Mårslet står delt i kampen om Eskegården

32 indlæg fra beboere og organisationer er sendt til Aarhus Kommune om lokalplanforslag, der åbner for 42 boliger og en ny vej midt i Mårslet
2. februar 2024
Eskegårxden
Eskegårdens stuehus er bevaringsværdigt og sidste minde om bondekulturen i 1800-tallet.

Fronterne er trukket skarpt op i diskussionen om, hvad der skal ske med området ved Eskegården i Mårslet: Skal der bygges 42 nye boliger og en ny vej, eller skal marken og det gamle stuehus bevares som et grønt område i bymidten?

Stor interesse for lokalplanen
Borgere og foreninger har sendt 32 indlæg til Aarhus Kommune om lokalplanforslaget for området, men reelt er langt flere engageret, fordi flere indlæg er skrevet under af organisationer eller større grupper af beboere.
Planen kommer fra grundejeren Jørgen Jacobsen, som ønsker at rive gården ned og bygge 42 tæt-lave boliger samt anlægge en forbindelsesvej op til Bedervej.
Byggeriet vil betyde, at byen mister en del af den grønne ”kile”, som i øjeblikket går ud fra centrum langs med Giber Å. Til gengæld kommer der en mindre ”naturzone” langs med åen og en ny stiforbindelse mellem den sydlige og nordlige bydel.

Afgørelse i byrådet
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i de seneste uger, og nu bliver det sendt til afgørelse hos politikerne i Aarhus Byråd.
Forfatterne til de fleste indlæg har tydeligt valgt side for eller imod forslaget. En undtagelse er Mårslet Fællesråds forretningsudvalg, som hælder mod et ja, men også har betænkeligheder. I artiklerne nedenfor refererer avisen de vigtigste argumenter fra den offentlige høring.

Tilhængerne: Dejlige nye boliger og skønnere grønt område

Flere tilhængere skriver, at planen vil resultere i et interessant og spændende byggeri.  Den vil sørge for attraktive boliger både til børnefamilier og ældre, som gerne vil bo centralt i Mårslet, mener flere borgere.
Det samme skriver tre nuværende eller tidligere ejendomsmæglere, som oplever stor efterspørgsel efter tæt-lave boliger i midten af byen. Den professionelle mægler Torben Skov Lauridsen kalder det ”et smukt byggeri på en allerede forladt og forfalden gård midt i Mårslet”.
Og beboeren Jan Tønnesen skriver: ”Det er for os at se et markant løft af området, hvor der i dag ligger en faldefærdig gård, som ligger i ”vejen” for passagen gennem byen”.
Binder to bydele sammen
Torben Andersen mener, at ”placeringen er unik med kort afstand til letbane og indkøbsmuligheder. Samtidig vil projektet binde Bedervej/Nymarks Alle og ”Brugsen/midtbyen sammen på en god måde”.
Dette argument bliver også fremhævet af Birgitte Tosti Clausen, som skriver, at forslaget vil løse mange problemer for Mårslet:
”Det bliver betydeligt nemmere at komme fra Mårslets sydlige del til den nordlige, ligesom det bliver meget nemmere for os i den sydlige del at komme til letbanen, lægehus, indkøbsmuligheder m.v.”
Tiltrængt løft af naturen
Flere tilhængere roser også den planlagte naturzone på 30 meter ud mod Giber Å. Birgitte Clausen mener således, at ”beskrivelsen giver mulighed for et tiltrængt løft af naturen med øget tilgængelighed til Giber Å og rekreative områder, der fører ud til Vilhelmsborg.”
Jørgen H. Christiansen ønsker nye beboere på Eskegården ”tillykke med et dejligt sted at bo” – og tilføjer:
”Vi andre – specielt i den sydlige del af Mårslet får endelig en meget bedre adgang til et stærkt forskønnet område”
Bygherren afviser kritik
I et andet høringssvar afviser bygherren, Jørgen Jacobsen, kritik af projektet.
Han henviser bl.a. til et notat fra Danmarks Naturfredningsforening, der konkluderer, at projektet vil påvirke biodiversitet og livet i åen positivt.
Desuden afviser Jørgen Jacobsen, at det vil være synd at rive Eskegårdens gamle stuehus ned. Den oprindelige arkitektur er allerede ødelagt af ombygninger under tidligere ejere, skriver han.

Modstanderne: Man ødelægger grønt område og risikerer forurenet grundvand

Naboer og beboere på de nærliggende villaveje protesterer i stort tal mod byggeplanerne ved Eskegården, men også Foreningen for Bykultur i Aarhus melder sig som modstander.
Peter Godrum-Overgaard udtaler sig for 23 bekymrede beboere og beder byrådet afvise lokalplanforslaget, bl.a. fordi en del af Mårslet Bypark skal ryddes for at give plads til en ny adgangsvej.
Vigtigt naturområde
”Det vil betyde tab af biodiversitet og ødelæggelse af et vigtigt bynært rekreativt naturområde med forbindelse til Giber Å”, skriver gruppen, som hører hjemme på Bedervej.
Beboerne fremhæver, at f.eks. Den Gamle By i Aarhus har udtalt sig imod dispensation fra å-beskyttelseslinien, fordi kulturlandskabet dermed svækkes.
Risiko for uheld med farlige stofffer
Samme betænkelighed har Vibeke Hulemose og 30 andre beboere på de nærliggende Hulvej, Eskegårdsvej og Gl. Bedervej. De er bekymrede for vandmiljøet i åen og for vandværkets boringer:
”Menneskelige aktiviteter som byggeri og brug af en bolig vil næsten altid indebære en risiko, for eksempel for uheld med miljøfarlige stoffer”.
Gruppen gør også opmærksom på, at en dispensation fra å-beskyttelseslinien vil være i strid med Mårslet Fællesråds egen helhedsplan. I helhedsplanen står der, at ”de grønne kiler og kulturlandskabet bevares for al fremtid” og at ”å-beskyttelseslinien på 150 meter skal sikres overholdt langs hele Giber Å.”
Det sidste minde om bondekulturen
Beboergruppen protesterer – på linie med Foreningen for Bykultur i Aarhus – også mod, at det bevaringsværdige stuehus på Eskegården i givet fald skal rives ned.
”Rives stuehuset ned, fjernes det sidste synlige minde om det bondesamfund, som Mårslet var i 1800-tallet”.
Aske Jørgensen beder også politikerne afvise forslaget, bl.a. fordi stadig flere vandboringer landet over bliver lukket på grund af uønskede stoffer. Vi er nødt til at være ekstremt påpasselige omkring vandindvindings-områder, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at placere en vej i området ved Mårslet vandværks boringer, mener han.

Fællesrådet: Planen rummer en række forbedringer

Forretningsudvalget i Mårslet Fællesråd balancerer mellem argumenter fra både tilhængere og modstandere, men erklærer sig overvejende positiv for lokalplanforslaget.
Udvalget fremhæver, at forslagets nye stisystem kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem det sydlige og nordlige Mårslet. Netop en bedre sammenhæng mellem bydelene har været fællesrådets ønske i mange år.

Ny boliger til alle aldersgrupper
Forretningsudvalget mener også, at lokalplanforslaget bidrager til, at byen får boligtyper, der kan rumme alle aldersgrupper, så man kan leve hele sit liv i Mårslet.
På negativsiden nævner udvalget, at forslaget er i modstrid med Mårslets helhedsplan, som siger, at man skal respektere å-beskyttelseslinien og grundvands-ressourcerne. Også de to grønne ”kiler” langs åen bør bevares, mener udvalget.
Men samlet set mener forretningsudvalget, at forslaget ”vil medføre en række forbedringer”. Det gælder både varierede boligtyper, centralt beliggende, og bedre stiforbindelser.

Her kan du læse samtlige høringssvar, der er sendt til Aarhus Kommune om lokalplan-forslaget:
https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-lokalplan-nr-1161-boligomraade-ved-eskegaardsvej-i-maarslet

johs

4 kommentarer Leave a Reply

  1. Eskegården er ikke en del af nogen grøn kile.
    Det er i øjeblikket et helt isoleret vildnis på bagsiden af eksisterende boligområde, hvis beboere ikke ønsker nye naboer..
    Det område, der skal benyttes som tilkørsel til det nye boligområde, er ikke og har aldrig været en del sf Mårslet Bypark, al den stund det er tinglyst som vej. Det uanset hvor mange skilte med teksten Mårslet Bypark, der bliver flyttet rundt med.
    Mårslet mister altså ikke grønne rekreative områder i forbindelse med Eskegårdsprojektet.

    • Jeg kan oplyse, at kommunen har opsat skiltet med Mårslet Bypark, for år tilbage, i “svinget” på stien forbi Tennisbanerne.
      Det ville jeg ikke kalde “flytte rundt med.”

      Dit indslag om, at eksisterende beboere “ikke vil have nye naboer”, er for letkøbt. Vi vil nødigt have et grønt område/park, der har “vilde stier”, natur, dyreliv, mørke om natten, ro og stilhed – en del af et bynært grønt åndehul – livsværdier for mange – ombyttet med asfalt, biler, lysforurening, risiko for grundvandsforurening, og alt hvad der hører til af byggeforurening samt den tætte grænse til åen, med deraf følgende risiko for dyreliv i og omkring denne!

  2. Tak Johs for en fin og objektiv artikel om Eskegården. Jeg har 2 små kommentarer – du skriver at byen mister en del af den grønne kile. Hvordan kan et lukket område (landbrugsmark)som der ikke er udsigt til, være en grøn kile? For nogle år siden, var der en lokal arkitekt, der overbeviste mig om, at udsynet fra Bomgårdshaven og ud over Eskegårdens jord mellem banen og Giber Å (det er vel den grønne kile)var et stort ønske for byen.
    Dette lyttede jeg til, og fik fjernet alle træer/krat/buske fra trekanten – ellers ville udsynet til marken være lukket idag. Og min vision er, at hele marken skal indgå i det grønne område i Mårslet med en ny bypark, nye stier langs Giber Å, udsigtspunkt mm – forslaget er indsendt til kommunen.
    Du skriver at “bygherren afviser kritik” af projektet. Det mener jeg er en journalistisk stramning, men er klar over, det er en “smagssag”.

  3. Jeg så denne artikel helt tilfældigt, jeg bor langt væk derfra, men jeg er generelt interesseret i at natur bevares og skånes og at mere gives tilbage til naturen. Jeg tror ikke mine egne øjne, hvad jeg læser,! Nu må man altså stoppe! Endnu et naturområde med et ikke allerede ødelagt åløb skal da ikke ødelægges pga. en grundejers økonomiske interesser! Og det kan da vel ikke være rigtigt, at kommunalpolitikere, som desværre nok også ser økonomi i at udvikle byen, i stedet for et bevare natur og åløb! Der findes en lov i DK som siger, at man ikke må bygge tættere end 150 m fra åløb (det er allerede fort tæt) det skal da forhindres, at der kan gives dispensation til at bygge på bredden af åen! Der må da noget Miljøstyrelse/Miljøorganisationer indover!

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop