Hvis det står til rådmand Bünyamin Simsek (V), så vil der højst gå syv måneder inden det er afgjort om der skal planlægges 220 boliger nord for Tranbjerggårdsvej, der hvor Jelshøjvej og Hørretvej fører ud af byen. Hvis Simseks plan vedtages, kommer de 220 boliger oven i de cirka 145 nye boliger der i dag er ved at blive lavet lokalplan for på sydsiden af Tranbjerggårdsvej.
Del af stor plan for hele Aarhus Kommune
Som tidligere omtalt i Mårslet Avis indgår de 220 såkaldt “fritliggende boliger” i en plan for i alt 3.600 grunde til parcel- og rækkehuse som Simsek foreslår placeret 13 forskellige steder i Aarhus Kommune.
– Det er byrådet der bestemmer det, men min ambition er at beslutningen skal tages inden kommunalvalget 16. november. Nu lægger vi mit forslag frem på næste byrådsmøde, derefter vil det komme i udvalg og i byrådet igen, og så kommer der en offentlig høring inden byrådet tager endelig stilling, siger Simsek.
Vil det sige at der kommer en offentlig høring i løbet af sommermånederne?
– Ikke kun i sommermånederne, det bliver også før sommermånederne. Og så skal man huske at der kun er tale om en overordnet temaplan. Der er ikke ved at blive lavet lokalplaner for de områder der er med i den. Det kommer først langt senere, og også til den tid bliver der borgerinddragelse.
Boliger til en voksende befolkning
Simseks overordnede formål med planen er at skaffe boliger til de mange mennesker der gerne vil bo i Aarhus Kommune. Kommunens indbyggertal vokser med flere tusinde om året, og efter rådmandens opfattelse er der behov for nye byggegrunde uden for Aarhus Midtby.
Hvordan har I fundet frem til at der kan bygges 220 boliger lige netop i den nordlige ende af Mårslet?
– Medarbejderne i forvaltningen har brugt planlægningsværktøjer hvor de har filtreret arealer fra med sårbart grundvand, naturområder, skovbeskyttelslinjer og en række andre kriterier. Det har betydet at en række områder er sorteret fra, og så har man kigget på de områder der har været tilbage, og hvor det vil være naturligt at byudvikle, forklarer Simsek.
(Interviewet fortsætter under kortet)
Mårslet eller Malling
Da den gældende kommuneplan blev lavet i 2017, sagde et politisk flertal nej til et forslag fra gårdens ejere om at lave byudvikling i det område nord for Tranbjerggård som nu er kommet med Simseks i forslag. Samtidig blev det med kommuneplanen vedtaget at der kan bygges en ny by med 17.000 indbyggere ved Malling, på vestsiden af Oddervej. Men i området ved Malling taler Simseks plan kun om 800 boliger, svarende til et par tusinde indbyggere; altså langt fra de 17.000 som kommuneplanen giver mulighed for.
Hvorfor ikke koncentrere udviklingen i den sydlige del af Aarhus Kommune i det område ved Malling som allerede er udpeget til fremtidig ny by?
– Fordi vi også skal have byudvikling i andre oplandsbyer end det som Kommuneplan 2017 lægger op til. I det nye forslag lægger vi også op til at der sker en udvikling i Malling, men modsat Kommuneplanen har jeg lagt en plan frem med 13 områder som ikke tager udgangspunkt i hvem der ejer jorden, men i hvad der giver god mening i forhold til de politikker vi har i kommunen.
Skolen skal udbygges
I Mårslet vil en udbygning med 220 boliger øge det behov for en udbygning af skolen, som ifølge forslaget til temaplan vil komme under alle omstændigheder. Men i Malling vil alene de 800 boliger betyde at der skal bygges en skole mere, siger planen, så hvorfor ikke undgå yderligere pres på Mårslet Skole og koncentrere udviklingen i Malling når man alligevel skal i gang med skolebyggeri der?
– Fordi Mårslet kommer ud som et muligt og oplagt byudviklingsområde i det screeningsværktøj som vi har brugt i arbejdet med planen. Der skal naturligvis tages hensyn til kapacitet på skolen, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og så videre.
Tidligere artikler om rådmandens forslag:
Fællesrådet vil have Mårslet med på råd om rådmands forslag
Rådmand vil udbygge Mårslet med 220 boliger på bar mark
Byudvikling i hele Aarhus Syd
Hvad er det der gør området i Mårslet oplagt til byudvikling?
– Det er oplagt at gøre hele sydbyen til område for byudvikling. Vi kan se at befolkningstallet i vest, nord og city er gået markant frem i de senere år; men i syd har det stået nogenlunde stille fordi der ikke har være de fornødne byudviklingsområder. Samtidig er vi ved at etablere en fantastisk god infrastruktur i syd med Bering-Bedervejen.
