De færreste mennesker – om overhovedet nogen – bryder sig om at være nabo til en rågekoloni. Når de sorte fugle om foråret samler sig i kolonier, larmer de dagen lang med deres skrattende kraa-kraa fra snesevis af struber. Sikkert godt for rågernes sociale sammenhold og som værn mod rovfugle, men enerverende og frygteligt irriterende for mennesker at høre på.
Fredet, men må skydes
Selv om rågen er en fredet art, kan jægere derfor få tilladelse til at skyde ungerne når de begynder at forlade reden sidst på foråret. Regulering hedder den slags jagt, og formålet er at få fuglene til at forføje sig og holde sig væk fra det pågældende sted når de næste år igen danner koloni for ynglesæsonen.
Men rågerne kan jages væk allerede et par måneder før ungerne må skydes, og det tilmed uden at nogen fugle bliver dræbt. De skal bare have igen med deres egen medicin – larm. Den metode har nogle naboer på Nymarks Allé afprøvet med succes i år.
Koloni i høje træer
Primus motor i den lokale anti-råge kampagne var Randi Cornett. For præcis et år siden flyttede hun og hendes mand ind i et hus ved siden af Børnehuset Nymarken, lige op ad de høje træer der står i et bælte mellem Byparken og boligerne på Nymarks Allé.
– Da vi så på huset inden vi købte det, var der ingen råger. Men det skal jeg love for at der var da vi flyttede ind 1. maj.
– På det tidspunkt havde de fået unger, så det var for sent at skræmme dem væk. Alligevel prøvede jeg at klappe i hænderne når de fløj hen imod vores hus, og så kunne jeg se at de ændrede retning, men kolonien forsvandt jo ikke, fortæller hun.
Kloge fugle
Randi Cornett kontaktede også kommunen som sendte et par jægere ud der skød nogle af rågernes unger når de var hoppet fra reden og ud på en gren.
– Men det er kloge fugle, så de voksne lærte at stikke af så snart de så jægerne komme og så vende tilbage når jægerne var væk. Og i marts og begyndelsen af april i år begyndte de igen at samles for at ruge i en koloni i træerne.
– Så tænkte jeg at “nu står kampen” hvis vi ikke ville bo ved siden at en rågekoloni.
Systematisk stress
Sammen med sin mand og et par naboer begyndte Randi Cornett systematisk at stresse rågerne med støj, i perioden efter fuglene var begyndt at samles og før de lagde æg. Støjen lavede de med grydelåg, legetøjspistoler med knald i og træstykker som blev slået imod hinanden.
– Taktikken var at gå op imellem træerne med kolonien og lave en masse larm. Det fik fuglene til at flyve væk. Men de kom tilbage 10 minutter senere, og så gjaldt det om at lave larm igen. Det skal gøres inden de begynder at lægge æg; for når de først har gjort det, så vil de ikke flytte sig, forklarer Randi Cornett.
Rågerne gav op
Efter nogle ugers indsats var fuglene blevet så stressede at de opgav kolonien ved Nymarks Alle og forsvandt.
Randi Cornett ser sig selv som natur- og dyreven, men hun har ikke dårlig samvittighed over at hun har fået rågerne til at flytte fra nogle træer de havde udset sig som et godt sted at have rede.
– Der er masser af træer ude på landet og for eksempel i Vilhelmsborg Skov hvor de kan have kolonier uden at genere nogen, mener hun.
Fakta om rågen
* Rågen er en 45 – 48 cm lang kragefugl. Den er helt sort, bortset fra et stykke bart hud ved roden af næbbet.
* I en enkelt koloni kan der være op til flere hundrede par. Parrene holder sammen hele livet.
* Føden er alsidig: Insekter, regnorme, snegle, korn, bær, frugter med mere.
* I Danmark yngler cirka 130.000 par råger.
Kilde: Wikipedia.
PerH.
