Sidste hjemkomst med klassen: En epoke er slut på Mårslet Skole

En del af Mårslets kulturarv sluttede sent onsdag aften da en bus med 53 drenge og piger rullede ind på parkeringspladsen foran skolen. Det var sidste gang 8.klasses eleverne kom hjem fra udvekslingsophold i Winnenden.
I 41 år har skolen haft udvekslingsaftale med gymnasiet i den sydtyske by nær Stuttgart.
Om efteråret har de unge boet 9 dage hos familier i Winnenden (i de første år hele 14 dage), og hvert forår har man kunnet høre det tyske sprog på gaden i Mårslet når de jævnaldrende unge kom på besøg her.

Styrker de unges gåpåmod
På skolens hjemmeside kan man læse at det er ”en tradition, vi er stolte af.”
“Udvekslingen giver de unge en oplevelse for livet, og udover nye venskaber og sprogkundskaber styrker turen de unges gåpåmod og udsyn”, står der.

“Du må aldrig lukke Winnenden”
Da Inge Pedersen kom til Mårslet som skoleleder for 11 år siden, lå der en seddel på hendes bord hvor der stod “du må aldrig lukke Winnenden”.
Men det er netop det hun sammen med medarbejdere og skolebestyrelse har gjort nu, og det er en beslutning hun begræder:
– Jeg synes selv at kendskab til hinanden på tværs af landegrænser er mere vigtigt end nogensinde, men vi skal være en skole for alle, vi har begrænsede ressourcer, og vi vil prioritere det brede børne- og ungefællesskab.
– Tilslutningen har været dalende i de senere år, og derfor er tiden inde til at gøre noget andet hvor alle kan være med, siger skolelederen.

Hver tredie elev har meldt fra
For ti år siden var det typisk fem til seks elever der blev hjemme fra turen. Men de seneste år har det været næsten en tredjedel af årgangene der meldte fra.
Inge Pedersen har hørt forskellige begrundelser fra elever og forældre:
– Det fælles er at de har ikke kunnet overskue at være væk i 9 dage.
– Er børn blevet mere sarte?
– Vi kan bare konstatere at en del børn har sværere ved at være med i udvekslingen. Det ser ud til at børn og familier er blevet mere pressede.

Færre erfaringer med at stå på egne ben
– Jeg kan også godt forstå at det kan være svært at stige ud af en bus i buldermørke en sen aften i Tyskland og blive modtaget af en fremmed familie, med et andet sprog og en anden kultur. Måske er vi generelt blevet mere bekymrede, og de unge har fået færre erfaringer med at stå på egne ben.
– Så selvom udvekslingen er en fantastisk oplevelse for mange, skal vi altså prioritere det brede fællesskab, og det må vi gøre på andre måder, f.eks. med en Bornholmer-tur som vi gjorde under coronaen, siger Inge Pedersen.

Karla og Marie: Sjovt at møde en anden kultur

To piger fra Mårslet er enige om at det er en speciel fornemmelse man får i maven når man stiger ud af en bus og bliver modtaget af en fremmed tysk familie som man skal bo hos i 9 dage.
– Vi var ret nervøse, fortæller Marie Klaris Stidsen Pinkalski og Karla Odde Buur fra en af de 8.klasser der netop er vendt hjem fra Winnenden.

Ikke nødvendigt at skrive hjem
Det viste sig nu for begge pigers vedkommende at værtsfamilierne var megasøde:
– De prøvede hele tiden at være sikre på vi nu havde det godt. Og spurgte tit om vi havde brug for noget, siger Karla.
– Min tysker rykkede endda ud af sit værelse for at lade mig sove der. Det var meget rart at være lidt alene – bare en gang imellem. Og jeg havde ikke på noget tidspunkt behov for at skrive til mine forældre, fortæller Marie.

Lærere skal kaldes hr. og fru
Begge piger har haft det sjovt med at møde en helt anden kultur end de er vant til.
F.eks. i familien, hvor tyskerne spiste mindre salat og mere kød. Og drak en del sodastream.
De oplevede også kulturforskelle på gymnasiet hvor Mårslet-eleverne fulgte en del af undervisningen:
– Man skal kalde lærerne hr. og fru plus deres efternavn. Min tysker blev ret overrasket over at vi kalder vores lærere ved fornavn. Hun vidste ikke engang hvad deres lærere hedder til fornavn, siger Marie.

Godmorgen i kor
– Ja, jeg var inde i en 5.klasse hvor eleverne rejste sig op og sang godmorgen i kor når læreren kom ind i klassen. Og selv når læreren gik ud af klassen, blev de siddende og læste uden at snakke sammen. Sådan fungerer det altså ikke altid i Danmark, fortæller Karla.
Pigerne er også enige om at danske unge i 14-års alderen er lidt ”længere fremme i skoene” end jævnaldrende tyskere – og de fortæller om en tysk dreng der blev vildt overrasket over at en del danske unge drikker og ryger.

Ærgerligt at stoppe
– På en måde er det ærgerligt at den udveksling stopper nu, for det var en megafed oplevelse, og man får meget at vide man kan tage med sig. Men måske begynder nogen i de yngre klasser at sige de også godt kunne tænke sig den oplevelse, mener Marie.
johs