– Ja, jeg synes faktisk skærmen er en trussel mod fællesskabet. Det er sofaen også, men skærmen er den værste, siger Pernille Bechsgaard Fast.
Indtil januar var hun foreningsudvikler i Mårslet, men siden er både titel og opgaver bredt ud. Nu skal hun udvikle flere slags fællesskaber i byen – ansat af Aarhus Kommune et år ad gangen.
Selv opfatter Pernille det som en vigtig mission at få gang i aktiviteter der danner modvægt til telefonernes hypnotiske kraft. Dermed er hun på linje med mange lærere, eksperter og såmænd også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Når børnene dropper idræt
En af hendes kerneopgaver er at hjælpe børn og unge i 5.-7. klasse – netop den alder hvor de begynder at droppe idræt i foreninger. Det har de sådan set altid gjort, og det behøver ikke være et problem; men det kommer an på hvad de sætter i stedet:
– Hvis de går hjem og bruger deres tid på gaming eller sociale medier – og den risiko er større end nogensinde på grund af skærmens tiltrækningskraft – så bliver det virkelig et problem, siger Pernille Bechsgaard Fast.
De unge smalltalker ikke
Hun har opdaget at de fleste unge ikke kan smalltalke. De sidder ikke og sladrer eller taler om hvordan dagen er gået. I stedet sidder de meget af tiden med hovedet bøjet over telefonen; i øvrigt præcis lige som mange voksne.
– Det kan altså godt være vi i det lange løb bliver dummere af at sidde med hver vores telefon. I hvert fald stimulerer det hjernen at konversere med andre, og det er derfor fællesskab er så vigtigt.
– Vi mennesker er flokdyr, og når de unge begynder at falde fra i idrætslivet, vil vi prøve at få dem ind i nogle andre sunde fællesskaber, fortæller hun.
Bare de går til et eller andet
Et af initiativerne er at samarbejde med ungdomsklubberne i Mårslet om at åbne hallen for nye typer af idræt som børnene og de unge selv synes er sjovt. Det kan være den gammeldags sørøverleg, skydning med bue og pil, som kaldes combat archery, eller battleball (en slags dødbold-leg).
– Jeg er sådan set ligeglad med om de unge går til idræt eller knytning eller noget tredje. Bare de går til noget. Vi har ikke gjort op hvordan det er gået, men jeg kan i hvert fald se at vi har fået fat i en del unge som pludselig ved hvad TMG er og som føler ejerskab til hallen.
Ikke den store forandring
Pernille Bechsgaard Fast konstaterer at skiftet fra at være foreningsudvikler til fællesskabsudvikler ikke er særlig dramatisk. Hun har i flere år samarbejdet ikke kun med TMGs afdelinger, men også med skolen, SFO’en og ungdomsklubberne.
De seneste par år har hun hjulpet seniormiljøet til et stort opsving som betyder at mange over 60 i Mårslet hver uge fylder multihallen med ivrige jubelråb, svingende hockeystave og flyvende skum-tennisbolde.
Nyeste aktivitet bliver at gå sammen med skolen om at sætte frivilligt arbejde på skoleskemaet.
Det betyder, at børn i 5.-7.klasserne efter sommerferien kan komme i praktik som frivillige, f.eks. i Folkehuset eller TMG.
johs
Her kan du læse tidligere artikel om klubber i multihallen: https://maarsletavis.dk/nyt-samarbejde-om-sunde-faellesskaber-for-boern-og-unge/
