De lokale kandidater
Op til kommunalvalget 16. november bringer Mårslet Avis interviews med kandidater bosiddende i 8320 Mårslet. Dem er der i alt fem af, hvoraf disse fire har sagt ja til at medvirke:
* Anette Poulsen, Socialdemokratiet (liste A)
* Kåre Thorkild Sørensen, Radikale Venstre (liste B)
* Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti (liste F)
* Palle Bjørn Rosenkilde, Kristendemokraterne (liste K)
Den femte lokale kandidat er Jens Thomsen, Det Konservative Folkeparti (liste C), men han har ikke reageret på avisens henvendelser om et interview.
Anette Poulsen i få ord
- 68 år, gift, to voksne børn og seks børnebørn
- Uddannet sygeplejerske og lederuddannet
- Var i 20 år leder af Lokalcenter Møllestien
- Medlem af Aarhus Byråd for S siden 2014
- Formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe
- Formand for Økonomiudvalget, Oplandsudvalget og Tvangsfjernelsesudvalget
- Næstformand i bestyrelsen for uddannelsesinstitutionen SOSU-Østjylland
Det er god fornuft at bygge nogle hundrede nye boliger i den nordlige ende af Mårslet omkring Tranbjerggård, men Mårslet skal ikke vokse så meget at der bliver behov for to skoler. De grønne kiler gennem byen burde skånes for nybyggeri. Det er for tidligt at sige om der skal anlægges en ringvej fra Hørretvej eller Jelshøjvej til Obstrupvej, ligesom det er for tidligt at tage stilling til en Kattegatforbindelse med tilhørende motorvej i området mellem Mårslet og Solbjerg. Det er nogle af de holdninger Anette Poulsen kommer ind på i dette interview.
Nummer 3 på liste A
Men hvem er hun egentlig, ud over at være det lokale socialdemokratiske byrådsmedlem? Det korte svar er at hun er 68 år, bor i et rækkehus på Nymarks Alle sammen med sin mand og er nummer tre på sit partis liste til valget til Aarhus Byråd 16. november. Hun er også den øverst placerede kvinde på liste A.
Med andre ord er det lige så sikkert at hun genvalgt til sin tredje periode i byrådet som det er sikkert at det bliver juleaften 24. december. Spørgsmålet er bare hvad der er inde i pakkerne; og hvad næste byrådsperiode byder på.
Ældreområdet som mærkesag
Øverst på Anette Poulsens ønskeseddel står en politisk post inden for ældreområdet.
– Jeg genopstiller fordi der er nogle ting som jeg gerne vil være med til at gøre noget ved, især på ældre- og velfærdsområdet. Det er det jeg brænder for, især ældreområdet.
– Vi skal have lavet teams med et antal medarbejdere så det bliver mere overskueligt for de ældre
– Jeg vil arbejde for en ny struktur, så der ikke kommer så mange forskellige medarbejdere i de ældres hjem. Vi skal have lavet teams med et antal medarbejdere så det bliver mere overskueligt for de ældre end det er i dag.
– Medarbejdernes arbejdsmiljø betyder også noget i den forbindelse. Et bedre arbejdsmiljø vil være med til at skabe en bedre ældrepleje.
– Og så vil jeg gerne have at der bliver lyttet noget mere til borgerne. Både forvaltningen og vi politikere skal være bedre til at lytte til Ældrerådet, brugerråd, fællesråd og de andre råd og organer som repræsenterer grupper af borgere, mener hun.
Måske rådmandskandidat
Med din placering i toppen af Socialdemokratiets liste er det nærliggende at tænke at du kan få en rådmandspost, især hvis Socialdemokratiet går frem fra en til to rådmandsposter udover borgmesterposten. Er det noget du vil gå efter?
– Jeg vil gå efter det som borgmesteren og ledelsen af partiet synes der er brug for.
Vil du kandidere til en rådmandspost?
– Det kommer først og fremmest an på hvor godt et valg jeg får med personlige stemmer, og så skal man se på hvad der er bedst i hele situationen og for partiet, og hvilke poster der er.
Jeg vil være forhippet på at få mere indflydelse på ældreområdet
Vil du være mere forhippet på at få posten som ældrerådmand end en af de andre poster?
– Jeg vil være forhippet på at få mere indflydelse på ældreområdet; så meget kan jeg sige.
Og den indflydelse kan være som rådmand?
– Det vil tiden vise, lyder svaret med en let latter som antyder at nu kommer vi vist ikke videre med det emne.
Med i fællesrådets FU
Udover at være medlem af byrådet er Anette Poulsen også medlem af Mårslets Fællesråds forretningsudvalg (FU).
Kan det ikke give en loyalitetskonflikt hvis der er sager hvor den socialdemokratiske byrådsgruppe fører en politik som gruppen mener er i kommunens overordnede interesse, men som går imod Mårslets lokale interesse? Hvor har vi så dig?
– Jeg er gået ind i FU fordi jeg også gerne vil arbejde for det lokalsamfund jeg bor i, og i byrådet kan jeg også være med til at påvirke de ting som har betydning for Mårslet og andre oplandsbyer. Jeg mener for eksempel ikke at der skal bygges i de grønne kiler i Mårslet.
man har lov til at tage særstandpunkter
Hvad så hvis den socialdemokratiske gruppe på rådhuset mener at der godt kan bygges i dem, selv om du mener noget andet? Er du ikke nødt til at indordne dig partidisciplinen?
– I det store og hele jo, men man har lov til at tage særstandpunkter. Kun når det kommer til det kommunale budget skal alle i gruppen rette ind; i alle andre sager kan man godt have særstandpunkter.
– Jeg kan ikke mindes at jeg har været i mindretal i gruppen i forhold til sager om Mårslet eller andre oplandsbyer. Men på ældreområdet har jeg taget nogle ret kraftige diskussioner i gruppen, fortæller Anette Poulsen.
Hun tilføjer at hun i den nuværende byrådsperiode har været formand for et midlertidigt udvalg om oplandet, og forklarer:
– Her var fokus på bedre kommunikation med oplandet, og tidligere inddragelse af Fællesrådene samt infrastruktur og kultur i oplandet.
Bro over Kattegat
Et af de store politiske spørgsmål de kommende år bliver om der skal bygges en fast forbindelse over Kattegat eller ej.
Om få måneder offentliggøres resultatet af en forundersøgelse, og derefter skal regeringen og Folketinget beslutte om der skal arbejdes videre med en mere detaljeret undersøgelse af en eventuel forbindelses virkning på miljøet, eller om projektet skal droppes.
Hvis der skal bygges bro over Kattegat, skal der også anlægges en motorvej fra broen til E 45, og ifølge de foreløbige planer skal den føres gennem området mellem Mårslet og Solbjerg.
– Jeg vil gerne se resultaterne af undersøgelserne før jeg tager stilling
Hvad tænker du om en Kattegatbro?
– Jeg vil gerne se resultaterne af undersøgelserne før jeg tager stilling, svarer Anette Poulsen.
Hvordan vil du stille dig hvis Socialdemokratiet beslutter sig for at stemme for broen, og hvis partiet ud fra en overordnet betragtning mener at det vil være bedst at den tilhørende motorvej anlægges tæt på Mårslet, selv om det vil give støjgener her?
– Jeg er nødt til at se undersøgelserne før jeg kan lægge mig fast på noget.
De grønne kiler
I løbet af foråret vil Teknik og Miljø forvaltningen offentliggøre et forslag til lokalplan for omkring 50 boliger på Eskegårdens jord i den grønne kile langs Giber Å. Forvaltningen er forpligtet til at følge de private ejeres ønske om en lokalplan fordi området i den gældende kommuneplan fra 2017 er udpeget til byudvikling. Men det sker ikke med bifald fra Anette Poulsen.
Hvis det stod til mig, skulle der ikke bygges i de grønne kiler
– Hvis det stod til mig, skulle der ikke bygges i de grønne kiler, og ved Eskegården skulle man kun bygge på eksisterende sokler. Som bygningerne dernede står nu, er det jo ikke for kønt, men man skulle nøjes med at rive ned og bygge nyt på soklerne og ikke bygge på marken bagved, mener hun.
Byg gerne ved Tranbjerggård
Modargumentet er at der er brug for alle boligerne fordi der skal være udvikling i Mårslet, blandt andet for at have børn til skolen og kunder til butikkerne?
– Men i byrådets budgetforlig har vi lige sat en masse millioner af til grønne områder, biodiversitet og en grøn forbindelse fra Mårslet til Malling. Det vil være oplagt at den går ind langs Giber Å og bliver prioriteret frem for nybyggeri netop der.
– Og i forhold til udbygning af Mårslet ligger der jo planer for arealer omkring Tranbjerggård i byens nordlige ende. Det vil være bedre at bygge nyt der for at få balance mellem byudvikling, natur og grønne områder.
– Vi skal ikke kun bygge parcelhuse, men også mindre boliger, så vi får en mangfoldighed af boligtyper. I byrådet har vi vedtaget at vi skal have 25 procent almene boliger i nye boligområder, og det skal vi også have her i Mårslet, understreger hun.
Mårslet skal udbygges
– Vi er nødt til at udbygge Mårslet. Hvert år bliver vi 4.000 – 5.000 flere indbyggere i Aarhus Kommune, og vi er nødt til at bygge nyt med sund fornuft de steder i kommunen hvor der er infrastruktur til det. Og det må vi sige at der er i Mårslet med Letbanen. Så vi kan ikke undgå at få nybyggeri her, men vi skal se på hvor det bedst kan ske, og det er i den nordlige ende af byen.
– Vi kan kun bygge mod nord
– Mod syd kan vi ikke bygge, for der er afstandskrav til svinefarme at tage hensyn til, og desuden har vi Giber Ringvej i den retning. Vi vil heller ikke bygge tættere på Tranbjerg, og mod øst er der bevaringsværdige landskaber. Så vi kan kun bygge mod nord.
Blandt andet din partifælle Steen Bording Andersen har talt for at bygge en omfartsvej vest om Mårslet, fra Hørretvej eller Jelshøjvej til Obstrupvej, hvis der skal bygges nogle hundrede boliger ved Tranbjerggård. Er du enig i det?
– Jeg synes ikke jeg ved nok om det endnu. Jeg vil gerne se nogle analyser af behovet for sådan en vej, og hvad de nye boliger og en eventuel vej vil have af konsekvenser for Mårslet og for de mennesker der bor i området.
Borgerne skal inddrages
De grønne forbindelser rundt om Mårslet, Giber Ringvej og bevaringsværdige landskaber sætter grænser for fortsat udvidelse af byen. Men i kommuneplanen bliver der også talt om fortætning af oplandsbyerne. Skal der fortættes ved at rive gamle huse ned og bygge nyt og tættere i den gamle del af Mårslet?
– Vi er nødt til at få lavet en bindende helhedsplan for Mårslet. Den helhedsplan vi har nu, er jo lavet af borgerne og fællesrådet, og den er ikke bindende for kommunen.
– Vi skal bevare byens identitet og landsbypræget
– Derfor har vi i FU taget initiativ til at invitere embedsmænd fra kommunen ud til os og facilitere en åben workshop om hvordan vi kan bevare bymidten i Mårslet. Vi skal have byens borgere inddraget i hvad vi vil med Mårslet og hvad vi vil med bymidten.
Hvad synes du selv om ideen om fortætning af den gamle del af Mårslet?
– Det tror jeg ikke passer ind. Vi skal bevare byens identitet og landsbypræget.
Grænse for vækst
Når byen ikke kan udvides i areal og der ikke skal fortættes, må der vel komme en grænse for hvor mange mennesker der kan bo i Mårslet?
– Ja, på et tidspunkt må man finde alternativer i form af andre steder til nye boligbyggeri.
Vi kan komme til et tidspunkt hvor vi ikke skal være flere beboere her
Skal man stoppe med vækst i Mårslet når de nye boligarealer ved Tranbjerggård er udbygget?
– Det er meget bombastisk at sige at man skal stoppe væksten. Jeg vil ikke udelukke at der kan findes nogle steder hvor der kan bygges. Men udgangspunktet må også være hvad skolen og byen kan bære. Jeg mener ikke vi skal have to skoler i Mårslet, og det tror jeg heller ikke at nogen er interesserede i.
– Så vi kan komme til et tidspunkt hvor vi ikke skal være flere beboere her. Men der er vi slet ikke endnu.
Hvornår er vi der så?
– Åh, det varer nok mange år. Det kommer også an på befolkningssammensætningen; hvordan fordelingen er med børn og ældre og så videre.
– Det bliver næppe i min tid som politiker at vi kommer dertil, slutter hun med et smil.
PerH.