I kontakt med ejerne
Spiller det ind at ejerne af Tranbjerggård, som har næsten al den jord der er tale om, i 2017 foreslog at der skulle være byudvikling på arealet?
– Alle forslag fra lodsejere i forhold til kommuneplanen er jo blevet gransket, og så har man lagt de her filtre ind hvor man har vurderet arealerne. Selvfølgelig går vi ikke ud og peger på en anden mands jord, medmindre han selv har henvendt sig og vist interesse for byudvikling på arealet.
Har forslaget været drøftet med ejerne af Tranbjerggård i tiden siden revisionen af kommuneplanen i 2017?
– Medarbejderne i forvaltningen har løbende kontakt med lodsejerne. Det er helt gængse processer.
Borgerinddragelse på vej
Formanden for Mårslet Fællesråd, Anders Kjær, siger at fællesrådet ikke har været informeret om dit forslag, og de vil gerne have borgermøde og inddragelse af lokalsamfundet. Hvad siger du til det?
– Når man tænker en tanke, skal man have den nedfældet på et stykke papir, og før man har gjort det, kan man ikke dele den med andre. Nu har vi tænkt tanken og nedfældet den, og nu deler vi den med andre; med fællesrådene, med offentligheden og byrådet.
– Byrådet og offentligheden skal debattere om det er interessant at gå videre med, og hvis det er det, så kommer vi til at køre de samme processer som i andre sammenhænge med offentlig fremlæggelse og så fremdeles.
– Man skal også huske at der ikke bliver lavet nogen lokalplaner for de her områder med det samme. Der bliver rig lejlighed til at diskutere og gøre sin indflydelse gældende, både nu og senere.
Anden rådmand har ansvar for udvidelse af skole og institutioner
Ved tidligere udbygninger af Mårslet er udbygning af skolen og byggeri af nye daginstitutioner kommet haltende efter boligbyggeriet, så i lange perioder har skolen været overfyldt og forældre kunne ikke få deres børn passet lokalt. Kommer det samme til at ske igen?
– Det ved jeg ikke, for det er rådmanden for børn og unge der beslutter og handler i forhold til kapacitet på skoler og dagtilbud. Så hvis han kommer i mål med sin opgave, så er svaret nej, det kommer ikke til at ske igen. Men hvis han har en anden prioritering og ikke kommer i mål, så er det det der sker; og det kan jeg jo ikke svare på.
– Jeg kan kun tage ansvar for at vi skal kunne rumme den vækst som Aarhus oplever. Det er en naturlig konsekvens af at flere og flere mennesker vælger at bosætte sig i byerne, og det skal vi levere et svar på. Vi skal have en plan for at rumme den vækst som vi ved kommer, siger Bünyamin Simsek.
PerH.
Tre andre planer for nye boliger i nordlige Mårslet
Foruden de 23 hektar til 220 boliger som interviewet med Bünyamin Simsek drejer sig om, er der også tre andre mere eller mindre fremskredne planer for byggeprojekter i Mårslets nordlige ende.
- Syd for Tranbjerggårdsvej, mellem Letbanen og Hørretløkken, er 11,3 hektar ved at blive lokalplanlagt til at rumme omkring 110 rækkehuse og 35 parcelhuse. Lokalplanen kommer i offentlig høring i efteråret. En del af arealet tilhører Aarhus Kommune, den øvrige del Tranbjerggård ApS. Tranbjerggård ApS ejes af gårdejer Jens Thomsen og to voksne børn. Jens Thomsen er også kendt som næstformand i Mårslet Fællesråd.
- I december 2020 blev der vedtaget en lokalplan for et 1,87 hektar stort område syd for Hørretløkkevej og mellem Jelshøjvej og Hørretvej. Ifølge planen skal der bygges 11 huse, udover de nuværende, på arealet. OBS! På kommunens lokalplanportal (som linket viser hen til) står der fejlagtigt 18,7 hektar. Det rigtige er 1,87 hektar.
- Private grundejere har bedt om at få udarbejdet en lokalplan for tæt-lav bebyggelse øst for rundkørslen på Hørretvej (bag Rema 1000). Ifølge Aarhus Kommunes lokalplansportal er arbejdet med lokalplanen endnu ikke sat i gang. Det fremgår ikke hvor stort arealet er eller hvor mange boliger der kan blive tale om.
Faktaboksen er ændret 24. april med rettelse af arealet syd for Hørretløkkevej og indsættelse af links til kommunens lokalplanportal.
Det er dybt bekymrende, at en mand med så stor indflydelse på byudviklingen begrunder sine beslutninger med, at det er kommunens screeningsværktøj, der har fundet på det.