Da fristen for at sende sin mening om tre natur- og landskabsplaner ind til kommunen udløb i sidste uge, drejede 35 af de i alt 124 høringssvar sig om det foreslåede byggeri i Mårslets grønne kile ved Eskegården. Det gør det lokale stridsemne til en af høringsfasens to mest omdiskuterede enkeltsager i hele Aarhus Kommune, ved siden af spørgsmålet om et foreslået byggeri ved Årslev Engsø.
Overlappende planer
De tre såkaldte temaplaner lapper over hinanden, men har været i høring hver for sig. Mange af svarene er derfor identiske, så samme tekst er sendt ind til to eller alle tre høringer. Derfor er der reelt kun 14 høringssvar som drejer sig om Eskegårds-projektet; men det samme gælder høringssvarene om andre emner. Så uanset hvordan man gør det op, er det mere end hvert fjerde svar der handler om Eskegården.
11 kritiske svar, 3 positive
Og hvad er det så for meninger som borgerne har sendt ind til kommunen? Ser man på de 14 forskellige svar som drejer sig om de grønne kiler i Mårslet, indeholder de 11 kritik af at der bliver bygget i dem, mens 3 er for.
For at tage de sidste først, så er det ene af de tre det høringssvar fra et mindretal i Mårslet Fællesråds FU som blev omtalt i tirsdagens artikel Uenighed i Fællesrådet om naturplaner. Et andet af de tre er fra arkitektfirmaet C.F. Møller som på vegne af Eskegårdens ejer har indsendt et forslag om et langt større projekt end det aktuelle med cirka 50 boliger. Dette store projekt er omtalt nederst i denne artikel.
“Det bliver et pragtfuldt område”
Jørgen Jacobsen, ejer af Eskegården
Ejer: Det bliver et pragtfuldt område
Det tredje af pro-byggeri høringssvarene kommer fra Eskegårdens ejer Jørgen Jacobsen. Han skriver blandt andet:
“Jeg vil ikke ødelægge naturen – tværtimod – vil vi bevare flere gamle træer, tinglyse sprøjtefrit område, give alle borgere i Mårslet adgang til området ved Giber Å m.m. De bevaringsværdige træer er/bliver registreret i området. Det bliver et pragtfuldt område, som opfylder de fleste af Aarhus Kommunes ønsker om boligtyper til alle, flere ejer-/rækkehuse, flere almene boliger, udtagelse af landbrugsjord i sårbare områder, stationsnært byggeri, mere tilgængelig natur, udbygning af stiforbindelser mm”, skriver han.
Naturfredningsforening støtter
Jørgen Jacobsen peger også på at der med i byggeprojektet er en 30 meter bred såkaldt stillezone med natur langt Giber Å samt at området i dag er lukket for beboerne i Mårslet og at der på hans jord i dag drives konventionelt landbrug med sprøjtning og gødskning. Især på grund af det sidstnævnte har Danmarks Naturfredningsforening udtalt sin støtte til byggeprojektet.
Foreningen frygter at den nuværende konventionelle landbrugsdrift på marken (der har ligget brak i år, red.) fører til forurening af åen med sprøjtemidler. Desuden vurderer foreningen at det er usandsynligt at ejeren frivilligt vil lave tiltag til gavn for naturen. Ergo er byggeri og 30 meter natur langs åen bedre end den nuværende tilstand, mener naturfredningsforeningen.
Foreningen har kun taget stilling til anvendelsen af selve Eskegårdens jord og ikke til inddragelse af det grønne område på ‘den glemte vej’ til vejanlæg til de nye boliger. Den del af planen er først kommet til efter naturfredningsforeningen har udtalt sig.
Potentiel natur
De 9.000 kvadratmeter som Eskegårds-projektet drejer sig om, er registreret som potentielt naturområde på Miljøstyrelsens Grønt Danmarkskort, men den registrering vil kommunen nu ophæve. Ellers må der ikke bygges på arealet.
Sløjfningen fra Grønt Danmarkskort er en af de ting som kritikerne af byggeriet opponerer imod.
For eksempel peger Anne Albrechtsen i sit høringssvar på at marken ved Eskegården er det eneste areal i hele Aarhus Kommune som kommunen vil fjerne fra det grønne kort.
“At området gennem de senere år har været henlagt som omdriftsareal (dyrket med forskellige afgrøder, red.) er vel næppe grund nok til at afsætte et bynært grønt areal til boligbebyggelse”, skriver hun.
Grønne kiler er unikke
Flere kritikere peger også på at de grønne kiler er noget unikt for Mårslet som forbinder bymidten med det åbne land og derfor bør beskyttes mod nybyggeri. Samme holdning ligger bag Fællesrådets Helhedsplan for Mårslet.
Som Ole Hansen skriver: “Kommunen har erstattet et overordnet syn på forholdet mellem natur og by til fordel for at bruge en salamitaktik, der bid for bid fjerner grønne områder og gode naturbeskyttelsesregler, som det sker nu med den grønne kile og beskyttelsesafstanden til Giber Å i Mårslet”.
“Kommunen har erstattet et overordnet syn på forholdet mellem natur og by til fordel at bruge en salamitaktik”
Ole Hansen, borger i Mårslet
Med ordet beskyttelsesafstanden hentyder Ole Hansen til at kommunen ønsker at dispensere fra den generelle åbeskyttelseslinje, som forbyder byggeri tættere end 150 meter på en å. Med dispensationen vil kommunen gøre det lovligt at bygge ned til 30 meter fra åen ved Eskegården.
Asfalt gennem grønt område
Desuden hæfter kritikerne sig ved at Eskegårds-projektet ikke kun handler om de 9.000 kvadratmeter som Jørgen Jacobsen ejer, men også om kommunens grønne areal mellem Bedervej og Giber Å. I den seneste fase af planlægningen er dette område kommet i spil til vejforbindelse til nybyggeriet.
“Den natur man fjerner, vil det tage mange år at erstatte – til skade for biodiversiteten”
Emma Søe, borger i Mårslet
Den del af planen omtaler Emma Søe med disse ord:
“I Kommunen tales der om biodiversitet og det blå og det grønne. Det vil vi meget gerne støtte i Mårslet. Men så dur det ikke at fjerne grønne områder til fordel for asfalt, som det ser ud til i forbindelse med forslag til bebyggelse ved Eskegården, hvor man sandsynligvis vil lave en tilgangsvej via den såkaldte “Glemte vej”. Den natur man fjerner, vil det tage mange år at erstatte – til skade for biodiversiteten”.
Angriber kritikere
I sit høringssvar går Jørgen Jacobsen til personlige angreb på kritikere af hans byggeprojekt. Han skoser en af dem for at han i sit høringssvar ikke har oplyst at han er nabo til Eskegården; og han rejser mistanke om hvilke motiver flertallet i Mårslet Fællesråds forretningsudvalg (FU) reelt har til at kritisere hans byggeplaner.
Egen interesse i fredet eng
Det gør han med disse ord:
“Jeg synes også, at Fællesrådet bør oplyse deres egne personlige interesser i udviklingsprojekter i Mårslet – især når et par medlemmer har en egen interesse i at få en Fredet Eng i deres egen baghave (Langballevænget) så udsigt og trafik ikke ændres. De er valgt til i helikopterperspektiv at varetage interesserne for hele Mårslet også den næste generation og har mig bekendt har personerne aldrig erklæret sig inhabil – selvom de har skrevet både dagsorden, referat og været mødeleder”.
To medlemmer på Langballevænget
Selv om de to ikke er nævnt ved navn, er Jørgen Jacobsens hentydning om personlige interesser tydeligvis rettet mod Fællesrådets formand Anders Kjær og FU-medlem Finn Larsen. De bor begge på Langballevænget som er nabovej til Eskegårdens marker, og de mener ligesom kommunens embedsmænd at hele området er bevaringsværdigt landskab.
Mårslet Avis har forelagt kritikken for de to. Anders Kjær ønsker ikke at kommentere kritikken, og Finn Larsen er efter tre dage endnu ikke vendt tilbage med et svar.
De fleste kritikere er ikke naboer
Det hører med i billedet at 6 af de 8 medlemmer af Fællesrådets FU ikke er naboer til Eskegårdens arealer; hvorfor de 6 ikke kan siges at have personlig interesse i sagen, udover hvad der generelt gælder for borgere i Mårslet.
Ligeledes er mindst 7 af de 10 privatpersoner der har indsendt kritik af byggeri i den grønne kile ikke naboer til Eskegården eller kilen.
Forslag om meget større Eskegårds-projekt
Som nævnt i indledningen har arkitektfirmaet C.F. Møller på vegne af Eskegårdens ejer bidraget til høringssvarene med et forslag om et arealmæssigt meget større byggeprojekt. Til forskel fra det aktuelle projekt skal det nye strække sig over begge sider af Giber Å og begge sider af Letbanen. Hele arealet tilhører Eskegården og dermed Jørgen Jacobsen.
