Hvis det står til SF, skal Mårslet i de kommende år ikke udbygges med så mange nye boliger at byens nuværende vejnet og skole ikke kan rumme den trafik og de børn der følger med udbygningen.
Derfor ser partiet kritisk på Venstre-rådmand Bünyamin Simseks forslag om at afsætte plads til 220 parcelhuse nord for Tranbjerggårdsvej, mellem Hørretvej og Letbanens skinner. Udbygningen i Mårslet er en del af en større plan for 3600 nye fritliggende boliger over hele kommunen som Simsek har stillet forslag om.
Udstykningen med plads til 220 parcelhuse vil i givet fald komme oven i mere end 200 andre nye boliger i Mårslet som er så langt fremme i planlægningen at der næppe er tvivl om at de bliver opført de nærmeste år.
Nej til omfartsvej
Som tidligere omtalt her i avisen, har socialdemokraten Steen Bording Andersen sympati for Mårslet-delen af Simseks plan med den tilføjelse at udbygningen vil gøre det nødvendigt at anlægge en omfartsvej fra Tranbjerggård-området og vest om Frøkærparken til Obstrupvej, hvorfra der bliver tilkørsel til den nye Bering-Bedervej.
Men sådan en omfartsvej bør ikke bygges, mener Jan Ravn Christensen. Han er gruppeformand for SF i byrådet og er medlem at Teknisk Udvalg som for tiden har Simseks forslag til behandling. Privat bor han i Mårslet, nærmere bestemt på Gyldenkronesvej.
– En omfartsvej vil skæmme området mellem Mårslet og Tranbjerg, og sammen med Bering-Bedervej vil den komme til at lukke Mårslet inde mellem store veje, mener han.
Udfordringer ved vækst
Jan Ravn kan godt følge Bünyamin Simsek i at der kan være behov for flere byggegrunde til parcelhuse i Aarhus Kommune.
– Men det ser ud til at fokuseringen på at skaffe plads til flere byggegrunde har gjort at man ikke er gået i dybden med de udfordringer som byerne i oplandet vil få ved udbygning. For eksempel kan vi for Mårslet se at 220 nye boliger formentlig vil give en hel del udgifter til udbygning af skolen og til infrastruktur i form af en ny vej.
– I min optik skal man i stedet se på hvad der kan lade sig gøre indenfor de rammer der er for byen i dag, mener han.
Mulighed for mindre vækst
Hvad vurderer du kan lade sig gøre uden at anlægge en ny vej og uden det bliver nødvendigt med en udvidelse af skolen? Taler vi så for eksempel om 50 eller 100 nye boliger?
– Det er måske noget i den stil, hvis man skal undgå de store udgifter og trafikproblemer. Også i dag kan der godt være meget trafik gennem Mårslet, men det er primært en udfordring omkring kl. 7.30 – 8 om morgenen.
Mere natur vest for byen
Er der ikke også noget der taler for at få en omfartsvej som kan tage noget af den trafik som i dag kører gennem byen?
– Jo, klart. Det er et af de valg man må tage som politiker, valget imellem at gøre livet lidt bedre for nogle mennesker på bekostning af noget andet. Her mener jeg at der er mere behov for at udvikle naturarealer vest for Mårslet og skabe nogle udflugtsmuligheder i den del af byen som ikke ligger ud imod Vilhelmsborg.
Ny by contra nye løgringe
Kommuneplan 2017 siger at der på sigt kan bygges en helt ny by med op til 17.000 indbyggere over for Malling. Vil det være bedre at samle udviklingen i den sydlige del af Aarhus Kommune i sådan en ny by i stedet for at bygge nye løgringe uden på Mårslet og andre byer, som det ligger i Simseks forslag?
– Det er en tanke som jeg er meget positiv overfor, og som byrådet har fokuseret på i mange år. Men nu er man gået over til at se på om man i stedet kan udnytte den eksisterende vejstruktur og skolekapacitet bedre. Der er Mårslet et eksempel på at det kan man ikke så godt. Det er i hvert fald meget begrænset hvad vi kan udbygge Mårslet med. Så det er oplagt i stedet at se på nogle større projekter med nye byer.
Også fordele ved vækst
Der kan vel også være nogle fordele for Mårslet ved at byen bliver større?
– Ja, absolut. Det er altid rart med et sted der vokser lidt i stedet for at stagnere. Men det er et spørgsmål om hvor meget man skal vækste. Og hvis det går ud over de naturmæssige kvaliteter og infrastrukturen eller giver andre problemer, så kan man være nødt til at stoppe op og se om ikke man skal koncentrere sig om nye byer eller fortætte centralt i Aarhus.
Borgerne skal på banen
Jan Ravn Christensen understreger at det nu gælder om at lytte til holdningerne til Simseks plan i de 13 lokalområder som den vil få konsekvenser for.
– Indtil nu har processen været styret af hvem der ejer noget jord som de gerne vil have byudvikling på. Nu skal vi have lokalsamfundene på banen. Fællesrådene har en vigtig opgave i at inddrage borgerne, ligesom kommunen får en opgave med at invitere til borgermøder og stikke fingeren i jorden, siger han.
Offentlig høring forude
Simseks forslag, der har titlen ‘Temaplan: Arealer til alle boligtyper’ er for tiden til behandling i Teknisk Udvalg. Derefter kommer planen i offentlig høring. Det sker muligvis allerede i denne måned, eller i juni.
PerH.
Tidligere artikler om forslaget til temaplan:
Lodsejere er ivrige efter at udstykke byggegrunde i 8320-området
S-byrådsmedlem: 220 nye boliger kræver anlæg af vej vest om Mårslet
Simsek: Ønsker afgørelse om 220 boliger før valget i november
Fællesrådet vil have Mårslet med på råd om rådmands forslag
Rådmand vil udbygge Mårslet med 220 boliger på bar mark
Jeg vil endnu engang tillade mig at byde ind ifht det jeg kalder “klog vækst” om som tænker helheden i byen Mårslet ind.
Har i morgen foretræde for teknisk udvalg, hvor mit fokus er netop dette.
I er altid velkomne.
Dbh. Mette Bruun, BRUUNSBO Byudvikling
21750756/mette@bruunsbo.dk
I følge en anden artikel her i avisen https://maarsletavis.dk/lodsejere-er-ivrige-efter-at-udstykke-byggegrunde-i-8320-omraadet/ er dit forslag allerede blevet afvist. Har du et nyt på bedding?
Når man udvikler disse områder, ser man så slet ikke på befolkningens alderssammensætning?
Det er min opfattelse, at de eneste mennersker i 20’erne, man møder i Mårslet, er elever fra Testrup Højskole. De er meget velkomne, men det er da trist, at denne del af livet ellers ikke kan leves her.
Vi kunne tilbyde boliger til denne energirige aldersgruppe til glæde for daglig-, sports- og spejderliv.
De vil typisk fragte sig på cykler med og uden el, og ellers med offentlig transport, så de vil ikke bidrage til bilkøerne til/fra Aarhus. De har endnu ikke børn, og vil dermed ikke skabe problemer ift. institutioners og skolens kapacitet.
Jeg forestiller mig, man kunne lave 440 kollegieværelser/ungdomsboliger på samme plads som 110 parcelhusgrunde.
De andre 110 parcelhusgrunde kunne blive til vild natur til glæde for dyreliv og borgere i Mårslet N, og som en lokal hjælp til opnåelse af klimamål 2030.