De lokale kandidater
Op til kommunalvalget 16. november bringer Mårslet Avis interviews med kandidater bosiddende i 8320 Mårslet. Dem er der i alt fem af, hvoraf disse fire har sagt ja til at medvirke:
* Anette Poulsen, Socialdemokratiet (liste A)
* Kåre Thorkild Sørensen, Radikale Venstre (liste B)
* Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti (liste F)
* Palle Bjørn Rosenkilde, Kristendemokraterne (liste K)
Den femte lokale kandidat er Jens Thomsen, Det Konservative Folkeparti (liste C), men han har ikke reageret på avisens henvendelser om et interview.
Jan Ravn Christensen i få ord
- 41 år, gift, to børn
- Bor på Gyldenkronesvej
- Bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet
- Arbejder som faglig konsulent i BUPL Østjylland
- Medlem af Aarhus Byråd for SF siden 2010
- Formand for SF’s byrådsgruppe
- Medlem af byrådets Sundheds- og Omsorgsudvalg samt Teknisk Udvalg
Modsat de andre lokalpolitikere der er blevet interviewet til denne serie, er SF’eren Jan Ravn Christensen åben over for højere og tættere byggeri i den ældre del af Mårslet. I hvert fald til en vis grad.
– Jeg kunne godt forestille mig at der nogle steder i det centrale Mårslet kan bygges lidt højere end i dag. For eksempel op i anden eller tredje sals højde, siger han.
– Vi bliver nødt til at acceptere at der kan bygges lidt tættere i forstæderne.
Hvor skulle det være henne?
– For eksempel oppe omkring stationen, hvis der kommer nogle ideer til projekter der.
– Jeg vil ikke pege på et præcist område, men tænker mere overordnet at hvis vi skal dæmme op for dens store fortætning i det centrale Aarhus, så bliver vi nødt til at acceptere at der kan bygges lidt tættere i forstæderne.
– Alternativet vil være at Mårslet bare bliver endnu større geografisk, og det har jeg ikke noget brændende ønske om. Jeg synes vores nærhed til naturen er helt fantastisk.
Vi må tage diskussionen
Tættere byggeri i det centrale Mårslet vil vel kræve at projektmagere opkøber folks huse for at rive dem ned og bygge nyt og højere?
– Ikke nødvendigvis. Det kan også være at folk slår sig sammen og gør det selv. Men det er nok rigtigt at i 99 procent af tilfældene vil det være opkøbere der kommer med et projekt.
– Vi må tage en diskussion om det i byen og med Fællesrådet. Andre steder har man allerede taget de her skridt. For eksempel i Tranbjerg har man sagt at man gerne vil have tættere byggeri nær stationen, og samme melding har jeg hørt fra Beder-Malling Fællesråd.
Bevaringsværdige huse
En del af de gamle bygninger er registreret som bevaringsværdige i en eller anden grad på det såkaldte SAVE-register. Skal det ikke spille en rolle?
– Ja absolut. Det skal man tage højde for. Det er også vigtigt at slå fast at der jo kun kan blive bygget tættere hvis boligejerne vil det.
– Ved det gamle automekaniker-værksted på Hørretvej synes jeg der er lavet et vellykket byggeri.
– Ved det gamle automekaniker-værksted på Hørretvej synes jeg der er lavet et vellykket byggeri. Det har en fin størrelse og er et eksempel på at man godt kan bygge lidt tættere nogle steder i Mårslet.
Synes du arkitekturen i det hus passer godt ind i omgivelserne?
– Arkitektur er et sindssygt svært begreb. Huset passer måske ikke vildt godt ind, men det er i sig selv et pænt byggeri. Det er klart at når det er det første byggeri som er lidt tættere end i byen ellers, så bliver det lidt anderledes.
Charmen ved Mårslet
Skal man ikke bevare det gamle landsbypræg og de bygninger som minder om byens tilknytning til det gamle landbrugssamfund? For eksempel stationsbygningen og den gamle korn- og foderstofforretning hvor Letbanen krydser Hørretvej? Skal de bare rives ned i byudviklingens navn?
– Vi skal fastholde nogle af de bestående ting som er en del af charmen ved Mårslet. Jeg sætter kæmpestor pris på det landsbypræg der stadig er i byen. Jeg synes nok ikke at stationsbygningen har den helt store kvalitet, men den gamle korn- og foderstofforretning er en fantastisk bygning, og jeg vil græde hvis den bliver revet ned. Det er vigtigt at vi fastholder nogle spor til fortiden, samtidig med vi fornyer.
– Jeg kan ikke sige konkret hvor der kan bygges tættere. Det skal jo være noget som ejerne af husene selv vil være med til, og ingen skal presses til at sælge for at der skal bygges tættere.
Fortætning gået for vidt
Som antydet ovenfor mener Jan Ravn Christensen at fortætningen i selve Aarhus nogle steder er gået for vidt.
– For eksempel på Aarhus Ø er vi nok gået for langt med at gøre det tæt, og i det centrale Aarhus er nybyggerierne ofte blevet en etage eller to for høje, siger han.
Men han mener også at kommunen skal kunne rumme de tilflyttere der vil bo i den, og at der derfor skal være plads til flere mennesker i oplandet. Derfor ser han positivt på at der for tiden er ved at blive lavet en lokalplan for omkring 140 nye boliger syd for Tranbjerggård, mellem gården og Hørretløkken-kvarteret. At dømme ud fra de foreløbige skitser bliver der tale om en blanding af tæt-lav og parcelhuse.
