Det er attraktivt at bo i Mårslet, og for private byudviklere og lodsejere er det endnu mere attraktivt at få lov til at udstykke nye boligområder på landbrugsjord i byens periferi; udstykninger som vil mangedoble jordens værdi og skabe forretning for developere, arkitekter og entreprenører.
Tre forslag om byggeri i Mårslet
I sidste uge afsluttede Aarhus Kommunen en offentlig høring om Planstrategi 2023 – et omfattende dokument med de overordnede retningslinjer for udviklingen i kommunen de kommende år.
Under høringsfasen modtog kommunen tre forslag fra virksomheder og lodsejere som søger om lov til at udstykke i alt cirka 26 hektar jord (260.000 kvadratmeter) i Mårslet, henholdsvis mellem Langballevænget og Letbanen, nord for Langballevej og mellem Enkegårdslunden og Giber Ringvej.
To af de tre er gengangere
To af forslagene er opdaterede versioner af forslag som kommunen tidligere har sagt nej til, senest ved en revision af kommuneplanen i marts sidste år. Her blev også to andre Mårslet-forslag hældt af bordet. Allerede den gang skrev Mårslet Avis at de fire afviste forslag kunne komme op igen, og nu er det så sket for to af dem; dog i let ændret form.
I begge tilfælde blev de tidligere afslag især begrundet med at der er tale om bevaringsværdige landskaber hvor kommunen ikke ønsker byudvikling.
Det mørkeblå område vest for Giber Å er et areal ved selve Eskegården hvor en lokalplan for 42 boliger indtil videre er under langstrakt behandling. Illustration fra C.F. Møller Architects forslag.
30 parcelhuse syd for Langballevænget
Et af de områder som ejerne også tidligere har bragt i spil, er tre hektar af den mark der ligger syd for Langballevænget og nord for Letbanens skinner. Marken hører til Eskegården og i forslaget fra lodsejeren Jørgen Jacobsen og C.F. Møller Architects omtales det som matrikel 6i på Eskegårdsvej.
Kommunen skal overtage en del
De tre hektar er en del af et større område på i alt 16 hektar som Eskegården ejer.
Ejeren og arkitektfirmaet foreslår nu at de får lov til at bygge op til 30 parcelhuse på de tre hektar, og at kommunen skal overtage og lave naturområde på de øvrige 13 hektar.
231 boliger nord for Langballevej
Det andet genganger-forslag drejer sig om godt 13 hektar nord for Langballevej (bag Møbelgården) og øst for Visbjerg Hegn og Hørretvej.
Her foreslår Bruunsbo Byudvikling at der bygges i alt 219 boliger af forskellige typer på de 10 hektar som udgøres af to privatejede matrikler. De resterende tre hektar ligger i den vestlige ende og ejes af kommunen. Her går forslaget ud på at der skal bygges plejehjem, børnehave og 12 boliger.
Projektet har Bruunsbo Byudvikling døbt Mårslet Bakker.
Landskabelige værdier
For halvandet år siden sagde kommunen nej til byggeri på de 13 hektar fordi de ligger i et bevaringsværdigt landskab med geologiske interesser.
Men nu mener Mette Bruun fra Bruunsbo at hun har lavet “en dybdegående faglig analyse af de landskabelige værdier i området” som hun i det 31 sider lange forslag argumenterer ud fra.
Ifølge hende er visionen i projektet ikke alene helt fantastisk for natur og miljø, men også for mennesker i Mårslet.
“Vores vision er en blå/grøn, men også rød bydel. Rød for hjerte, for det sociale og mennesket”, lyder en bid af den skriftlige salgstale.
Byggeri lige op ad Giber Ringvej
Det eneste helt nye af de tre forslag i høringen drejer sig om en cirka 9 hektar stor mark mellem Enkegårdslunden og Giber Ringvej.
Selv om mange naboer langs den nye ringvej er plaget af støj fra vejen, foreslår ejerne af marken og deres advokat, Peter Krabbe, at det skal være muligt at bygge boliger på op til to etager på marken.
Støjen fra bilerne skal klares med støjdæmpende foranstaltninger, hedder det i forslaget.
Sårbart grundvand
Derimod nævner ejerne og deres advokat ikke noget om en anden mulig problemstilling i området, nemlig beskyttelse af grundvandet. For halvanden år siden sagde kommunen nej til nybyggeri ved T-krydset Nymarksvej-Bedervej og på et større areal vest for Malling.
Begge de to steder ligger relativt tæt på Enkegårdslunden, og begge steder sagde kommunen nej med den begrundelse at der i området er ringe naturlig beskyttelse af grundvandet; hvorfor nybyggeri ville give fare for forurening.
Byrådet bestemmer
I alt har borgere, virksomheder og foreninger sendt 218 høringssvar til kommunen om udkastet til Planstrategi 2023.
Embedsmænd i Teknik og Miljø forvaltningen er nu ved at læse de mange svar igennem og komme med forslag til hvad politikerne skal mene om dem.
