Et blandet boligområde med parcelhuse i forskellige størrelser samt rækkehuse med private og almennyttige boliger opdelt i mindre områder; det hele gennemskåret af et grønt engdrag med vandløb og mere eller mindre vilde planter og plads til både mennesker, løvfrøer og salamandre.
Sådan lyder essensen af et forslag til lokalplan for et 13,4 hektar stort område i den nordlige ende af Mårslet hvor der de kommende år kan bygges op til 142 boliger.
Mere præcist drejer det sig om et areal som er afgrænset af Tranbjerggård mod nord, Hørretløkken mod syd, Mårslet Søpark mod øst og Frøkærparken på den anden side af Letbanens skinner mod vest.
Løvfrø og stor vandsalamander har fået deres helt egen plan i planen. Mere om den nederst i artiklen.
Syv års forberedelse
Det er efterhånden syv år siden at kommunens planlæggere begyndte på arbejdet med lokalplanen med nummeret 1115, og adskillige gange er offentliggørelsen blevet udskudt. Men nu er den her.
Den foreslåede lokalplan ligger nu på Aarhus Kommunes hjemmeside som et bilag til referatet fra Magistratens møde mandag 13. marts. Her besluttede borgmesteren og rådmændene at sende forslaget videre til byrådet med en anbefaling om at vedtage det.
Inden forslaget kan blive endeligt vedtaget senere i år, skal det i løbet af foråret ud i otte ugers offentlig høring hvor alle og enhver kan komme med indsigelser og ændringsforslag til planen.
Lokalt pres gav ændring
Allerede i den indledende fase har kommunale embedsmænd og den tidligere Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek været i dialog med en lokal arbejdsgruppe af Mårslet-borgere, og det har resulteret i en væsentlig ændring af planen.
Oprindelig var det planlæggernes ide at Hørretløkken skulle være den eneste vej ind i det nye boligområde, og at vejen med tiden skulle kunne forlænges inde under jernbanen og over til Obstrupvej. Men efter lokalt pres blev det for godt to år siden ændret til at kun den sydlige del af området skal have tilkørsel via Hørretløkken, og den skal ikke føres videre under jernbanen.
Vej kan gå over til Obstrupvej
Til at betjene den nordlige del skal der bygges en helt ny vej som skal kobles på Jelshøjvej godt 100 meter nord for krydset Jelshøjvej-Tranbjerggårdsvej.
Denne nye vej skal anlægges sådan at den senere kan forlænges under Letbanens skinner og over til den nye forbindelsesvej mellem Giber Ringvej og Obstrupvej, “hvis der i fremtiden viser sig behov for en trafikal aflastning af det centrale Mårslet”, som det hedder i et af bilagene til lokalplansforslaget.
Den samme nye vej skal også betjene endnu en udbygning af Mårslet nord for Tranbjerggårdsvej. Denne udvidelse af byen er der endnu ikke lavet lokalplan for, men der blev åbnet for den med sidste års revision af kommuneplanen.
Eng skal gå gennem området
Det aktuelle forslag til lokalplan bærer præg af at grønne områder og biodiversitet står højt på dagsordenen i disse år. Tværs igennem området skal gå et grønt område kaldet Engen.
Engen skal fremstå som et grønt landskab, beplantes med træer og buske samt blomster og urter som er naturlige for et område som her, hedder det i forslaget.
I Engen skal der også være åbne render og bassiner som kan aflede regnvand fra tagladerne på rækkehusene i den nordlige del af bebyggelsen.
Desuden skal Engen rumme en boldbane som kan oversvømmes ved skybrud.
Parcelhuse i et og to plan
De 142 boliger bliver som nævnt af forskellig slags, men alle i højst to etager. Lokalplansforslaget giver plads til 35 parcelhusgrunde af almindelig størrelse på minimum 700 kvadratmeter. På en 700 kvadratmeter grund må huset være op til 210 kvadratmeter.
13 såkaldte kompaktgrunde til åben lav bebyggelse kan have en størrelse ned til 400 kvadratmeter. På sådan en grund kan der stå et hus på op til 160 kvadratmeter i to etager. Dog må to huse nærmest naboerne på Hørretløkken kun være i én etage.
Lejeboliger i rækkehuse
De øvrige 94 boliger bliver rækkehuse, og af dem bliver de 41 almene lejeboliger som skal opføres af boligselskabet DOMI Bolig fra Odder. Det siger i hvert fald lokalplanen. På DOMI’s hjemmeside tales der om 51 almene familieboliger ved Tranbjerggård. Det vides ikke hvorfor der er denne forskel.
Lokalplansforslaget taler om mulighed for seks etageboliger, men de skal være i to-etagers bygninger der fremstår som rækkehuse, blot med udvendig trappe.
Ejes af kommunen og Tranbjerggård
Aarhus Kommune ejer selv den sydlige del af de 13,4 hektar, cirka en tredjedel af lokalplanens område. Den store nordlige del tilhører Tranbjerggård ApS, som ejes af landmand Jens Thomsen og hans familie. Jens Thomsen er også næstformand i Mårslet Fællesråd som blandt andet har til opgave at repræsentere Mårslet-borgerne overfor kommunen når der for eksempel er dialog om nye lokalplaner.
Jens Thomsen deltager dog ikke i fællesrådets behandling af sager der vedrører hans egen ejendom, har rådets formand Anders Kjær tidligere understreget over for Mårslet Avis.
Padder får deres egen plan i planen
I den del af området som er nærmest Hørretløkken ligger et vandhul som kan være beboet af de to paddearter stor vandsalamander og løvfrø. Vandhullet er beskyttet efter regler i naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Desuden er stor vandsalamander og løvfrø ikke bare fredede, de hører også til de sårbare arter hvis levesteder Danmark er forpligtet til at beskytte.
Derfor har salamanderne og løvfrøerne fået deres helt egen plejeplan som en del af den kommende lokalplan.
Fodring af ænder forbudt
Plejeplanen siger blandt andet at vandhullet skal bevares, og der skal sættes skilte op med forbud mod at fodre ænder eller andre dyr i vandhullet. Ej heller må der udsættes fisk, opsættes andehuse eller på anden måde gøres noget som kan skade padderne. Fisk kan nemlig finde på at æde paddernes æg og yngel, og fodring af ænder forurener.
Uvist om der er nogen
Det er dog slet ikke sikkert at der lever nogen vandsalamandre eller løvfrøer i vandhullet i dag. Ved en optælling i 2021 blev der slet ikke observeret nogen løvfrøer, og kun få larver af stor vandsalamander. Men tidligere har der været løvfrøer. I 2019 blev der set to, i 2016 fire og i 2013 tre.
Vandrer fra vandhul til vandhul
Padderne kan vandre mellem vandhullet i den kommende bebyggelse og to andre vandhuller i nærheden, det ene i Søparken og det andet for enden af Hørretløkken. Men også her har padderne trange kår og er måske helt forsvundet.
Begge arter kræver rent vand og åbne vandflader som solen kan skinne på, og ifølge plejeplanen skyldes deres tilbagegang at alle tre lokale vandhuller er ved at gro til og blive fyldt op.
Skal de have en chance for at komme igen, skal der passes på vandhullerne.
PerH.
MEGET mere natur og biodiversitet og træer, fremfor boliger på området. Der er intet der skriger mere til himlen end duften af penge
Det ser spændende ud, og jeg synes der er tænkt natur og biodiversitet ind i projektet. Michael ? jeg synes din kommentar er for nem og unuanceret. Husk på, at der i dag drives intensivt landbrug på hele det private område. Har du et godt forslag til, hvordan man skal fremme biodiversiteten, nye skove, udtagning af landbrugsarealer?? Er det jordejeren/landmændene skal bare må afgive deres jord til fælleskabet eller hvad tænker du?
Kommunen køber evt. jorden fra landmanden og gør det som de siger og tænker og hvad tænker de så?
De siger at vi skal fremme biodiversiteten meget mere en det der sker lige pt.
De siger at skov er rigtig godt for at indoptage co2
De siger at dyr skal have lang bedre græsarealer end der er nu
De siger at de vil fremme menneskers mentale og fysiske sundhed ved at fremme udendørs aktiviteter til glæde for fælleskabet
Jeg kan blive ved, men orientere dig evt. i den lille folder her
https://www.aarhus.dk/media/53129/et-groennere-aarhus_071220.pdf
Mvh Michael
Michael – det er “nemt” at be’ “andre om at betale” Jeg kender godt den folder og Aarhus Kommune er i fuld gang med at effektuere flere af projekterne. Aarhus Kommune har netop opsagt forpagtningen af 300 ha landbrugsjord(svarende til ca. 400 fodboldbaner) med virkning fra 1/9 2023, da markerne skal omdannes til kreativ natur – og det er også noget, som kommer Mårslet til stor gavn. Det betyder at Aarhus Kommune mister indtægter for denne forpagtning, samtidig med at det koster penge at omdanne til kreativ natur. Og husk – byrådet har netop vedtager en spareplan på kr. 214 mill, på kommunes budget. Så min pointe er bare, at du og alle os andre skal huske at værdsætte og en gang imellem udtrykke tilfredshed med at politikkerne faktisk er ret ambitiøse omkring vores natur, samtidig med at de skal være økonomiske ansvarlige.
Derfor synes jeg, at dit skriv om at “det lugter af penge” er lidt tarvelig.
Lad os glæde os over, at Aarhus netop er med i guiden over de 50 mest storslåede steder at besøge i verden – ifølge guiden 2023 Worlds Greatest Places – det mener jeg, vi kan takke tidligere og nuværende visionære politikere for.
God weekend – jeg kan anbefale en gåtur hele vejen fra Mårslet til Moesgaard – det meste af vejen langs den smukke Giber Å – natur-/ og trampestier delvist betalt af Aarhus Kommune og ikke mindst etableret/vedligeholdt med stor hjælp fra frivillige stilaug.
Når man udstykker et område er det for at tiltrække skatte penge til kommunen-helt fair, dog skal man bare sige det, at det er sådan det hænger sammen.
Jeg er derfor “ikke tarvelig”, men fuldstændig realist ift. mål og midler, når det handler om at tiltrække borgere til en kommune, det handler om penge, det samme gør sig gældende for den landmand, der udstykker sin jord, han gør det ikke primært for at agere som et godt menneske(han er nok et godt menneske), men for at tjene penge-det er helt fair.
Min lille pointe med ovenstående skrift er at gøre opmærksom på at Miljøet lider og biodiversiteten lider og det er såmænd bare det og som en lille krølle på mine små sætninger er, at jeg har altid været fascineret og næret en dyb respekt for de mennesker der formår at konstruere noget organisk som er til glæde for fælleskabet(kulturen) og biologien(dyr) uden at skulle tjene penge på det, men derimod få noget der er mere værdigfuldt igen eller sagt med et andet sprog fra en indianer.
“Når det sidste træ er faldet i skoven, og den sidste fisk er død i floden, vil den hvide mand finde ud af, at man ikke kan æde penge”
Jeg er godt klar over at jeg har mit perspektiv og du har dit og det skal der være plads til og det er vigtigt i et demokrati, men når mange videnskabelige reporter, både i Dk og udlandet påpeger alvoren i at vores miljø og i vores åer og søer lider og er meget presset osv, så bør man være mere nysgerrig på disse videnskabelige reporter og måske trække i håndbremsen for det man kalder udviklings iver ift. at tjene penge og måske sætte pengene et andet sted.
Til sidst syntes jeg også det er vigtigt at se på om der overhovedet er et behov for en ny udstykning, er der ikke nok af boliger til boligsøgende ?
Hvor mange udstykninger der egentlig taget brug for og menneskelige behov for?
Tak til Århus kommune for at lave stien til Moesgård, det er virkelig et dejlig tur, som jeg nyder at gå.
Mvh Michael
p.s. Ligeså snart en kommune flasher med følgende: at Århus er med i guiden over de 50 mest storslåede steder at besøge i verden, så smiler jeg lidt skævt til sådan en udtalelse. Det er lidt det samme som at konkludere at Danmark er et af de steder i verden hvor der er flest lykkelige mennesker ift. andre lande, der kan man så lige skimte over danskernes forbrug af medicin og psykolog bistand for at få en anden smag i munden.
