Pizzeriaet på stationen er lukket

Pizza Bbq House er lukket permanent. Men måske kommer der igen et pizzeria i lokalet, siger ejerne til Tranbjerg-MårsletLIV.
8. maj 2023
Efter lukningen af pizzeriaet er der slet ingen aktivitet i den gamle stationsbygning.

Lukket p.g.a. ferie” står der på et håndskrevet skilt i døren ind til Pizza Bbq House i den gamle stationsbygning på Banevej. Men ferien har åbenbart ingen planlagt ende, for pizzeriaets ejer er flyttet væk og kommer ikke tilbage. Det skriver Tranbjerg-MårsletLIV.

Mediet har talt med Noorandish Zadeh, der sammen med sin søn Marcel Zadeh ejer den tidligere station og dermed de lokaler, som Pizza Bbq House har holdt til i.
Noorandish Zadeh oplyser at der muligvis vil komme et nye pizzeria i bygningen. Det skal måske drives af familien Zadeh selv. Familien har næsten 30 års erfaring i pizza-branchen, siger faderen til Tranbjerg-MårsletLIV.

Udover pizzeriaet rummede bygningen tidligere også salonen Frisørhuset, og før det var der postkontor. I februar sidste år flyttede frisør Lene Jensen salonen til Odder, og nu står Mårslets gamle station så helt uden aktivitet.

PerH.

1 kommentar Skriv kommentar

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop