Jens Nedergaard Bjerre går i græsset langs Giber Å i Mårslet, bevæbnet med et kraftigt luftgevær. Han spejder op mod toppen af de høje træer, og pludselig hæver han våbnet og kigger gennem kikkertsigtet. På en gren i 8-10 meters højde sidder en sort fugl. Der lyder et dæmpet knald fra geværet. Men fuglen bliver siddende, bomstille.
– Det er svært at ramme når der er vind og grenene bevæger sig, siger han og lader geværet igen.
Rågerne skriger – også om natten
Jens Nedergaard Bjerre er en af fire jægere der har specialtilladelse til at skyde råger langs åen i Mårslets centrum, og den jagt er populær blandt dem der bor i området.
For rågerne skriger. I nogle tilfælde døgnet rundt, så naboer bliver vækket om natten af larmen.
– Vi har selv have ned til åen, og jeg synes altså også de er irriterende at høre på, fortæller han.
De er vant til mennesker
Synet af Jens med geværet tiltrækker hurtigt nogle børn og voksne der vil se jagten, men det gør ikke noget. Der behøver ikke være stilhed, for rågerne bliver ikke skræmt af mennesker. De er vant til snak og legende børn fra klubberne nedenunder træerne.
Genkender både luftgevær og bil
– De voksne råger flygter derimod lige så snart de ser mit gevær. Faktisk skal jeg bare gå ud på terrassen, så er de væk. De kan endda kende min jagtkammerats bil og flyver når de ser den. Det er kloge fugle.
Men deres flugt betyder ikke noget, for Jens og de andre jægere skyder kun på ungerne, og de flygter ikke.
12 unger skudt på en uge
Luftgeværet smælder for anden gang, og nu falder ungen lydløst fra grenen ned på jorden. Jens’ datter Emilie samler fuglen op i benene og leder efter stedet hvor den blev ramt. Det er en rød plet i maven under fjerene.
– Jeg har fået 12 i løbet af en uges tid, fortæller han.
Er normalt fredede
Råger er ellers fredede, men i hele Aarhus Kommune er der næsten 100 jægere der har specialtilladelse til at regulere bestanden.
De sorte fugle vil gerne bygge kolonier tæt på mennesker fordi der er nem adgang til føde.
Håber at skyde voksne fugle til vinter
Jens Nedergaard Bjerre regner med, at to skudte unger pr rede er nok til at holde bestanden i ave langs åen, men at skræmme dem alle væk bliver svært.
– Jeg håber vi får tilladelse til at skyde voksne råger til vinter, for så bliver det mere realistisk at få dem væk.
Rågerne kan fint spises. Jens Nedergaard Bjerre skærer brystet fri og tilbereder det som pulled duck.
– Det smager af vildt. Men Emilie kan desværre ikke lide det.
Støj kan også skræmme dem væk
Ved Nymarks Alle har nogle beboere nu to år i træk skræmt rågerne væk, helt uden krudt, kugler eller hagl. Men det kræver en vedholdende indsats.
– Jeg går ud og klapper i hænderne når jeg hører dem. Nogle gange kræver det lidt mere støj, men de kan ikke lide det så de forsvinder igen, fortæller Randi Cornett.
Kamp fra februar
Sidste år fortalte hun i Mårslet Avis at det var lykkedes at fordrive rågerne med støj. De kom igen i år, og det betød at hun allerede fra februar genoptog kampen.
– Ind imellem er det da et stort arbejde, og man skal ikke rejse væk i februar eller marts. Men der kom langt færre i år end sidste år, og der er ingen tilbage i vores nabolag, fortæller hun.
Her er artiklen fra sidste år om Randi Cornett og skræmmekampagnen:
Larmende råger skræmt væk af menneskers larm
johs
