Mulighed for nyt vådområde mellem Mårslet og Hørret

Nye planer for natur og landskab
Aarhus Kommune har sendt forslag til tre temaplaner i høring; forslag som vil få stor betydning for naturen og landskabet. I en serie artikler ser Mårslet Avis nærmere på de lokale konsekvenser. Læs mere om de tre planer nederst på denne side – klik her.

I løbet af de kommende år vil området mellem Hørret og Mårslet muligvis blive beriget med et nyt lille vandløb som løber gennem et lige så nyt vådområde. Eller rettere sagt, det lille vandløb vil muligvis blive genskabt, for det har været der tidligere, men er for flere årtier siden lagt ind i et langt rør for at få mere landbrugsjord.

Røret med det nu usynlige vandløb ligger under jordoverfladen i den lavning i landskabet som man passerer kort efter byskiltet når man kører ud af Mårslet via Jelshøjvej eller Hørretvej.
Lokalt bliver det rørlagte vandløb af nogle kaldt for Kapelbækken og af andre for Kirkebækken. I det kommunale forslag til blå-grøn temaplan er den mere prosaiske betegnelse ‘blåt-grønt udviklingsområde nr. 21’.

Kort fra kommunens forslag til temaplan. Skraveringerne viser de tre såkaldte blå-grønne udviklingsområder. Nr. 21 er lavningen mellem Mårslet og Hørret, nr. 22 og 23 er de to områder ved Giber Å, omtalt i den blå boks forneden.

Et blåt strøg
Planen omtaler området som et ‘Blåt strøg med potentiale for forsinkelse af vand som kan afhjælpe nedstrøms oversvømmelse’ og som et potentielt friluftsområde.

Med andre ord forestiller de kommunale planlæggere sig at der i forbindelse med en genåbning af bækken kan laves et område der holder på regnvand ved skybrud og andre tilfælde af store mængder vand fra oven. Det vil samtidig give mulighed for et nyt rekreativt område hvor der i dag er landbrugsjord.

Desuden taler den blå-grønne plan om at området kan indgå i den grønne kile mellem Mårslet og Tranbjerg (læs artiklen Grønt område skal holde Mårslet og Tranbjerg adskilt) og i krondyrenes trækrute rundt om Mårslet – mere om sidstnævnte i en senere artikel.

Uvist hvad der skal ske
At den blå-grønne plan omtaler strækningen med den rørlagte bæk som et udviklingsområde, det er dog slet ikke det samme som at der rent faktisk bliver åbnet op for bækken, understreger kommuneplanchef Lars Høeberg.
– Med planen udpeger vi bare nogle potentialer for at styrke de blå-grønne forbindelser og skabe rekreative tiltag. Planen siger kun hvor man kan lave nogle ting, og ikke at de skal laves, siger han.

Samlet prioritering
Så planen er egentlig bare et idekatalog?
– Njaee, det vil jeg ikke sige. Det er en udpegning af potentialer; og det bliver så en samlet prioritering der kommer til at bestemme hvad der skal ske.
– Vi peger på områder hvor man med fordel kan bruge nogle virkemidler til at sikre mod oversvømmelser og samtidig fremme natur- og landskabsværdier. Der er ikke nogen handlepligt i forbindelse med planen, men planen opstiller nogle retningslinjer for hvilke hensyn der skal varetages ved fremtidig planlægning, forklarer kommuneplanchefen.

PerH.

Også blå-grøn udvikling ved Giber Å

Meget tæt på Mårslet er også to arealer ved Giber Å udpeget som blå-grønne udviklingsområder. Det vil sige at kommunen muligvis på et tidspunkt vil gøre noget for at få mere natur i områderne.

Det ene område har i den blå-grønne plan fået nummeret 22 og betegnelsen Testrup Mark. Det er et areal langs Giber Å på strækningen mellem Mårslet og Testrup. Også her vurderer de kommunale planlæggere at der kan laves tiltag til at holde vandet tilbage ved store mængder regn, så man undgår oversvømmelser i Mårslet.

Det andet område har fået nummer 23 og kaldes Mårslet Vest. Den betegnelse er dog ret misvisende, da der er tale om et areal hvor Giber Å mod øst løber ud af Mårslet by. Om dette område hedder det i den blå-grønne plan at “Forventet oversvømmelse fra vandløb og ekstremregn kan nyttiggøres”.

Temaplaner til debat

De tre temaplaner er for tiden i offentlig høring via kommunens høringsportal. Indtil 21. november kan alle og enhver indsende kommentarer til dem. Derefter bliver kommentarerne behandlet af kommunens embedsmænd, hvorefter både de og selve planerne går videre til politisk behandling i byrådet.
Når temaplanerne er vedtaget, kommer de til at indgå i kommuneplanen som lægger de overordnede rammer for udviklingen frem til 2025.
De tre temaplaner er:

Et grønnere Aarhus med mere blåt. Også kaldet den blå-grønne plan. En plan for grønne rekreative områder i og mellem bysamfundene i Aarhus Kommune. Planen angiver også hvordan de stigende mængder regnvand skal håndteres ved hjælp af vandløb, vådområder, søer og vandhuller.

Landskabet i Aarhus. En plan for forskellige typer landskab i kommunen. Blandt andet med angivelse af hvor der kan være mulighed for byggeri i det åbne land, og hvor det ikke bør tillades.

Naturen i Aarhus. Formålet med denne temaplan er et sikre mere og bedre natur og skabe sammenhæng mellem naturområder. Planen angiver også hvilke områder som skal med i Grønt Danmarkskort; det vil sige hvor der skal tages særlige hensyn til naturen.