Politikere vil reformere fællesrådene

Forslag om at alle borgere skal kunne melde sig ind i det lokale fællesråd og have stemmeret.
5. oktober 2024
Politikere på Aarhus Rådhus ønsker at fællesrådene i højere grad skal afspejle befolkningen i deres lokalområder. Foto: Andreas Trier Mørch/arkitekturbilleder.dk.

Mårslet Fællesråd og de 37 andre fællesråd i Aarhus Kommune står over for en omfattende reform som skal gøre fællesrådene bedre til at afspejle befolkningen i lokalområdet og styrke borgerinddragelsen i kommunale beslutninger.
Det er i hvert fald formålet med manøvren som officielt ikke har navn af reform, men kaldes ‘Ny samarbejdsaftale’ mellem fællesrådene og Aarhus Kommune.

Stemmeret til alle
Endnu er det uvist hvad den nye samarbejdsaftale kommer til at indeholde, men en af de muligheder som er langt fremme på bordet, er at alle borgere skal kunne melde sig ind i det lokale fællesråd og have stemmeret på generalforsamlingen.

… stor omvæltning i Mårslet og mange andre lokalsamfund.

Medlemmer uden stemmeret
Det vil være en stor omvæltning i Mårslet og mange andre lokalsamfund.
Her er det i dag sådan at fællesrådene er foreningernes forening hvor kun to repræsentanter for hver medlemsforening kan stemme på rådets årlige repræsentantskabsmøde (svarende til generalforsamling andre steder).
Ganske vist kan enkeltpersoner melde sig ind i Mårslet Fællesråd, men de har ikke stemmeret, og fællesrådet har færre enkeltmedlemmer end der kan tælles på én hånd, også hvis et par af fingrene er amputerede.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Fakta om fællesråd

  • I Aarhus Kommune er der 38 fællesråd som dækker hver sit lokalområde.
  • Formålet med fællesrådene er at de skal være lokalsamfundets talerør over for kommunens politikere og forvaltning.
  • De første fællesråd opstod efter kommunesammenlægningen i 1970 hvor mange små kommuner (blandt andet Mårslet Sognekommune) blev lagt sammen med Aarhus.
  • Indtil nu har hvert fællesråd selv kunnet bestemme hvordan det vil organisere sig og hvordan dets vedtægter skal være.
  • Med den kommende nye samarbejdsaftale bliver der lagt op til ens regler for medlemskab, stemmeret og andre forhold i fællesrådene.
  • Hvert fællesråd støttes af Aarhus Kommune med 15.000 kr. om året. Desuden opkræver de kontingent fra medlemmerne.

Syv versioner af udkast
Initiativet til den nye samarbejdsaftale kommer fra Aarhus Kommune og er blevet diskuteret i flere år med repræsentanter for fællesrådene.
I maj i år var processen kommet så vidt at MTM (Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø) på et seminar med alle fællesråd præsenterede version 7 af udkast til ny aftale.

Nul kontingent
Et af punkterne i udkastet var at alle borgere i et område, for eksempel 8320-området, skulle kunne melde sig ind i fællesrådet uden at betale kontingent og have ret til at møde op på generalforsamlingen og her have hver en stemme på linje med de foreninger som i forvejen er medlemmer af fællesrådet.
Det vil sige at hver borgers stemme ville have lige så stor vægt som en stemme fra en grundejer- eller anden forening med måske flere hundrede medlemmer.

… mange kritiske spørgsmål og kommentarer

Kritik fra fællesrådene
Af det officielle referat fra seminaret i maj (ligger på kommunens website) fremgår det at udkastet blev mødt med mange kritiske spørgsmål og kommentarer.
Ikke kun på grund af spørgsmålet om enkeltpersoners medlemskab, men også fordi medlemmer af fællesrådene ikke følte de var blevet inddraget i processen hen mod en ny aftale, og fordi de mente at udkastets krav til kommunens var for vage.

Taget af bordet
Som et resultat af mødet i maj og efterfølgende møder i byrådets Tekniske Udvalg er det seneste udkast til aftale nu taget af bordet.
I stedet starter man mere eller mindre på en frisk med en stribe møder her i efteråret mellem kommune og fællesråd, hvor sidstnævnte kan sige hvad de forventer af den nye samarbejdsaftale.

Idé lever stadig
Ideen om at alle borgere skal kunne melde sig ind i det lokale fællesråd og have stemmeret, den lever dog stadig.
Men nu bliver der også talt om at enkeltpersoner måske ikke skal have lige så meget stemmeret som de foreninger der er medlemmer af fællesrådet.
Et muligt alternativ kan være Stavtrup-modellen hvor enkeltpersoners stemmer kun tæller en femtedel af foreningernes stemmer.
Et andet alternativ kunne være at enkeltmedlemmernes stemmer tilsammen tæller lige så meget som én forenings stemme.

Jesper Kjeldsen (S). Foto: Aarhus Kommune.

Vil pulje stemmer
Et eller andet i den retning er hvad socialdemokraternes ordfører på sagen, Jesper Kjeldsen, forestiller sig.
– Det vigtigste for Socialdemokratiet er at vi får ensartede muligheder i alle lokalsamfund. Jeg synes vi skal finde ud af hvordan man som enkeltperson kan melde sig ind, men at man på en eller anden måde puljer enkeltmedlemmernes stemmer.
Jesper Kjeldsen har ikke noget konkret bud på hvordan forskellige stemmer kan puljes på en demokratisk måde; men han vil lytte til hvad fællesrådene siger om sagen.

