Der svæver langt mindre kulilte og kulstofgasser samt færre små farlige partikler rundt i luften over Præstegårdsvej i Mårslet end der gjorde for få år siden.
Det viser en ny rapport fra miljøministeriet om et forsøg som forskere fra Teknologisk Institut og universiteterne i Aalborg og Aarhus har gennemført i kvarteret.
Røg fra brændeovne er farlig
Røg fra brændeovne er direkte skadelig for mennesker. Den indeholder bl.a. små sodpartikler der kan trænge ned i lungerne og gøre os syge af f.eks. bronkitis.
På kolde og vindstille aftener er luften i et rækkehuskvarter med brændeovne lige så fuld af farlige partikler som luften over Københavns mest trafikerede vej i myldretiden.
Ifølge Astma Allergi Danmark dør 550 mennesker for tidligt hvert år i Danmark på grund af røgen.
Tre års forsøg på Præstegårdsvej
På den baggrund har forskerne undersøgt hvordan man mest effektivt kan fjerne en del af de skadelige stoffer, og Præstegårdsvej i Mårslet blev udvalgt.
Forsøget kørte i tre år og sluttede i 2023, men rapporten kommer først nu.
I alt 20 husstande deltog og gennemførte.
Flere løsninger prøvet
Nogle fik installeret nye brændeovne som afløsning for gamle og osende ovne.
Nogle fik renoveret skorstene eller installeret røgfiltre – og andre fik ventilatorer til at give et bedre aftræk fra brændeovnen.
Og endelig var der nogle af beboerne som fik et kursus i hvordan man fyrer mest effektivt og med mindst forurening til følge.
Langt færre skadelige partikler
Meningen var at finde ud af om man kan eliminere en del af forureningen – og det kan man, viser rapporten fra Miljøstyrelsen.
I gennemsnit smed deltagernes ovne 40 procent færre skadelige partikler ud i omgivelserne end før forsøget.
Den giftige kulilte blev reduceret med 25 procent, og kulstofgasser blev reduceret med 43 procent.
Størst effekt på de værste installationer
De forskellige initiativer – ny ovn, filtre, bedre aftræk, kursus i korrekt fyring – viste sig at være nogenlunde lige effektive.
Derimod var der stor forskel på effektiviteten fra hus til hus. De huse der før forsøget sendte flest skadelige stoffer ud i luften, var også dem der opnåede den største forbedring.
Skorstensfejeren har værktøjet til renere luft
Brug din skorstensfejer, når du vil gøre luften renere.
Det kunne være overskriften på en kampagne, som projektleder og centerchef Jacob Ask Hansen fra Teknologisk Institut ser for sig efter brændeovnsforsøget på Præstegårdsvej i Mårslet.
Fald på 40 procent
Medarbejderne kunne måle et fald på 40 procent af de skadelige partikler efter at husets installationer var forbedret og/eller en beboer havde været på kursus i fyringsteknik.
Men der var store forskelle fra hus til hus. De værste installationer udledte lige så mange skadelige stoffer som 25 gennemsnitshuse med brændeovn.
Stort potentiale i problematiske installationer
– I et af husene så vi 70 procent mindre udledning af stofferne efter der var skiftet ovn, renoveret skorsten, og en beboer havde været på fyrings-kursus. Det fortæller at der er et meget stort potentiale i de mest problematiske installationer, siger Jacob Ask Hansen.
– Det initiativ der virkelig giver noget for pengene, er at få beboere på kursus – og det skyldes at det ikke koster ret meget.
– Men det vigtigste er at se på helheden. Det giver for eksempel ikke samme effekt at skifte brændeovn hvis skorstenen fungerer dårligt.
6.000 ovne skal kasseres i Aarhus Kommune
Flere kommuner er allerede i gang med at forbyde gamle brændeovne.
Det gælder for eksempel i Aarhus Kommune hvor byrådet har besluttet at 6.000 ovne fra før juni 2008 skal kasseres. Det skal ske inden december i år.
Skorstensfejeren kender dem
Mårslet-forsøgets leder er for så vidt enig i at de gamle ovne bør skiftes, men en anden faktor er lige så vigtig, mener han:
– Det viste sig da vi talte med skorstensfejeren at han udmærket kunne udpege de problematiske installationer. Han kendte dem.
– Derfor synes jeg vi skal bruge skorstensfejerne mere aktivt hvis man vil forbedre sin brændeovns-installation og reducere udledningen af partikler.
– Det kunne være med en oplysningskampagne. Eller skorstensfejeren kunne lægge en pjece om brændeovne i huset efter sit besøg, siger Jacob Ask Hansen.
Beboere har lært at skaffe ren forbrænding
Henrik Kløverpris og hans hustru var en af de familier på Præstegårdsvej, som både fik et fyringskursus og fik udskiftet brændeovn og skorsten.
– Vi havde snakket om at skifte den gamle brændeovn fra 2000, så da vi fik tilbuddet om at få det gjort gratis i forsøget, var der ikke så meget at betænke sig på, fortæller han.
Dejlig varme
– Vi har også tidligere snakket om at man måske burde fyre mindre i ovnen. Men den giver jo en dejlig varme.
Som en del af forsøget fik familien installeret sensorer i huset så man kunne måle luftens kvalitet inden døre. Desuden sidder der stadig sensorer til at måle luftkvaliteten flere steder i lysmaster på Præstegårdsvej og de tilstødende sideveje.
Man skal tænde oppefra
Sammen med andre beboere var Henrik Kløverpris på kursus en aften på Teknologisk Institut i Aarhus for at lære at fyre korrekt og miljøvenligt.
– Vi var nok i forvejen ret bevidste brugere og har altid fyret med ordentligt træ. Men jeg lærte da at holde op med at tænde nedefra, som jeg lærte som spejder.
– I stedet skal man tænde op ovenfra så ilden breder sig nedad i træet. Det giver den mest rene forbrænding.
Johs.
