Nu kommer kunstgræsbanen

Byggetilladelsen er på plads, og byggeriet går i gang i den kommende uge.
2. september 2021
Sådan kommer den nye bane til at se ud i kunstlys. Illustration: TMG/Cadcase.

Byggeriet af TMG’s længe ventede kunstgræsbane går i gang i næste uge og forventes færdigt en gang i november, skriver nyhedsbrevet Tranbjerg-Mårslet Liv. Med den nye kunstgræsbane kan TMG’s fodboldspillere komme på græs året rundt.

– Det er jo fantastisk og lidt af en forløsning for os, siger tovholderen på kunstgræsprojektet, Thomas Vestergaard, til Tranbjerg-Mårslet Liv.

Ifølge TMG Fodbolds Facebookside bliver kunstgræsbanen kridtet op til hold med både 11, 8 og 5 spillere. Banen bliver anlagt hvor der i dag er grusbane.

For at forhindre at banens miljøskadelige granulat kommer ud i omgivelserne, bliver der sat en bande op rundt om banen, og adgang kan kun ske gennem en sluse med riste.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop