Mårslet får meget mere natur som nabo

Når mejetærskerne en gang efter sommerferien er færdige med årets høst på de store marker nord og syd for Vilhelmsborg, er det slut med måske flere tusinde års landbrugsdrift på arealerne. Fremover skal træer, buske, blomster og naturlige græsser have lov at gro frit hvor der hidtil har stået lige rækker med hvede, havre, raps og andre afgrøder.

Landmænds kontrakter er sagt op
I alt 300 hektar kommunalt ejet landbrugsjord forskellige steder syd for Aarhus indgår i omlægningen til natur. Det omfattende projekt blev vedtaget i byrådet allerede i forbindelse med budgettet for 2022, og nu skal det føres ud i livet.
De landmænd der har forpagtet arealerne af kommunen, har fået opsagt deres kontrakter med virkning fra september i år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).

Kæmpestore forventninger
– Jeg har kæmpestore forventninger til hvad vi kan udrette på arealer af den størrelse. I Aarhus har vi allerede gang i rigtig mange initiativer der styrker biodiversiteten, men det her projekt er i en helt anden skala, siger Nicolaj Bang.
Indsatsen vil også beskytte drikkevandsressourcerne i området og give mindre CO2, hedder det i pressemeddelelsen.
Rådmanden lover en høj grad af borgerinddragelse i arbejdet med planlægning af de nye naturarealer.

Vil invitere bredt
Netop inddragelse af borgerne bliver en af de opgaver som projektleder og landskabsarkitekt Pernille Villesen skal stå for i den kommende proces.
– Vi kommer til at invitere bredt til alle der vil bidrage til dialogen. Vi vil invitere både borgere som enkeltpersoner, fællesråd og foreninger med interesse i området. Vi skal have åbenhed, og det skal være nemt for borgerne at blive inddraget, siger Pernille Villesen til Mårslet Avis.

Skal være smukt og varieret
En måde at inddrage på kan for eksempel være at tage interesserede borgere med på markvandringer hvor deltagerne kan se hvordan arealerne er nu og hvor man kan drøfte muligheder for beplantninger, åbne arealer og naturstier. Eller hvor man kan forestille sig at naturen bare skal have lov til at komme af sig selv uden menneskelig indblanding.
– Det afgørende er at det bliver smukke og varierede områder med høj biodiversitet. Men det er en lang proces at finde ud af hvordan det konkret skal ske. 300 hektar er et meget stort areal at planlægge for, og vi kommer til at tage det i et rul med flere etaper, siger hun.

Proces i gang i år
Pernille Villesen håber at hun allerede bliver inden sommerferien kan have en plan klar for processen med borgerinddragelse.
– Men jeg kan ikke love det. Det kan også være det først bliver senere på året, tilføjer hun.
Første fase i processen bliver at kortlægge arealerne og sætte rammer for borgernes indflydelse.
– Dialogen med borgerne er vigtig. Det skal være en vedvarende proces frem til vi er helt færdige med hele projektet, siger projektlederen.
Selve borgerinddragelsen og besigtigelsen af arealerne kan først begynde efter kommunen overtager råderetten over jorden 1. september, eller efter høst.

PerH.