Ny natur skal være halvt skov og halvt åbne arealer

OPDATERET 9. SEPTEMBER med en præcisering af at arealerne ved Bedervej skal være en blanding af skov og åbne arealer.

Som en hilsen fra dyreriget til de fremmødte mennesker kredsede hele fire musvåger rundt under den skyfri himmel over krydset Langballevej-Hovstien da omkring 45 borgere tirsdag troppede op til den første af flere offentlige markvandringer på den landbrugsjord som Aarhus Kommune nu lægger om til natur.

Skov på halvdelen
Nede på jorden tog fire kommunale medarbejdere, alle iklædt mørkegrønne T-shirts med teksten ‘300 hektar ny natur’ imod dagens deltagere, og foran en grøn campingvogn lagde de ud med at fortælle om projektet.
Her præsenterede biolog Peter Søgaard den nyhed at kun halvdelen af de 300 hektar skal plantes til med skov; den anden halvdel skal være mere åben natur med udsigt over landskabets bakker og dale.

Åbent landskab ved Langballevej
De åbne arealer skal blandt andet omfatte de cirka 100 hektar de udgøres af de to store marker på hver sin side af Hovstien, syd for Landballevej.
Derimod er det planen at der skal plantes ny skov på noget af projektets andre arealer helt tæt på Mårslet, nærmere bestemt på 100 hektar mellem Bedervej og Giber Ringvej – se kortet herunder. Der bliver dog ikke tale om tæt skov og slet ikke ens træer i lige rækker. Tanken er mere at lave en blanding af varieret skov og lysåbne arealer.
De sidste 100 hektar i projektet ligger dels ved Fløjstrup og dels ved Moesgaard Museum.

Borgerinddragelse
Markvandringerne er et led i borgerinddragelsen i projektet. Men selv om kommunen gerne vil høre borgernes meninger og forslag til indholdet i de nye naturområder, er der nogle ting som borgerne ikke kan få indflydelse på.
Noget af det som ligger fast, er at områderne ved Langballevej skal forblive åbne landskaber; for det står der i den gældende kommuneplan. En anden ting som ikke er til debat, er at drænrør under markerne skal afbrydes så vandet kommer op på jordens overflade.

Gang i naturlige processer
– Vi vil sætte gang i nogle naturlige processer, og det er enormt vigtigt for naturens udvikling og biodiversiteten at vi får genskabt de fugtige områder som er forsvundet med dræningen, fortalte en anden af de grønklædte, landskabsarkitekt og projektleder Pernille Villesen.

Gode oplevelser
– Vi skal planlægge efter at vi kan få gode oplevelser i naturen, og samtidig skal vi skabe fortællinger om det landbrug der har været her i så mange år, nåede Pernille Villesen at sige inden hun blev afbrudt af en tonstung stor og larmende traktor som kom kørende ind på marken, forspændt en endnu større bigballepresser.
Kommunens aftale med de landmænd der indtil nu har forpagtet arealerne, er at de har lov til at bjærge den sidste høst inden kommunen og naturen tager over. Og den fine lyse aften var perfekt til at presse halm.

Arkæologiske fund
Men deltagerne var jo også kommet for at vandre på marken, og oppe ved den gamle mergelgrav på toppen af den bakke som vi var på, var det atter til at høre hvad hinanden sagde.
Det var vist ikke planlagt på forhånd, men heroppe fortalte den lokale arkæolog Mariann Hahn-Thomsen, som var en af de menige deltagere, om sine fund netop her.

5000 år gammelt gravsted
I mange år har hun efter høst gået op på marken, og hvert år har hun fundet hvide flintesten; et sikkert tegn på at mennesker blev bisat her i yngre stenalder for 5.000 år siden.
Den gang brændte man ligene på store bål, i varmen fra flammerne skiftede flinten farve til hvid, og det har den været lige siden.
Fra bakketoppen er der vid udsigt over mod Hørret og Holme Bjerge, og ifølge Mariann Hahn-Thomsen har her ligget en gravhøj som de brændte lig var begravet i. Gravhøjen er for længst pløjet væk, før alle gravhøje blev fredet for omkring 90 år siden. Hun kunne også fortælle at stedets gamle navn er Hestehøj.

Dalbund bliver våd
Tilbage til nutiden krydsede deltagerne hen over Hovstien for at se på den østlige ende af de nye naturarealer ved Langballevej.
Marken her er præget af et dalstrøg med et drænrør lagt i jorden under dalens bund.
– Uden dræn ville der stå vand her. Det er et af de drænrør vi vil afbryde, og så får vi et vådt område som kan være et godt levested for mange arter vilde planter, insekter og andre dyr. Måske vil der også opstå et lille vandløb, fortalte biolog Peter Søgaard.

Flere former for natur
Heller ikke på denne mark skal der plantes skov. I stedet kan der gives gode vilkår for naturens skabninger på andre måder. Udover genskabelse af den våde dalbund kan der blive tale om at lave bunker med grus, sten eller dødt ved fra træer som er fældet andre steder i kommunen.
Det vil give mulighed for indvandring af arter som har behov for netop et område med grus, sten eller dødt ved. Men intet konkret er besluttet endnu.

Grænser for borgerinddragelse
Tilbage ved udgangspunktet ved campingvognen, hvor traktorføreren med bigballepresseren nu var færdig med sit arbejde, gjorde Pernille Villesen det klart at retningslinjerne for omlægningen af de 300 hektar er besluttet i byrådet og ikke er til debat.
Ganske kort lyder de på at der skal lægges vægt på biodiversitet, på at skabe gode forhold for krondyrene i området og på borgerinddragelse.
– Vi sætter nu nogle processer i gang. Vi vil begynde med at få mere vand op til overfladen; dernæst handler det om at skabe plads til mere dyreliv, blandt andet give kronhjortene mulighed for at brede sig. Først derefter vil vi gå i gang med at planlægge stier og andre tiltag, og det vil vi meget gerne have borgernes input til, sagde hun.

Borgere med store forventninger

Efter markvandringen talte Mårslet Avis med tre deltagere om deres syn på omlægningen af de 300 hektar til natur. Her er deres svar.

En stor glæde
Mia Mønsted, Visbjerg Hegn:
– Det er en stor glæde at høre om planerne og om al den natur vi får. Jeg vil holde øje med hvad der kommer og se hvordan jeg kan bidrage med ideer og tanker til udviklingen. Det har været en god oplevelse at komme med ud og se området.
– Jeg synes det vil være godt med shelters og et sted hvor man kan sætte sig med en kop kaffe og nyde udsigten.

Begejstret
Helle Dreyer Møller, Langballevænget:
– Jeg er begejstret over muligheden for at få skabt noget reel natur i stedet for de kornfabrikker der har været her indtil nu.
– Jeg er også stolt over at bo et sted hvor vi arbejder med at sikre grundvandet og skabe mere biodiversitet. De rekreative muligheder det også giver, vil være en god sidegevinst.

Borgerinddragelse er en udfordring
Søren Mortensen, Vilhelmsborgvej:
– Det er fantastisk at vi får den mulighed for mere natur.
– Men borgerinddragelsen er også en udfordring, for der vil være mange forskellige interesser. Nogle vil ride i naturen, andre vil køre mountainbike og så videre.
– Den slags menneskelige aktiviteter kan forhindre større dyr fra at slå sig ned, så de skal ikke foregå alle steder. I stedet kan det være inden for afgrænsede områder at der bliver sat plads af til rekreative interesser.

Flere muligheder for at blive hørt

Denne uges markvandring var blot den første af en række tiltag der skal skabe dialog mellem kommunens projektgruppe og borgerne om de nye naturområder.
Flere steder, blandt andet ved krydset Langballevej/Hovstien, er der opstillet informationsstandere ved såkaldte tingsteder. Her er der blandt andet anvisninger på hvordan man kan kontakte projektgruppen.
Fra tingstedet på Langballevej bliver der en ny offentlig markvandring 4. oktober kl. 16.30.

Projektgruppen vil også komme rundt i byerne nær de nye naturområder med den grønne campingvogn. Her er alle velkomne til at komme ind og få en snak om projektet.
I Mårslet bliver campingvognen parkeret ved Bomgårdshaven på Hørretvej 28. september kl. 14.30-16 og 9. oktober 08.30-10.30.

Desuden vil man kunne finde campingvogn og projektgruppe ved tingstedet på Langballevej disse dage:
13. september kl. 16 – 18.
14. september kl. 14 – 17.
15. september kl. 8.30 – 11.30.
16. oktober kl. 8.30 – 11.30
17. oktober kl. 14 – 17.

Find mange flere oplysninger på kommunens hjemmeside om projektet.

Tidligere artikler om de 300 hektar ny natur
Alle inviteres ud til dialog om ny natur (14. august 2023)
Mårslet får meget mere natur som nabo (1. marts 2023)

PerH.