Når embedsmændene er færdige med deres arbejde, går det hele videres til politisk behandling. I sidste ende bestemmer byrådet hvilke forslag der skal nikkes ja til, og hvilke der skal afvises.
Hele det oprindelige forslag til Planstrategi og alle de 218 høringssvar kan læses på Aarhus Kommunes høringsportal.
PerH.
Bruunsbo Byudvikling, som gerne vil have åbnet for byggeri nord for Langballevej, skriver i høringssvaret til kommunen:
“Udpegningen af det bevaringsværdige landskab er som helhed afgørende for bevarelsen af
områdets særlige landskabskarakter og værdi, men samtidig bør man sikre at udpegningen ikke
afskærer os muligheden for at tilføre mere naturværdi end hvad der er i området i dag.”
Når man læse Bruunsbos forslag, går det så op for en, at den ekstra naturværdi består af en naturlegeplads omkring en mulig børnehave, en lille samling frugttæer og så beplantningen mellem de 219 husene. Ord er taknemmelige 🙂
Ovenstående artikel er ligesom vejret for tiden, nedtrykt læsning.
Igen og igen er duften af penge det altafgørende, på bekostning af klimaet. Det at bygge nye huse er et kæmpe negativt aftryk for klimaet.
Man burde sætte sig ned og spørge sig selv om flg.
1. Er der et behov for så mange boliger ?
2. Tænk ligesom bydelen i NYE – se link: https://nye.dk/
3. Forestil jer hvad man kunne bruge de arealer til ift. Klima, biodiversitet og dyr
p.s om få år får området måske en ny BILKA eller et andet varehus til glæde og gavn for borgerne i og omkring Mårslet
Hej Michael
Jeg er meget enig i dit skriv.
Der er ikke behov for flere huse i midten af Mårslet, der er behov for mere natur.
Det kan dem som vil tjene penge, desværre ikke bruge til noget og penge bestemmer desværre.
Kære Michael
Jeg synes nu du er lidt hurtig på aftrækkeren – mange vil jo gerne bo i et nyt hus i Mårslet – lige som dig selv da du flyttede i nyt hus i Mårslet.
Kig lige en ekstra gang på forslaget ved Eskegården – 15 ha landbrugsjord, tages ud af konventionel drift – det betyder ingen sprøjtning og gødskning, men til gengæld kan det endelig blive et ca 12 ha stort naturområde, i forlængelse af Bomgårdshaven og den grønne kile – en ønske jeg har hørt fra mange. Det vil kunne forbinde alle stierne i Mårslet og selvom forslaget også indeholder ca. 25-30 parcelhuse, vil det i den grad gi’ en netto styrkelse af klima, biodiversitet samtidig med at området bliver tilgængelig for alle borgere – Mårslet kan få deres helt egen Mindepark.
Selvfølgelig kunne man undlade at lave 25-30 parcelhusgrunde – men så mangler der en finansiering.
Så Michael – jeg synes ikke du skal så nedtrykt.
VH Jørgen Jacobsen – indehave af Eskegården.
Hej Mogens
Jeg synes synes du skal kigge på projektet ved Eskegårdsvej og Langballevænget igen – hvis du hentyder til dette projekt – og du er også velkommen til at kontakte mig personligt, hvis du vil vide mere om projektet.
Jeg mener ikke, at en forlængelse af Bomgårds Haven med ca 12 ha, (hvor landbrugsjord tæt Giber Å – hvor der idag sprøjtes og gødskes) nyt grønt areal i Mårslet som kan benyttes efter borgernes ønske kan betragtes som modarbejdelse af naturen. Det var selvfølgelig bedre, at det var hele området på 15 ha – men så mangle der pludselig finansiering – og så er 25-30 parcelhuse vel heller ikke så “slemt”?
Og Aarhus Kommune har netop udtaget 300 ha landbrugsjord til natur – det synes jeg er rigtig godt, og til stor gavn for både borgerne og natur. Jeg tror ikke der er et tilsvarende projekt i hele Danmark, hvor en enkelt by for adgang til så meget nyt natur.
VH Jørgen Jacobsen
Hej Jørgen
Jeg værdsætter din deltagelse, bliv endelig ved med det.
Men hør her, 300 ha er et godt område, men hvis du spørger eller læser hvad eksperterne siger dvs. de mennesker der ikke har en økonomisk interesse og som kender til klimaet og naturen, så siger de flg. næsten i kor
Jo mere skov og biodiversitet der bliver plantet jo bedre er det for klimaet.
300 Ha landbrugsjord er dejligt, men hvis vi som mennesker VIRKELIG tager eksperterne alvorligt, så er 300 Ha landbrugsjord en dråbe i havet, der skal meget mere til, sammen med alle andre tiltag, der forhåbentligt kan få vores menneskeskabte co2 ned.
Jeg definere mig ikke selv som fanatiker eller totalitær i min tankegang, men det som vi kan gøre ift. klimaet bør vi gøre og så må huse og penge altså finde nye græsgange.