Jan Ravn Christensen ser gerne at en stor del af projektet bliver billige boliger, gerne som almennyttigt byggeri.
– Vi har ikke kun brug for flere parcelhuse, men i høj grad også for billige boliger.
– Vi har ikke kun brug for flere parcelhuse, men i høj grad også for billige boliger. Det gælder generelt i Aarhus Kommune, også i Mårslet. Huslejeniveauet i Aarhus er jo fuldstændig stukket af, men også folk med mindre indkomster skal kunne bo her, mener han.
På længere sigt har Jan Ravn Christensen også sympati for tanken om at anlægge en helt ny by på bar mark vest for Malling.
Nej til omfartsvej til Obstrupvej
Derimod bryder han sig ikke om rådmand Bünyamin Simseks forslag om at afsætte plads til yderligere 150 – 220 parcelhuse nord for Tranbjerggårdsvej.
– Især vil den udbygning være problematisk hvis den fører til at der skal laves en omfartsvej fra Hørretvej eller Jelshøjvej til Obstrupvej. Hvis det bliver en betingelse for projektet, så bliver det et nej fra mig, fastslår han.
Men du mener også at der er brug for flere parcelhuse i Aarhus Kommune, og byudvikling nord for Tranbjerggård kan være noget af svaret på det behov?
– Ja; men i og med at der snart bliver bygget syd for Tranbjerggård, er der allerede flere parcelhuse på vej i Mårslet. Jeg tænker ikke at der bliver behov for flere end der allerede er i støbeskeen.
Overrasket over Eskegårds-projekt
Et tredje større lokalt byggeprojekt drejer sig om omkring 50 nye boliger på marken bag Eskegården, langs Giber Å. Også de boliger er der for tiden ved at blive lavet lokalplan for.
Jan Ravn Christensen var selv med til at bane vejen for Eskegårds-projektet da han som medlem af Teknisk Udvalg i 2017 stemte for at arealet kunne anvendes til fremtidig byudvikling.
– Jeg stemte for det fordi Eskegården var – og er – i totalt forfald, og det kunne give god mening at få ryddet op dernede. Men jeg blev overrasket da jeg så de første tegninger til det aktuelle projekt med over 50 boliger. Men jeg tror også det ender med at blive væsentligt mindre.
– Det bliver helt katastrofalt hvis byggeriet skal forbindes til Bedervej med en ny vej gennem det grønne område.
– Den gang i 2017 forestillede jeg mig noget med 10 – 12 boliger, og det ville være passende. Jeg kunne godt tænke mig et byggeri inden for det område som er bebygget dernede i dag, men ikke ud i den grønne kile langs åen. Og det bliver helt katastrofalt hvis byggeriet skal forbindes til Bedervej med en ny vej gennem det grønne område.
Men du siger også at du gerne vil have flere beboere i det centrale Mårslet, og det vil flere boliger ved Eskegården jo give?
– Jeg synes heller ikke det vil være noget problem hvis det man bygger dernede, bliver i to etager. Men man skal tage nærheden til åen meget alvorligt og kun bygge på et mindre areal.
Velfærds-dagsorden
Hertil har interviewet drejet sig om byudvikling, men egentlig har Jan Ravn Christensen andre emner højere oppe på hans egen politiske dagsorden.
– Jeg vil gerne sikre flere ressourcer til ældreområdet; for der er vi voldsomt udfordrede i forhold til at tiltrække personale og med personalets tid til at tage sig af de ældre, siger han.
En anden mærkesag for ham og hans parti er skoleområdet. SF vil sætte loftet for det maksimale antal elever i klasserne i Aarhus Kommune ned fra 28 til 24. Ifølge JP Aarhus vil det forslag koste omkring 170 millioner kr. i undervisningsudgifter og 250 millioner kr. til nye lokaler; penge som SF vil skaffe ved blandt andet at hæve kommuneskatten med 0,3 procent.
En tredje mærkesag for Jan Ravn Christensen og hans folkesocialistiske parti er at ansætte flere pædagoger i daginstitutionerne.
Kattegatbro?
Som vi tidligere har været inde på i denne serie interviews med lokale kandidater, bliver et af de kommende års store politiske emner spørgsmålet om der skal bygges bro over Kattegat. Et ja vil formentlig betyde at der skal anlægges en motorvej i området mellem Mårslet og Solbjerg for at forbinde broen med motorvej E 45.
Hvad mener du om det?
– Det er et sindssygt svært spørgsmål. Grundlæggende synes jeg at ideen om at binde Danmark tættere sammen med en Kattegatforbindelse er interessant. Men det er alfa og omega at det også bliver med en jernbaneforbindelse.
– Jeg tror at jeg i dag er 55 procent for og 45 procent imod.
– Så jeg er positiv over for forslaget i sig selv, men jeg kan ikke vende tommelfingeren fuldt op eller ned før jeg har set klimaregnskab og andre undersøgelser af konsekvenserne.
Vil det sige at du godt kan acceptere følgerne for de landskaber som forbindelsen skal løbe igennem?
– Jeg kan ikke svare helt afklaret endnu, men som udgangspunkt så ja. Lad os se et endeligt forslag til linjeføring og en VVM redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet, red.), så får vi et bedre grundlag at tage stilling på.
– Jeg tror at jeg i dag er 55 procent for og 45 procent imod, siger den lokale SF-kandidat med et tænksomt smil.
PerH.