Nå det var vist mit lille beskedne svar til dit svar og lad mig konkludere at det er skønt at vi deler forskellige synspunkter, det er jo det vi i sidste instans kan lære noget af
Der er lige kommet en rapport der viser at klimaet bør have 1.prioritet, så derfor ingen ny udstykning, klimaet bliver belastet.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fn-udgiver-verdens-vigtigste-dokument-det-er-en-rapport-alle-politikere-skal
Mvh Michael
Som endnu en krølle på historien vil jeg tilføje, at jeg fornemmer en voldsom nedprioritering af løvfrøer og stor vandsalamander. Spidsfindigt har kommunen tilføjet et “hvis de findes”.
Kommunen har selv i 2019/2020 udryddet løvfrøen ved at nedskære al vegetation omkring søen – og altså selv forbrudt sig imod Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Siden nedskæringen har der ikke lydt et kvæk! Vi havde i mange år en koncert af mange flere end de af kommunen angivne 2-3 stk..
Stor vandsalamander? Hvis man ikke tror de findes, kan man godt tro om igen. Hvert eneste år har vi på bestemte fugtige dage i det tidlige forår invasion af både storte og små vandsalamandere i vores have(uden vand) og på stien omkring os(kan dokumenteres med billeder fra i år).
Det kunne være rart at vide, hvor kommunen får sine paddetal fra – 2-3 stk, – det er jo komplet useriøst.. Samarbejder kommunen mon med herpetologer i deres nye “beskyttelsesprojekt”?
Det skal retfærdigvis siges at kommunen ikke har brugt udtrykket “hvis de findes”.
I plejeplanen for løvfrø og stor vandsalamander i lokalplanens område er blot gengivet hvad den kommunale afdeling Natur og Vandløb har registreret af kvækkende løvfrø-hanner og af stor vandsalamander i forskellige livsfaser.
For løvfrø blev der slet ikke registreret nogen kvækkende hanner i 2021, hverken i vandhullet inden for lokalplanen eller i de to nærliggende vandhuller.
I 2019 og 2016 blev der registreret henholdsvis 2 og 4 kvækkende hanner i vandhullet inden for lokalplanen og ingen i de to andre. Der er ingen tal fra de mellemliggende år eller fra 2022.
For stor vandsalamander indeholder plejeplanen kun registreringer fra 2021. Det år blev der fundet “få larver” i vandhullet inden for lokalplanen.
I vandhullet i Mårslet Søpark blev der ifølge plejeplanen ikke observeret nogen stor vandsalamander i 2021, og i vandhullet for enden af Hørretløkken blev der samme år kun registreret “Få larver og enkelte juvenile”.
Det er på baggrund af de tal at jeg som journalist konkluderer at det ikke er sikkert at de to paddearter lever i området i dag.
Det refererede forslag til plejeplan ligger på kommunens hjemmeside som et bilag til byrådsmødet 22. marts, og det kan ses her: https://dagsordener.aarhus.dk/vis/pdf/bilag/7146b03b-5a6e-4455-8941-ff9ef241ae2a/?redirectDirectlyToPdf=false.
Per Henrik Hansen, redaktør, Mårslet Avis.
For god ordens skyld skal jeg til min kommentar tilføje , at jeg bor på Hørretløkken midt imellem vandhullerne A og C. Når jeg hvert eneste år i de sidste 10 ¨år har haft talrige eksemplarer af stor vandsalamander i min have, må det med stor sandsynlighed antages , at det samme gælder for haverne her omkring – og ikke mindst græsarealerne her omkring.. Bare for at slå fast – stor vandsalamander er her i rimeligt stort antal. Kommunens optælling er i mine øjne fuldstændig værdiløs og misvisende.
Derimod har de ret i at løvfrøbetstanden i vandhul er 0. Der er total tavshed, og det har der været nogle år-I. I andhul C har vi aldrig hørt dem.. Jeg værdsætter kommunens tiltag for at bevare padderne i området. men jeg kan alligevel ikke lade være med at ærgre mig over, at kommunen selv har udryddet bestanden af løvfrøøer i Vandhul A. Som deselv nævner er der forbudt at klippe,/slå/beskære i området omkring hul A. Det må en opgave for en journalist at finde ud af, om kommunen ikke kendte reglerne om naturbeskyttelse, da de jævnede al vegetation omkring vandhul A med jorden. Det år forsvandt løvfrøerne, hvilket enhver biolog kunne have forudsagt.