De lokale kandidater
Op til kommunalvalget 16. november bringer Mårslet Avis interviews med kandidater bosiddende i 8320 Mårslet. Dem er der i alt fem af, hvoraf disse fire har sagt ja til at medvirke:
* Anette Poulsen, Socialdemokratiet (liste A)
* Kåre Thorkild Sørensen, Radikale Venstre (liste B)
* Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti (liste F)
* Palle Bjørn Rosenkilde, Kristendemokraterne (liste K)
Den femte lokale kandidat er Jens Thomsen, Det Konservative Folkeparti (liste C), men han har ikke reageret på avisens henvendelser om et interview.
Kaare Thorkild Sørensen i få ord
- 63 år, gift, tre voksne børn og tre børnebørn
- Lærer på Skåde Skole frem til sin pensionering i 2020
- Bor på Langballevej
- Byrådskandidat for tredje gang for Radikale Venstre (liste B)
- Er denne gang nr. 12 på listen
Når man spørger Kaare Th. Sørensen om hans kommunalpolitiske mærkesager, efterlader svaret ingen tvivl om hvad der er øverst på hans dagsorden.
– Jeg vil sikre gode forhold for børn og unge, specielt for de yngste børn. I Aarhus Kommune har der år efter år været nedskæringer på det område; det skal vi have rettet op på. Vi skal have de minimumsnormeringer i daginstitutionerne som der er blevet kæmpet for i mange år, siger han.
En voksen til seks børnehavebørn
Minimumsnormeringer vil sige en voksen per tre børn i vuggestuealderen og per seks børn i børnehaverne. Folketinget har vedtaget at minimumsnormeringer skal indføres på kommunalt plan i hele Danmark fra 2024, og i Aarhus er de med byrådets seneste budgetforlig indført allerede fra 2022 som et gennemsnit for alle institutioner i kommunen.
Det vil sige at nogle institutioner kan ligge under, hvis bare andre ligger over. Den nuværende Børn- og Ungerådmand Thomas Medom (SF) har som mål at ingen institutioner i kommunen skal ligge under minimumsnormeringerne.
Åben dør
Er det på den baggrund ikke det samme som at løbe en åben dør ind, når du vil arbejde for de minimumsnormeringer som allerede er ved at blive indført?
– Så længe det ikke er helt på plads alle steder, skal man være opmærksom på det. I et valgår som i år har budgettet en tendens til at se anderledes ud end i de mellemliggende år; og de skal ikke begynde at spare på børnene igen, fastslår den tidligere skolelærer.
– Man ved jo at et barns hjerne udvikles mest det første år.
– Man ved jo at et barns hjerne udvikles mest fra fødslen til barnet er et år gammelt. Hvis forholdene ikke er i orden i den periode og de første år derefter, hvis personalet er stresset og der er for mange børn, så kan man få lagt kimen til senere skader i hjernen, forklarer han og konkluderer:
– I min optik er det ikke overraskende at samfundet skal bruge flere og flere ressourcer på børn og unge der har det dårligt. Det kunne man have forebygget ved at have bedre forhold i daginstitutionerne, og det ville også økonomisk have betalt sig i det lange løb.
Kommunen i Luksusfælden
Hvis der skal være flere pædagoger, skal der flere penge til daginstitutionerne. Hvor skal de komme fra?
– De penge har jo været der en gang, før man fandt på at bruge dem til noget andet. De må kunne komme tilbage.
Skal skatten sættes op for at skaffe pengene?
– Det er næppe nødvendigt. Hvis jeg kunne bestemme, så ville jeg tilmelde Aarhus Kommune til Luksusfælden; du ved det der program på TV3 hvor eksperter hjælper folk med at skære overflødigt luksus væk, siger Kaare Th. Sørensen med et smil.
Kommunale luftkasteller
Han fortæller at han som lærer ansat i Aarhus Kommune har oplevet adskillige eksempler på at kommunen har brugt mange penge på projekter med meget tvivlsom – eller ingen – nytteværdi for borgere og ansatte.
– Det har været luftkasteller hvor man fra forvaltningens side har sendt opgaver ud til skolerne; opgaver som i bedste fald har været nyttesløse, men som har holdt en masse konsulenter i beskæftigelse.
– Man har sendt opgaver ud til skolerne som i bedste fald har været nytteløse.
Som lærer underviste Kaare Th. Sørensen blandt andet i idræt, han har været håndboldtræner på eliteplan, og også på andre måder været engageret i idræt siden han var helt ung. På den baggrund er det naturligt at idræt er en anden politisk mærkesag for ham, ved siden af børnenes forhold.
Han var en af fortalerne for byggeriet af Mårslet MultiHal, ligesom han i mange år har agiteret for kunstgræsbaner i Mårslet og andre steder.
Skøjtehal i Aarhus Syd
Nu hvor MultiHallen og den lokale kunstgræsbane er henholdsvis bygget og på vej, er hans næste prioritet at få en skøjtehal i den sydlige del af Aarhus Kommune.
– Det er for ringe at der i en så stor kommune som Aarhus kun er én skøjtehal, og den ligger i den anden ende af kommunen.
– Jeg forestiller mig at der kan bygges en skøjtehal i Højbjerg, for eksempel ved Lyseng som der er gode busforbindelser til. Men det kunne også være ved Egelund mellem Malling og Beder. Det skal være et sted som det er nemt at komme til fra hele den sydlige del af kommunen.
Spooky cykelstier
Et tredje punkt på Kaare Th. Sørensens dagsorden er flere cykelstier i det åbne land.
– Det er spooky at man kun kan cykle ud af Mårslet på cykelstier mod vest – altså Tranbjerg – og mod nordøst langs Hørretvej, når Aarhus ligger mod nord. Der bør laves en cykelsti mod nord, parallelt med Jelshøjvej som er farlig at cykle på. Den skulle gå til Holme hvorfra der er et stisystem som man kan komme videre ad til Viby og Aarhus C.
– Og så skal der også laves en cykelsti fra Vilhelmsborg og ned til stranden, og en fra Moesgård til Norsminde, mener han.
– Der bør laves en cykelsti mod nord, parallelt med Jelshøjvej.
Her springer interviewet fra cykler til biler, Ligesom de andre kandidater i denne serie får også Kaare Th. Sørensen spørgsmålet om hvad han mener om en bro over Kattegat; en bro som kan blive forbundet med motorvej E 45 via en ny motorvej i området mellem Solbjerg og Mårslet, og dermed måske ret tæt på Mårslet.
Den lokale radikale kandidat har ikke nogen afklaret afklaret holdning til det spørgsmål.
Ikke taget stilling til bro
– Jeg har ikke taget stilling til det. Men man kan jo se at trafikken sander til hen over Fyn og andre steder, og det skal der på en eller anden måde findes en løsning på.
– Jeg bryder mig ikke om tanken om en bro over Kattegat, men jeg tror den vil tage noget af trykket fra den fynske motorvej.
– Det ville være bedre hvis det blev hurtigere at tage toget fra Jylland til København, for eksempel med en ny jernbanelinje langs med E 45. Men der er så store interesser i en Kattegatbro at den nok bliver svær at undgå, selv om det vil være synd for Samsø og naturen.
– Forbindelsen til motorvejsnettet i Jylland vil jeg hellere have ned mellem Horsens og Skanderborg – der jo også er vist som en mulig linjeføring på de foreløbige skitser – end mellem Solbjerg og Mårslet.
Eskegården
Hvad mener du om projektet med omkring 50 nye boliger ved Eskegården?
Spørgsmålet giver anledning til en mindre tænkepause inden Kaare Th. Sørensen svarer:
– Jeg mener godt at der kan bygges på marken bag Eskegården, men den grønne kile langs Giber Å skal bevares. Det gør man så også ved at der kun bliver bygget på den ene side af åen. Men jeg synes ikke det er en god ide at den nye bebyggelse skal have en vej fra åen og op gennem det grønne område til Bedervej.
Tranbjergård-udstykninger
Hvad tænker du så om de to udbygningsplaner der er på vej ved Tranbjerggård med i alt formentlig omkring 300 boliger?
– Når man ser på Mårslets historie, så har der i nyere tid altid fundet byudvikling sted, og det har der også i Solbjerg, Beder og Malling. Der vil også fremover blive bygget i Mårslet, og hvis det kan gøres ordentligt og ikke går ud over de grønne kiler, og hvis man kan undgå at Mårslet og Tranbjerg vokser sammen, så vil jeg godt være med til det.
– Vi skal undgå at byerne vokser sammen.
– Men vi skal undgå at byerne vokser sammen, som det er sket i Viby, Terp, Åby, Skåde og andre steder. Den fejl skal vi ikke gøre igen. Selv om der er bygherrer og entreprenører der presser på, skal der blive ved med at være åbent land mellem byerne.
Nej til fortætning
Mårslet kan også vokse gennem en fortætning af den gamle del af byen?
– Det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes man skal bevare Mårslets landsbypræg, og jeg bryder mig ikke om ordet fortætning. Men det vil være godt med flere lejligheder som dem i Visbjerg Hegn og i Hørretløkken.
Hvis der ikke skal fortættes, og hvis byen heller ikke skal udvides i areal, så kommer der et tidspunkt hvor der ikke bliver plads til flere mennesker i Mårslet. Vil det være OK?
– Ja, det synes jeg.
– Hvis der er behov for flere boliger, må man anlægge nye byer.
Modsat er der nogen der argumenterer med at hvis man ikke bliver ved med at udvikle en by, så går man i gang med at afvikle den?
– Det argument tror jeg ikke på. Der sker jo løbende en udskiftning af ældre mennesker med unge børnefamilier i de huse der er i boligmassen. Hvis der er behov for flere boliger, så må man anlægge nye byer som man har gjort med Nye i det nordlige Aarhus.
– Hvis vi bare bliver ved med at udbygge Mårslet, så forsvinder det grundlag som min familie og så mange andre er flyttet hertil for, at det er et trygt sted for børnene at vokse op og tæt på naturen. Det går jeg ikke ind for, fastslår Kaare Th. Sørensen.
PerH.
