Lokal corona-rekord igen, igen

Det aktuelle smittetal er det hidtil højeste under hele pandemien.
28. januar 2022

Få dage før de sidste corona-restriktioner og krav om mundbind bliver fjernet, slår de lokale smittetal nye rekorder.

Tallene fra i går (torsdag 27. januar) viser at 318 borgere i Mårslet Sogn blev testet positive de seneste syv dage. For en uge siden var det tilsvarende tal 238.

De 318 smittede betyder at 28,9 procent af alle PCR-testede i sognet var positive. Forrige uge var positivprocenten 22,9.

På alle parametre er de nye tal de højeste under hele pandemien.
Der er ingen tal for hvor mange af de smittede i sognet der er indlagt på sygehus.

Kilde: Aarhus Kommunes website om corona.

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop