fra borgermødet d. 17. aug. fra kommunens folk, deltagere og ifølge div. indslag, at der er stor efterspørgsel på grunde i Mårslet, nuvel, men det er vel ikke en menneskeret at der nødvendigvis skal være byggegrunde til rådighed de steder man gerne vil bo – det er som med andet du godt kunne tænke dig: er varen ikke tilgængelig, må man vente eller finde et alternativ! Flere udstykninger og flere veje vil lægge et voldsomt pres på byens skole, institutioner, fritidsfciliteter og trafik mange år fremover, og er byudvidelserne der først vil det tage 10-15 år før forholdene for skole, daginstitutioner m.m. vil være gearet til at tage belastningen.
Det er jo heller ikke fordi Mårslet ikke har “udviklet” sig. I de seneste godt 20 år er Mårslet vokset med næsten 40%, – og der er ikke levnet meget af det oprindelige landsbypræg.
Som det blev nævnt på borgermødet, hvad blev der af planerne om en ny by ved Beder-Malling? Politikerne kunne vise fremsynethed (eller rettidig omhu), være lidt visionære ved at opføre en ny by. Så ville man allerede på tegnebrættet kunne tage højde for bærerdygtighed, infrastruktur, div. institutioner, fritidsfaciliteter m.m. Altså en ny moderne, spændende by der giver genlyd ude omkring i verden og indfrier borgernes ønske om byggegrunde, og kommunens ønske om flere skatteindtægter.
Er meget enig med Bertin 30 august 2021.
Jeg vil yderlige tilføje, at jeg mener det er på sin plads at Århus kommune VEDLÆGGER DOKUMENTATION på at Århus kommune vokser med så mange borgere de næste 5-10-15 år-Dokumentation tak.
Mig bekendt er der mange lejligheder og huse til salg
Er meget stor tilhænger at, hvis der skal bygges, så vær visionær kære politikker dvs. tænk kultur og det grønne/klima ind og lad det styre som første prioritet, alt det andet er kun snik snak
BYG en ny by udenfor Mårslet
Det her er ikke gennemtænk, det dufter af politiske og økonomiske interesser filtreret ind i hinanden.