Ny natur skaber masser af drømme, tanker, ideer, bekymringer og forventninger

Hvor meget skal arealerne med græssende dyr som kvæg og heste fylde? Hvad er egentlig naturkvalitet? Skal alt være fredfyldt natur, eller skal der også være plads til mountainbikere og andre aktiviteter? Skov contra åbne arealer? Hvor skal indgangene til områderne være, og hvordan kan børn blive inddraget i projektet? Og så videre, og så videre.

4000 parcelhusgrunde
Rigtig mange spørgsmål blev diskuteret da Aarhus Kommune og Mårslet Fællesråd onsdag havde inviteret til borgermøde om de 300 hektar ny natur som er ved at opstå på hidtidige landbrugsarealer i den sydlige del af kommunen.
Af de 300 hektar (svarende 4.000 parcelhusgrunde a’ 750 kvadratmeter) er to tredjedele fordelt på to arealer lige uden for Mårslet; det ene syd for Langballevej, det andet syd for Bedervej. Se kort nederst i artiklen.

Tæt på 190 deltagere
Som tidligere omtalt her i avisen vil kommunen inddrage borgerne i planlægningen, og den foreløbige kulmination på borgerinddragelsen var onsdagens møde som var lidt af en publikumsmagnet. 190 stole var stillet op i den store hal ved skolen, og langt de fleste var i brug ved de indledende oplæg.
Senere kom deltagerne op at stå ved en workshop omkring en halv snes borde hvor alle blev opfordret til at give deres besyv med. Det var her snakken gik om deltagernes drømme, tanker, ideer, bekymringer og forventninger i forhold til al den nye natur lige uden for deres baghave.

Græssende dyr
Før de fremmødte borgere selv kom til orde, var der oplæg fra to kommunale biologer.
Den ene af dem, Lars Hoppe hedder han, fortalte at de kommunale naturplanlæggere gerne vil have græssende dyr som heste og kvæg ind på store dele af arealerne.
Især på det nordlige areal ved Langballevej skal der formentlig være meget afgræsning. Byrådet har nemlig bestemt at landskabet omkring Langballevej skal bevares som et åbent herregårdslandskab hvor udsigten ikke skal spærres af skov.

Dyr eller maskiner
Det kan ikke lade sig gøre uden afgræsning eller slåning med maskiner. Eller eventuelt en kombination.
Ellers vil træer i tusindvis spire frem af sig selv, og området vil springe i skov, som det hedder. Og når valget står mellem maskiner og afgræsning, er afgræsning både det mest naturlige og det billigste.
For naturplejens skyld vil biologerne helst have helårsgræsning, altså dyr på arealet året rundt, dag og nat.

Sprængfarligt emne
Uden han sagde det på den måde, var Lars Hoppe tydeligvis bevidst om at han her bevægede sig ind på farligt terræn. På Mols og andre steder er der ophidsede konflikter fordi dyreværnsaktivister mener at dyr lider ved helårsgræsning.
Som for at tage brodden af en eventuel konflikt om de 300 hektar ny natur, skyndte Lars Hoppe sig at tilføje at dyrevelfærden skal være i orden. Når det bliver nødvendigt ved vintertide, skal dyrene have foder som tilskud til hvad de selv kan finde at æde i naturen.

Halvt skov ved Bedervej
Også på arealet syd for Bedervej vil der formentlig blive indhegninger med græssende dyr. Men her kommer de højst til at fylde halvdelen af arealet, da de foreløbige planer er at op til halvdelen af dette areal skal plantes til med skov.
Træerne vil formentlig mest blive plantet på den sydlige del af arealet, ud mod Giber Ringvej, fortalte biolog Peter Søgaard.
Dermed kan skoven lede de lokale krondyr hen til den faunapassage over vejen som er bygget til dem og andre dyr.

Bliver et eventyr
Som den sidste oplægholder underholdt en veloplagt Frank Erichsen, alias Bonderøven fra DR TV, med sine erfaringer og tanker om naturgenopretning.
– Vi skal ikke styre naturen, men hjælpe den på vej. Vi skal spille bowling og ikke curling med den. Vi skal kaste en kugle og så se hvad der sker; vi skal ikke gå og feje foran dens vej frem, lød hans pointe, inden han kom med dette løfte:
– Det bliver et eventyr for jer at følge med i hvad der kommer til at ske på de 300 hektar. Noget af det kommer helt sikkert også til at gøre ondt på nogle af jer. Men sådan er det at være menneske; ikke alt udvikler sig som man ønsker.

*Medlemmerne af fællesrådets udvalg for naturudvikling var klædt i lysegrønne T-shirts. De styrede workshoppens gruppearbejde.*

Ikke alle enige
Efter oplæggene var ordet frit i de ti grupper som workshoppen bestod af. Ved hvert bord sørgede et medlem af fællesrådets udvalg for naturudvikling for at alle kom til orde og at alle udsagn blev skrevet ned som som stikord på post-it sedler.
Overalt var der livlig snak og folk lyttede opmærksomt til hinanden.
Da workshoppen var slut, tog fællesrådsformand Anders Kjær ordet og fortalte at han havde været rundt ved alle bordene for at lytte.
– Det var ikke alle steder man var enige om alt, men man prøvede hinandens meninger af på en ordentlig måde og fik snakket stille og roligt om tingene. Det er dejligt, konkluderede han.

Mere debat forude
Til sidst blev alle post-it sedler samlet ind af de kommunale mødedeltagere.
Sammen med tilsvarende sedler fra borgermøder i Højbjerg og Ajstrup kommer de til at indgå i arbejdet med det forslag til en plan for de 300 hektar som kommunens projektgruppe vil offentliggøre i februar 2024.
– Derefter får I mulighed for at kommentere forslaget. Der ligger en lang proces forude før der er en færdig plan, fastslog projektlederen, Pernille Villesen.

Sagt og skrevet på mødet

Citaterne herunder er fra nogle få af de mange post-it sedler med mødedeltagernes input til den videre planlægning.

“Bekymring: Ikke kreaturer overalt”
“Drømmer om: søer, stier, bænke på udsigtspunkter”
“Vandbøffel!”
“Bekymring: For lidt plads til dyrelivet, for meget menneskeaktivitet”
“Stor diversitet, mange biotoper, lysåben, krat, skov, græsareal, urørte områder”
“Bekymring: For meget regulering, for få træer”
“Variation, træer, åbne områder, vand, eng”
“For lavt græsningstryk og førne”

På projektets website har kommunen lagt informationer om de 300 hektar og borgerinddragelsen.