Metin Aydin (RV). Foto: Aarhus Kommune

Finde en balance
Den radikale Metin Aydin er en anden politiker som gerne ser enkeltmedlemmer med stemmeret i fællesrådene.
– Det er en rigtig fin idé. Men vi skal selvfølgelig finde en balance, så en forening med flere hundrede medlemmer har mere vægt end en enkelt person. Det skal vi finde en løsning på.

Gert Bjerregaard (V). Foto: Aarhus Kommune

Glidebane
Blandt nogle byrådsmedlemmer er der dog bekymring for om fællesrådene ligefrem kan blive mindre repræsentative for deres lokalsamfund hvis enkeltpersoner lukkes ind i varmen og får stemmeret.
Venstremanden Gert Bjerregaard siger:
– Vi skal have respekt for at de enkelte fællesråd har fungeret godt i mange år, og jeg kan være bekymret for at enkeltpersoners medlemskab kan føre til at fællesrådene ikke længere vil være bredt funderet som en organisation på tværs af foreninger. Vi har jo alle mulighed for at blive medlem af en lokal forening, eller selv lave en forening og melde den ind i fællesrådet, hvis man vil have indflydelse.
– Fællesrådet skal se bredt på de lokale sager, og jeg er bekymret for at det kan blive en glidebane hvis enkeltpersoner kan melde sig ind og få stemmeret. Det kan føre til at det bliver enkelte personers enkeltsager der kommer til at fylde i fællesrådet.

Grundliggende positivt
Formanden for Mårslet Fællesråd, Anders Kjær, er ikke afvisende over for ideen om at enkeltmedlemmer skal have stemmeret, i et eller andet omfang.
– Grundliggende synes jeg det vil være positivt, men jeg har også svært ved at se hvordan det kan balanceres med foreningernes medlemskab.
Stavtrup-modellen (hvor enkeltmedlemmer tæller en femtedel af foreningers stemmer) er Anders Kjær ikke umiddelbart stor fan af.

Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd. Arkivfoto: Johannes Reimer.

I tvivl om rigtig løsning
– Jeg kan være i tvivl om det er den rigtige løsning. Der er jo stor forskel på foreningernes størrelse, fra helt små til for eksempel TMG med flere hundrede medlemmer, og så skal vi måske til at skele til det også.
– Men hvis vi kan sandsynliggøre at enkeltmedlemmers deltagelse faktisk fører til en bedre aktivering af lokalområdet, så skal vi gøre det på en eller anden måde.

Uklar kommune
Anders Kjær finder at kommunen har været uklar i sine meldinger i processen hen mod en ny samarbejdsaftale.
– Vi er blevet stillet over for en forventning om at vi skal være mere repræsentative, men vi har ikke fået defineret hvad det vil sige.

Tavs rådmand
Mårslet Avis har forsøgt også at få en kommentar fra den politiske chef for MTM, rådmand Nicolaj Bang (K).
Men han vil ikke sige noget om hvad han mener om sagen så længe der er en dialog i gang med fællesrådene.
Heller ikke SF-eren Liv Gro Jensen vil løfte sløret for sine holdninger på dette tidspunkt i processen.

Løs tidsplan
Der er ingen fast tidsplan for hvornår den nye samarbejdsaftale skal være færdig og træde i kraft. Men kilder på rådhuset forventer at det sker inden nytår, eller kort efter.

I Stavtrup kan alle stemme

I Stavtrup har alle borgere de seneste tre år kunnet melde sig ind i det lokale fællesråd, møde op på den årlige generalforsamling og afgive deres stemme ved valg og afstemninger.
Dog ikke på lige fod med de foreninger og virksomheder som er med i Stavtrup Fællesråd, for en stemme afgivet af et individuelt medlem tæller kun for en femtedel af en stemme afgivet af en forening eller virksomhed.

Fungerer fint
Foreninger og virksomheder skal have mindst 10 medlemmer eller medarbejdere for at have fuld stemmeret, ellers må de nøjes med en femtedel stemme, ligesom enkeltmedlemmerne.
– Den ordning fungerer ganske udmærket. Vi har ikke oplevet problemer med det på nogen måde, siger Finn Nissen, formand for Stavtrup Fællesråd.

Mere demokratisk
Om årsagen til at man i Stavtrup har valgt at give enkeltmedlemmer stemmeret, siger Finn Nissen:
– Vi synes andet ville være forkert. Hvad med hr. og fru Jensen som ikke er med i en forening? Skulle de ikke have noget at skulle have sagt?
– Det ville være forkert, i hvert fald efter min opfattelse. Det her er mere demokratisk.

Øger interessen
Efter Stavtrup-formandens mening er muligheden for individuelt medlemskab med til at give stor lokal interesse for fællesrådet.
Aktuelt har rådet 24 individuelle medlemmer og 28 forenings-/virksomhedsmedlemmer med mere end 10 medlemmer/ansatte per forening eller virksomhed.
– Til vores generalforsamling kommer der normalt omkring 100 mennesker, fortæller Finn Nissen.
Til sammenligning var der færre end 20 personer ved det seneste repræsentantskabsmøde (svarende til generalforsamling) i Mårslet Fællesråd.

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop