Nye planer for natur og landskab
Aarhus Kommune har sendt forslag til tre temaplaner i høring; forslag som vil få stor betydning for naturen og landskabet. I en serie artikler ser Mårslet Avis nærmere på de lokale konsekvenser. Læs mere om de tre planer nederst på denne side – klik her.
Det skal være lettere at være kronhjort i 8320 Mårslet. Ja, ikke kun de store hjorte, men også andre vilde dyr med trang til at flytte sig rundt i landskabet skal have et lidt nemmere liv her i postdistriktet.
Det er i hvert fald tanken med to såkaldt økologiske forbindelser som er med i Teknik og Miljø forvaltningens forslag til temaplan for naturen i Aarhus Kommune.
Naturområder skal forbindes
En økologisk forbindelse er en ubebygget strækning som forbinder to eller flere naturområder, så vilde planter og dyr kan sprede sig fra det ene område til det andet. Konkret er der i forslaget til naturplan indtegnet to økologiske forbindelser der forbinder Hørret Skov med naturen omkring Giber Å og områder længere sydpå.
Vest og øst om Mårslet
Den ene økologiske forbindelse skal gå vest om Mårslet og øst om Tranbjerg, ned til en såkaldt faunapassage under Giber Ringvej (tidligere kaldet Bering-Bedervejen), hvorfra dyrene kan trække videre sydpå; eller modsat.
Den anden forbindelse skal gå øst om Mårslet; gennem området mellem Mårslet og Vilhelmsborg.
Begge forbindelser ligger inden for de grønne kiler som er beskrevet i artiklen Grønt område skal holde Mårslet og Tranbjerg adskilt.
Med i budget for 2022
Planerne for den østlige økologiske forbindelse er endda så langt fremme at den er kommet med i byrådets budgetforlig for 2022. I forliget bliver der postet 75 millioner kr. i en ny Skov- og Naturfond, hvoraf en del skal bruges på en grøn kile mellem Beder, Malling og Mårslet.
“Som en første etape etableres en effektiv spredningskorridor til krondyr og andre dyr ned gennem kilen indeholdende flere naturelementer. Dette sker ved at omdanne både kommunale og private jorde til naturområder”, hedder det i forligsteksten.
Bruges af cirka 200 krondyr
Ifølge den kommunalt ansatte biolog Iben Knudsen bliver de to økologiske korridorer allerede nu brugt som trækruter af en rudel (flok) krondyr; også selv om der i begge trækruter er en større mængde indhegninger og andre forhindringer. Det ved hun fra både lokale meldinger om det og fra luftfotos. Ifølge natur-temaplanen består rudelen af over 200 dyr.
– Krondyrene kan let hoppe over hestefolde og hegn til kvæg. Meningen med at tage de økologiske forbindelser ind i planlægningen er at gøre det lettere for dem at finde vej. For eksempel trækker krondyrene helst hvor der er skov eller beplantninger som de kan skjule sig i, så ved at plante træer og buske kan vi lave ledelinjer som fører dem hen til eksempelvis faunapassagen over Giber Ringvej, forklarer hun.
Også plads til ny vej
I området mellem Mårslet og Tranbjerg bliver der fra politisk hold – og i Mårslet Fællesråd – talt om at der måske skal anlægges en ringvej vest om Mårslet, hvis en ny stor udstykning til boliger ved Tranbjerggård bliver vedtaget. En eventuel vej vil snuppe en del af den i forvejen smalle passage som krondyr på træk forventes at bruge.
Iben Knudsen vurderer dog at der godt kan blive plads til både vej og hjorte.
– Jeg mener helt klart at der kan laves nogle tiltag som kan få tingene til at gå op i en højere helhed, siger hun.
Bindende for kommunen
Hvis forslaget til natur-temaplan bliver vedtaget som det er lagt frem, vil de to økologiske forbindelser blive en del af Grønt Danmarkskort. Det betyder at statslige myndigheder skal godkende det, hvis kommunen senere hen vil sløjfe de to forbindelser igen.
PerH.
Temaplaner til debat
De tre temaplaner er for tiden i offentlig høring via kommunens høringsportal. Indtil 21. november kan alle og enhver indsende kommentarer til dem. Derefter bliver kommentarerne behandlet af kommunens embedsmænd, hvorefter både de og selve planerne går videre til politisk behandling i byrådet.
Når temaplanerne er vedtaget, kommer de til at indgå i kommuneplanen som lægger de overordnede rammer for udviklingen frem til 2025.
De tre temaplaner er:
Et grønnere Aarhus med mere blåt. Også kaldet den blå-grønne plan. En plan for grønne rekreative områder i og mellem bysamfundene i Aarhus Kommune. Planen angiver også hvordan de stigende mængder regnvand skal håndteres ved hjælp af vandløb, vådområder, søer og vandhuller.
Landskabet i Aarhus. En plan for forskellige typer landskab i kommunen. Blandt andet med angivelse af hvor der kan være mulighed for byggeri i det åbne land, og hvor det ikke bør tillades.
Naturen i Aarhus. Formålet med denne temaplan er et sikre mere og bedre natur og skabe sammenhæng mellem naturområder. Planen angiver også hvilke områder som skal med i Grønt Danmarkskort; det vil sige hvor der skal tages særlige hensyn til naturen.
Alle artikler under temaet Nye planer for natur og landskab
Kommunal plan vil snuppe en del af Byparken til anlæg af ny vej
Krondyr skal have let ved at vandre forbi Mårslet
Mulighed for nyt vådområde mellem Mårslet og Hørret
Grønt område skal holde Mårslet og Tranbjerg adskilt
Vi bor lige op ad landskabelige perler