Nabo: Her har kommunen udryddet fredede frøer

Hvert år i yngletiden gav løvfrøer koncert i et vandhul mellem Hørretløkken og Tranbjerggård. Men efter kommunen ryddede området for bevoksning, har der ikke lydt et eneste kvæk. Kommunal projektleder siger at der blot er blevet vedligeholdt efter gældende regler.
28. marts 2023
Knud Steensborg foran det vandhul hvor løvfrøer ynglede indtil kommunen fjernede bevoksningen omkring det.

De første mange år hvor Knud Steensborg og hans hustru boede på Hørretløkken, glædede de sig hvert forår over den daglige koncert af kvækkende løvfrøer i vandhullet mellem deres bebyggelse og
Tranbjerggård. Men de seneste år har de ikke hørt et eneste kvæk fra en parringslysten frø.

Blev ryddet en dag i efteråret
Ifølge Knud Steensborg forsvandt de fredede løvfrøer efter at kommunen for omkring tre år siden foretog en meget hårdhændet rydning af bevoksningen omkring vandhullet.
– Det var en dag i efteråret hvor jeg kom hjem fra arbejde og så at der pludselig var helt ryddet i området omkring den lille sø. De havde fjernet buske og urter helt ned til vandkanten. Der var blandt andet brombær som man ved at løvfrøen elsker og nærmest er afhængig af.
– Det næste forår hørte vi ingen frøer, og det har vi ikke gjort siden, fortæller han.

Midt på kommunalt areal
Vandhullet ligger cirka midt på et kommunalt ejet areal som sammen med et privat areal snart skal udstykkes til boligområde. En samlet lokalplan for de to arealer er på vej til offentlig høring. En tidligere artikel om lokalplanen kan ses her.
I kommunens forslag til lokalplan står der om vandhullet at det er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. I forslaget står også at der er løvfrø og stor vandsalamander i vandhullet, og som en del af lokalplanen er der lavet en særlig plejeplan for de to arter.

Pligt til at beskytte
Det hænger sammen med at løvfrø og stor vandsalamander er med på bilag 4 i EU’s habitatsdirektiv. Direktivet bestemmer at myndighederne i Danmark og andre EU-lande har pligt til at beskytte arterne i bilag 4 og deres habitater, det vil sige de steder hvor dyrene yngler og holder hvile.
Af kommunens plejeplan fremgår det at der blev hørt kvækkende han-løvfrøer i vandhullet i perioden fra 2010 til 2019. Men ved en optælling i 2021 blev der ikke hørt nogen.
Dette falder tidsmæssigt sammen med Knud Steensborgs iagttagelse af at løvfrøerne forsvandt efter den resolutte rydning af vegetationen for omkring tre år siden.

Kommunen: Vi har fulgt reglerne


Kommunen har ikke gjort andet end at vedligeholde området efter gældende regler, siger Randi Sandholm som er arkitekt ved Aarhus Kommune og projektleder for forslaget til lokalplan for arealet mellem Hørretløkken og Tranbjerggård.
Mårslet Avis har foreholdt hende anklagen om at kommunen har ødelagt leveforholdene for løvfrøer omkring vandhullet; med det resultat at den lokale bestand af den fredede art er uddød.

Anlagt som regnvandsbassin
Efter at have rådført sig med kommunens afdeling for grønne områder forklarer hun:
– Vandhullet er anlagt som et regnvandsbassin i 2002 i forbindelse med udstykningen på Hørretløkken. Siden da er det indimellem sprunget lidt i skov, og derfor er bevoksningen blevet slået tilbage flere gange.
– Aarhus Kommune drifter og vedligeholder løbende områder som er planlagt til fremtidig lokalplanlægning og salg så områderne står klar til byggemodning.
– Det er kun selve vandhullet som er beskyttet paragraf 3 område, resten af arealet er ikke, understreger Randi Sandholm.

Brombærbuske
I Miljøministeriets vejledning om EU’s habitatsdirektiv står der at beskyttelsen også gælder randzonen til et vandhul hvor de små frøer kravler op og søger føde. I siger også selv i plejeplanen at brombær er en vigtig plante for løvfrø. Men ifølge naboen ryddede I blandt andet brombærbuske væk, og I ryddede helt ned til vandkanten. Er det ikke åbenlyst at kommunens folk har ændret på et beskyttet område?
– Det er også et regnvandsbassin som aftager regnvand fra det tilstødende område. Jeg kan se på ortofotos (luftfotos, red.) at der er slået grøde i vandhullet løbende, for ellers kan det ikke fungere som teknisk anlæg samtidig med det er paragraf 3 område. Vi et nødt til at vedligeholde det for at det kan fungere som regnvandsbassin.

Gjort som vi har lov til
Vandhullets nærmeste omgivelser er jo også beskyttet, og der har I ryddet de buske som løvfrøerne er afhængige af?
– Vi har efter min vurdering kun vedligeholdt området som vi har lov til. Men vi er også klar over at der skal laves faunapassager og andre tiltag for de beskyttede arter, og det er netop hvad vi vil gøre med lokalplanen.

10 meter zone for entreprenører
I den plejeplan der hører til lokalplanen, bestemmer I at entreprenører og andre skal holde sig 10 meter væk fra vandhullet når de arbejder i området. Hvorfor har kommunens folk så ikke selv holdt sig 10 meter fra vandkanten da de ryddede bevoksningen?
– Jeg ved ikke om de har haft kendskab til de 10 meter. Jeg ved bare at der er blevet lavet løbende vedligeholdelse som der bliver alle steder der er udlagt til fremtidige boligformål.

Må ikke springe i skov
Hvorfor skal der overhovedet vedligeholdes omkring vandhullet? Hvorfor kan naturen ikke bare få lov at passe sig selv indtil der skal bygges?
– For hvis naturen passer sig selv, så springer arealet i skov. Det er vi ikke interesserede i, for hvis et kommunalt område springer i skov, så bliver det automatisk til fredskov, og så må der ikke bygges.
Så hensynet til fremtidigt byggeri vejer tungere end hensynet til at det er beskyttet paragraf 3 naturområde?
– Det er dig der konkluderer det, ikke mig. Det er ikke noget jeg har sagt, fastslår Randi Sandholm.

Masser af vandsalamandre

Modsat løvfrøerne har den lokale bestand af stor vandsalamander tilsyneladende ikke taget skade af kommunens indsats for at holde arealet omkring vandhullet fri for buske og træer.
Knud Steensborg fortæller at der hvert forår og sommer fortsat er masser af den øgle-lignende padde i området og i hans egen have Nogle gange sågar inde i huset. Det samme har flere andre naboer beskrevet på Facebook.
Iagttagelserne tyder på at vandsalamandrene yngler i og vandrer rundt mellem tre lokale vandhuller. Nemlig det i det nye lokalplansområde, et for enden af Hørretløkken og Præstegårdsvej samt vandhullet i Mårslet Søpark.

Kommunen har ikke set dem
Modsat beboerne i området har den kommunale medarbejder, der har optalt padderne i området, ikke kunnet få øje på ret mange stor vandsalamandre.
Ifølge kommunens plejeplan er der kun observeret få larver af arten i vandhullet i lokalplansområdet, slet ingen i Søparken og kun få larver og enkelte unge dyr for enden af Hørretløkken/Præstegårdsvej.

PerH.

2 kommentarer Skriv kommentar

  1. jamen det viser jo blot, endnu engang, med al tydelighed hvordan sloganet om Århus Grøn by, blot er en tom floskel !

  2. Der er mange ting man kan undre sig over i kommunens besvarelse, og meget er forventeligt. “Vi har bare fulgt kommunens regler” for grønne områder!

    For mig er det besynderligt, i en tid hvor biodiversitet, forurening og kommunebudgettet er så vigtige emner, at kommunen overhovedet finder det nødvendigt totalt at nedskære et område som det i lokalplanen nævnte.
    Et område bevokset af græsser, lave ukrudtsplanter, få lave buske og med mange insekter. Herunder nogle relativt sjældne randøje sommerfugle..
    Tæt på vandkanten var der brombær, som er løvfrøens absolutte favorit.
    At tale om muligheden for at området skulle “springe i skov” er helt irrelevant.

    Det er rigtigt at vandhullet var anlagt som regnvandsbassin, men hvis det med tiden bliver et levested for truede dyrearter, har kommunen pligt til – uden undtagelse – at vedligeholde vandhullet som et levested for disse dyr – ikke bare et regnvandsbassin(som i øvrigt er dårligt vedligeholdt).
    Dette gælder både mht. bevoksning, rastesteder(eks. sten) og ynglesteder.
    Nedskæringen skete til trods for, at man – jvf. kommunen egne oplysninger vidste, at der levede løvfrø og stor vandsalamander – som er beskyttede jvf. Bilag 4 i EU’s habitatdirektiv.
    Det var ulovligt, men i disse tider kan man ikke forvente at nogen tager ansvaret.
    Løvfrøen forsvandt totalt efter nedskæringen, og i øvrigt er jeg slet ikke enig i, at der kun var ganske få løvfrøer. Jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved kommunens evt. optælling og ekspertisen bag denne?
    Måske findes der er dokumentation for både antal, optællingsmetode og et ekspertudsagn?
    En sådan løbende registrering skal også være tilgængelig for vandsalamanderen, men jvf. Amager Fælledproblematikken er jeg ikke så sikker på, at kommunen er interesseret i en sådan optælling.
    Stor vandsalamander findes heldigvis stadig i stort antal. Det kan bl.a. dokumenteres med fotos fra i år.

    Jeg kan selvfølgelig kun bifalde, at kommunen i deres plan prøver at skåne dyr, men samtidig kan det i den grad ærgre mig, at løvfrøerne er “udryddet” i vores lille vandhul. Jeg kan frygte for at stor vandsalamander lider samme skæbne.

    Nogle vil måske føle, at det hører til i bagatelafdelingen, men jeg er tilhænger af både sommerfugleeffekten og stor mangfoldighed.

    For kommunen og dem der kan have lyst til lidt fordybning:

    Naturbeskyttelsesloven § 29a:
    De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

    “Habitatdirektivets bilag IV.
    …..men også nogle mere almindelige arter som stor vandsalamander, og spidssnudet frø, hvis levesteder arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække.
    Habitatdirektivet forpligtiger medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som står på bilag IV. Beskyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive ef- terstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel). Men medlems- landene skal også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, jf. direktivets artikel 12.”
    Løvfrøen er også nævnte bilag 4 med truede dyrearter.

    “Mange aktiviteter i det åbne land og i skovene kan berøre yngle- og rasteområder for disse arter. I alle de tilfælde, hvor sådanne aktiviteter kræver en plan eller en afgørelse, skal myndighederne (typisk kommuner og Miljøministeriet) sikre sig, at planer og afgørelser ikke beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområder.”
    Hvis der sker en ødelæggelse af miljøet, er der yderligere en pligt til at reetablere. Det skete ikke med løvfrøerne.

    Tabel 5.2. Padders vandringsafstande og livsrum (Kilde: Wederkinch 1988). Livsrum er et fint udtryk som vel kan defineres, som det område hvor man kan forvente at finde dyrene i forhold til deres ynglesteder inkl. deres rastepladser.

    Vandsalamanderens og løvfrøens livsrum er i habitatsdirektivet angivet til at være ca. 1 km.
    I praksis kunne det jo betyde, at det bliver svært at få tilladelse til at bebygge den sydlige del af lokalplanen.

    Rasteområder kan defineres som områder, hvor dyrene ligger stille og skjuler sig. På land findes overvintringssteder, dagskjul o.lign. spredt i terrænet, fx i musehuller, i tæt vegetation, under sten, under trærødder og lignende steder. Det må understreges, at overvintringsstederne kun er en lille delmængde af rasteområderne.
    Nogle rasteområder kan ligesom yngleområderne identificeres i felten. Ofte er det dog vanskeligt at adskille rasteområderne fra de øvrige arealer, der omgiver ynglestederne. Normalt kan overvintringsstederne ikke defineres i felten.
    De enkelte lokale paddebestande kan være forbundet med nabobestande i et netværk, hvor yngeloverskud fra velfungerende bestande er med til at opretholde mindre velfungerende bestande.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop