Rådmand Bünyamin Simsek (V) vil skære knap en tredjedel af det areal lige nord for Mårslets nuværende bygrænse hvor han i april foreslog byudvikling med 220 parcelhuse eller andre fritliggende boliger.
Arealet ved Mårslet var med i et forslag til temaplan for 13 nye boligområder i Aarhus Kommune som Simseks magistratsafdeling Teknik og Miljø offentliggjorde i foråret. Siden da har forslaget været i offentlig høring. Ifølge Århus Stiftstidende har en række kritiske høringssvar fået rådmanden til at ændre i fem af de 13 områder; deriblandt altså Mårslet-delen.
Fortsat byggeri mellem Jelshøjvej og Letbanen
Rådmanden vil fortsat afsætte plads til nye parcelhuse mellem Jelshøjvej og Letbanens spor, men arealet mellem Jelshøjvej og Hørretvej bliver nu taget ud af forslaget til temaplan. Det betyder at det samlede areal nye udstykninger reduceres med i omegnen af 6 hektar, eller omkring 30 procent af det oprindelige forslag.
Har lyttet til borgere
Ifølge Århus Stiftstidende hænger rådmandens bakken på Mårslet-delen af temaplanen sammen med at en del borgere i byen ikke ønsker flere udstykninger.
“Nogle fremhæver Mårslets landskabelige værdier, og skriver i høringssvarene, at de interesserede i at bevare de storslåede grønne områder, der omfavner og markerer Mårslet”, skriver avisen.
Bekymringer for trafik og skole
Angiveligt har også bekymringer for infrastrukturen, pladsen på Mårslet Skole og bekymringer for mere trafik på Hørretvej haft betydning for at rådmanden delvist har ombestemt sig.
Rådmanden kan ikke på egen hånd bestemme indholdet i temaplanen, men han siger til Stiften at han tror der vil være politisk opbakning til hans forslag om at ændre på blandt andet Mårslet-delen af forslaget.
Vil finde nye arealer
Til gengæld for de arealer som han har har taget ud af temaplanen, vil Simsek nu sætte sine embedsmænd til at udpege andre arealer der kan komme med i temaplanen for nye boliger.
Temaplanen kommer til politisk behandling i de kommende måneder og vil næppe blive vedtaget før en gang i 2022. Det vil sige at den endelige beslutning bliver taget af de politikere som bliver valgt ved kommunalvalget 16. november.
Et par af de protesterende borgere som rådmand Simsek nu kommer i møde, er ægteparret Lisbeth Chapelle Hansen og Michael Hansen. De ejer 1,4 hektar i det område som nu tages ud af temaplanen. Læs eller genlæs historien om deres modstand mod byggeplanen her.
Se flere artikler om temaplanen og udstykningerne ved Tranbjerggård under menupunktet Byudvikling.
PerH.
Flere nybyggerier på vej
Uafhængigt af rådmand Simseks forslag til temaplan for fremtidige udstykninger er fem arealer i Mårslet langt fremme i planlægningsprocessen, eller der er allerede vedtaget lokalplan og byggeriet er ved at gå i gang. Arealerne optræder på kommunens lokalplanportal, hvorfra de fleste af disse oplysninger stammer.
- 11,3 hektar syd for Tranbjerggård, mellem Letbanen og Hørretløkken. Arealet ejes delvist af Tranbjerggård ApS og delvist af kommunen. Forslag til lokalplan ventes i offentlig høring i foråret/forsommeren 2022. Ifølge foreløbige skitser skal her bygges omkring 35 parcelhuse og 110 rækkehuse.
- 2,3 hektar mellem Eskegårdsvej, Giber Å, Hulvej og Bedervej. Ejes gennem Eskegården ApS af developerne Niels Elbek og Jørgen Jacobsen. Lokalplan forventes i offentlig høring i foråret 2022. De første tegninger viste omkring 50 huse i en til to etager, men ifølge et ubekræftet forlydende bliver antallet skåret ned til omkring 40.
- Et areal øst for rundkørslen ved Hørretvej, bag Rema 1000 butikken. Der tales om ny tæt-lav bebyggelse. Hverken arealets størrelse, antal boliger eller ejeres navne er oplyst. Lokalplan ventes i offentlig høring næste år.
- 1,8 hektar syd for Hørretløkkevej, mellem Jelshøjvej og Hørretvej. Lokalplan er vedtaget. I første omgang bliver der byggemodnet til 11 parcelhuse, senere kan to mere komme til. Er senest omtalt i Mårslet Avis i september under overskriften Fire af 11 byggegrunde solgt på fem uger.
- 3,3 hektar på sydsiden af Obstrupvej, mellem boldbanerne og bygrænsen. Lokalplan er vedtaget, og byggeri af 17 parcel- og rækkehuse er gået i gang. Også dette projekt er tidligere omtalt her i avisen.
Hvor er det dejligt der bliver lyttet til borgerne, både når det handler om ris og ros, ingen tvivl om det. Men det ændrer ikke ved faktum at vi ALLE står i en bio diversitet og natur/miljø krise vi ikke har set tidligere. Derfor spørger jeg igen.
1. Hvorfor er det ikke muligt fra politisk side at vise politisk VILJE til at handle på sådan en måde at de 3 temaplaner som kommunen selv har vedtaget kan blive en realitet ?
-https://deltag.aarhus.dk/hoering/et-groennere-aarhus-med-mere-blaat
-https://deltag.aarhus.dk/hoering/landskabet-i-aarhus
-https://deltag.aarhus.dk/hoering/naturen-i-aarhus
HUSK vi snakker om 11,3 hektar jord der vil blive omsat fra boligtanker til Natur tanker.
2. BEFOLKNINGSTILVÆKST: Præmissen som Århus kommune handler ud fra, handler bl.a om at der kommer flere mennesker til kommunen, eller mao. det siger politikerne.
Vil det ikke være på sin plads at understøtte denne påstand med DATA og STATESTIK og som har den validitet vi som borgere kan forholde os til og har krav på, især når vi står i en krise af den karakter som vi selv har været med til understøtte ved bl.a at bygge boliger
Ovenstående handler om en vilje til at anderkende den krise vi er en del af lige nu, men HUSK vi har også den mulighed, at vi hver eneste dag kan handle på en måde, så de mennesker der styrer og regulere og kontrollere deres befolkning dvs. politikerne, kan dreje på de håndtag, der er nødvendige, så vi mennesker ikke køre helt galt.