Som det ses på tegningen, går det nye projekt ud på at cirka 30.000 kvadratmeter mellem Langballevænget og Letbanen skal udstykkes til 25 – 30 boliger.
Desuden skal cirka 130.000 kvadratmeter (13 ha) mellem Giber Å og Letbanen overdrages til Aarhus Kommune, “med henblik på at omdanne landbrugsjorden til et naturområde med adgang for alle”, som det hedder i forslaget.
Hvis forslaget skal blive til noget, skal politikerne i byrådet gå imod de embedsmænd der har lavet forslaget til temaplanen Landskabet i Aarhus. I den er bliver begge arealer nemlig betegnet som bevaringsværdigt landskab, og så må der ikke bygges, heller ikke mellem Langballevænget og Letbanen.
Også ved revisionen af Kommuneplanen i 2017 forsøgte Jørgen Jacobsen og en forretningspartner at få et større byggeprojekt på Eskegårdens jorde igennem. Det blev afvist af et flertal i byrådet som fastholdt at det meste af arealet fortsat skulle være landzone. Kun på de 9.000 kvadratmeter omkring selve Eskegården (den vestlige del) blev fremtidig byudvikling tilladt.
Tidligere artikler om samme emne
Uenighed i Fællesrådet om naturplaner.
Kommunal plan vil snuppe en del af Byparken til anlæg af ny vej.
Andre links
Alle høringssvar til Naturen i Aarhus.
Alle høringssvar til Et grønnere Aarhus med mere blåt.
Oplysning til læserne om skribenten
Undertegnede skribent og redaktør af Mårslet Avis har tidligere offentligt kritiseret planen om et nyt boligområde ved Eskegården, og jeg er aktiv i en sammenslutning af naboer som arbejder for at der skal være så meget natur og så lidt byggeri som muligt i den grønne kile langs Giber Å.
I min journalistik bestræber jeg mig imidlertid på at behandle sagen om Eskegården på lige fod med alt andet stof, det vil sige både fair og kritisk. Alle parter har krav på at blive refereret loyalt, og ingen har ret til at slippe for kritik, og det uanset om emnet er Eskegårdsprojektet eller hvad som helst andet.
Per Henrik Hansen, redaktør.
PerH.
Per Henrik Hansen – jeg (ejer af Eskegården) synes bestemt, det er en fin og oplysende artikel, som er med til at oplyse borgerne i Mårslet omkring Eskegårdsprojektet – tak for det og jeg kan bestemt godt li’ at læse dine artikler.
Det kommer nok ikke bag på dig, at jeg dog ikke synes du er fair og kritisk i denne artikel, pga. din egen interesse i sagen.
Du tillægger mig motiver jeg ikke har og gør brug af aggressive overskrifter og værdiladede ord, som stemmer overens med din egen holdning til projektet. Er det så ikke et debatindlæg du skal lave, i stedet for en journalistisk artikel?
Jeg synes også du “beslutter” hvorfor Danmarks Naturfredningsforening har udtalt sig positiv. Jeg synes, du skal offentliggøre hele rapporten fra DN i din avis – jeg er sikker på at borgerne i Mårslet godt kan tåle at læse den.
At du vælger, at censurere noget væk i mit tidligere indlæg er selvfølgelig din beslutning, men jeg mener, det er forkert at fælde træer for at optimere sin egen udsigt, samtidig med at man “råber” på biodiversitet og mere natur.
Jeg synes, det er en fantastisk plan, som CF Møller Architects har udarbejdet for området – en meget ambitiøs plan, der fjerner 200.000 m2 landbrugsjord og konverterer det til 130.000 m2 naturområde med offentlig adgang for HELE Mårslet, nye stiforbindelser samt ca. 50 rækkehuse og ca. 30 parcelhusgrunde (Langballevænget) en bebyggelsesprocent på under 6%!!
Er der slet ikke noget positivt ved denne plan Per? Vil du ikke prøve at se visionen for hele Mårslet – også dem, der skal bo i Mårslet om 50 år. Hvis du mener, at den eneste gode løsning for dig og modstanderne er, at alle 200.000 m2 skal være offentlig park og grønt område – hvordan tænker du så, at det skal realiseres og finansieres? Skal Aarhus Kommune så ekspropriere mit jord?
Angående censur: Som ansvarshavende redaktør har jeg fjernet to sætninger i et indlæg fra Jørgen Jacobsen til en tidligere artikel fordi de to sætningers indhold var upassende og ikke holdt sig til emnet for artiklen.
Angående udtalelse fra Danmarks Naturfredningsforening: Jeg har på almindelig journalistisk vis uddraget essensen af udtalelsen. Interesserede læsere kan selv læse hele udtalelsen her: https://aarhuskommune3.deskpro.com/file.php/local/386317ZBSWWJJXMKJRACW0/Danmarks-Naturfrednig-bemaerkninger-til-Eskegardsvej8_1.pdf
Angående aggressive overskrifter, værdiladede ord samt positive contra negative aspekter ved planen, så vil jeg overlade til læserne selv at vurdere planens indhold samt hvem der skriver aggressivt og værdiladet.
Hej Per Henrik Hansen.
Tak for en interessant artikel.
Jeg har ikke boet så længe i Mårslet, men er glad for, at du er med til at fortælle om, hvad der sker i og omkring byen.
Og jeg må indrømme, at det du fortæller om, nok ikke var noget, jeg ellers ville have været i stand til at finde frem til selv.
Jeg har prøvet at forstå sammenhængen mellem dine artikler, og hvad jeg har hørt på borgermøde i efteråret.
Og der er noget, jeg ikke helt kan forstå.
Jeg har nok heller ikke læst alt igennem – og det er nogle gange lidt svært at forstå kommunens planer.
Jeg mener at have hørt eller læst et sted, at kommunen selv har foretaget en vurdering af de ønsker til udstykninger, og hvor en del er blevet afvist på grund af at de ikke gavner for eksempel natur. miljø, landskabstyper, drikkevandsbeskyttelse og sådan noget.
Og var det ikke også noget, kommunen redegjorde for på et møde som en officiel begrundelse for afslag?
Hvis det er rigtigt, har jeg lidt svært ved at forstå, at kommunen kan vende på en tallerken, hvis det er det, der er sket.
Kan oprindeligt afviste udstykninger pludselig gavne naturen m.m.?
Jeg har ikke boet så længe i byen, men har indtryk af, at der er gang i rigtig mange udbygningsplaner allerede.
Det er lidt vildt, og var det noget, jeg havde vidst på forhånd, havde jeg nok overvejet en ekstra gang, om jeg skulle flytte herud.
Mange venlige hilsner,
Jakob Jensen, Mustrupvej
Hej Jakob
Tak for de pæne ord om artiklen og avisen.
Jeg kan godt forstå at sagen er svær at overskue når man ikke kender forhistorien, men jeg vil prøve at rede trådene ud. Man kan ikke sige at kommunen r vendt på en tallerken.
Den aktuelle debat har sine rødder i revisionen af kommuneplanen i 2017. Den gang foreslog Eskegårdens ejere (Jørgen Jacobsen og en forretningspartner) at al gårdens jord mellem Langballevænget og Giber Å samt 9000 kvadratmeter omkring selve gården (sydvest for åen) skulle udlægges til fremtidig byudvikling. Men kommen ville kun være med til at gøre det for de 9000 kvadratmeter sydvest for åen, resten af arealet skulle forblive i landzone uden mulighed for boligbyggeri.
For de 9000 kvadratmeter betød den nye status som fremtidigt byudviklingsområde at ejerne når som helst kunne bede kommunen om at lave en lokalplan med boliger.. Det har ejerne siden bedt om, og derfor arbejder kommunen nu på en lokalplan for en tæt-lav bebyggelse på arealet.
Men trods betegnelsen ‘fremtidigt byudviklingsområde’ er arealet fortsat med i Grønt Danmarkskort som potentielt naturområde, og så længe det er det må der ikke bygges. Så for at gøre den kommende lokalplan lovlig, skal kommunen have trukket området ud fra Grønt Danmarkskort og samtidig få Miljøstyrelsen til at give dispensation fra åbeskyttelseslinjen som siger at der ikke må bygges tættere end 150 meter på en å.
Det er grunden til at arealet optræder i de natur-og landskabstemaplaner som kommunen aktuelt er ved at lave, og som var i høring frem til 1. december.
Til de samme temaplaner har Eskegårdens ejer indsendt en kraftig ændret version af det store projekt som han fik afslag på i 2017 (C.F. Møller projektet). Det er op til politikerne i det nye byråd om de vil tillade det nye projekt; det bliver afgjort en gang i 2022. Hvis politikerne siger ja til CF Møller-forslaget, går de imod indstillingen fra embedsmændene og den nuværende teknik-og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) som vil have hele området mellem åen og Langballevænget udlagt som bevaringsværdigt landskab. Det vil sige at der som udgangspunkt ikke må byudvikles. Det kan du læse mere om her: https://maarsletavis.dk/vi-bor-lige-op-ad-landskabelige-perler/
Du har ret i at der er flere udbygningsplaner i Mårslet. Tilbage i maj lavede jeg en oversigt over dem som du kan se her: https://maarsletavis.dk/lodsejere-er-ivrige-efter-at-udstykke-byggegrunde-i-8320-omraadet/
Jeg håber dette svar hjælper på forståelsen af det komplicerede stof.
Mvh. Per Henrik Hansen
Hej Per Henrik Hansen – vi er jo ikke altid helt enige, men jeg vil gerne takke dig for en god, objektiv og fair beskrivelse i dit svar til Jakob. Du har ret – det er nemlig svært at overskue, når man ikke som du og jeg har arbejdet med det i flere år.
Blot for at der ikke sker misforståelser, så vil jeg gerne lige uddybe/præcisere, at det, som du beskriver som “kraftig ændret version af det store projekt” er at ca. 130.000 m2 jord overgår til grønt område, stiforbindelser mm, alt efter, hvad borgerne i Mårslet og Aarhus Kommune ønsker og der etableres ca. 25-30 nye parcelhusgrunde i forlængelse af Langballevænget – se kortet længere oppe i artiklen eller se høringssvaret fra C F Møller Architects
https://aarhus.sharefile.com/share/view/s29cc2e6a00ec4e90abd3258c94396b8b
Og jeg er til rådighed for yderligere spørgsmål/oplysnnger.
Tak for fint svar, Per Henrik.
Det var jeg ikke klar over.
Nu bor jeg selv i den del af Mårslet, der får naboskab af den nye ringvej, som jeg er lidt spændt på, hvad kommer til at betyde i forhold til fx trafikstøj.
Men én af grundene var bl.a. også, at der fra bebyggelsen er en fantastisk udsigt ud over de åbne marker. Og jeg ved fra mange i Mårslet, at det betyder meget for dem.
Jeg bruger især områderne øst for Mårslet over mod Vilhelmsborg til at gå, cykle og løbe, og der er nogle fine stiforbindelser langs banen og åen.
Et fantastisk sted, og især fordi, man kan komme direkte fra bymidten ud til de åbne markvidder til og fra Vilhelmsborg.
Jeg håber virkelig ikke, at der skal bygges noget på de marker. Det vil da ødelægge oplevelsen fuldstændigt. Måske ikke for dem, der skal bo der, men for dem der bruger områderne og dem, der bor der i forvejen. Vi er i hvert fald mange fra min ende af byen, der bruger området – og sætter enormt stor pris på det flotte langblik.
Jeg kan godt forstå, at der er ønske om at bevare det bevaringsværdige landskab. Det er helt fantastisk herude i og omkring Mårslet.
Jeg har talt med nogle af naboerne herude på Mustrupvej som også fortæller, at de undrer sig over, at kommunen med ene hånd kan bruge mange penge på naturgenopretning (giber å), og med den anden hånd ødelægge området ved at tillade bebyggelse.
Ved du om der er et sted, hvor man kan finde en beskrivelse af naturforbedrende tiltag i området?
Jeg synes, jeg har set nogle på Facebook reklamere for en natur-bog i efteråret, men kan ikke finde linket.
Der er nok forskel på, hvor man gør skade med byggeri, men i dét her tilfælde på markerne vil det undre mig meget, hvis en kommune kan gå med til det.
Især hvis den i forvejen har afvist projekter samme sted. Der er da vist kun kommet mere fokus på natur med tiden, så vidt jeg kan forstå? Jeg støder i hvert fald på det alle steder, og det var vist også et tema under valget for nylig.
Tak for god nyhedsdækning.
Mvh. Jakob
Tak for dine kommentarer, Jakob. Den bog du tænker på er nok den som Saeedeh Bork skrev om i dette Facebook-opslag: https://www.facebook.com/groups/1683934001852961/permalink/3089311614648519/
Den er skrevet af hendes svigerfar og kan købes hos hende for 100 kr., skriver hun.