De lokale kandidater
Op til kommunalvalget 16. november bringer Mårslet Avis interviews med kandidater bosiddende i 8320 Mårslet. Dem er der i alt fem af, hvoraf disse fire har sagt ja til at medvirke:
* Anette Poulsen, Socialdemokratiet (liste A)
* Kåre Thorkild Sørensen, Radikale Venstre (liste B)
* Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti (liste F)
* Palle Bjørn Rosenkilde, Kristendemokraterne (liste K)
Den femte lokale kandidat er Jens Thomsen, Det Konservative Folkeparti (liste C), men han har ikke reageret på avisens henvendelser om et interview.
Palle Bjørn Rosenkilde i få ord
- 55 år, gift, fem børn i alderen 14 til 26 år, to børnebørn
- Uddannet cand. merc. i afsætning
- Underviser på erhvervsuddannelser på Aarhus Business College
- Kandidat til både byrådet og regionsrådet
- Blev medlem af Kristendemokraterne for to år siden
Sammen med sin familie har Palle Bjørn Rosenkilde i en snes år boet i et solidt hus på Hørretvej, men indtil for et par år siden var han partipolitisk hjemløs.
– Jeg har altid interesseret mig for politik, men havde svært ved at finde et parti som jeg ville være en del af. Enten var de kun ude på at spare, eller også ville de bare bruge en masse penge, husker han.
Sit politiske hjem fandt han først da Isabella Arendt kom i spidsen for Kristendemokraterne og bibragte partiet en ungdommelig friskhed, samtidig med hun kommunikerede de værdier som Palle Bjørn Rosenkilde kan identificere sig med.
– Der ligger nogle værdier i at der er nogle familier som i en periode gerne vil passe børnene selv.
De kristendemokratiske værdier er ifølge den lokale kandidat blandt andet rummelighed, det hele menneske og fokus på familiernes trivsel.
På det konkrete plan ser han de værdier komme i spil i partiets forslag om at småbørnsforældre i Aarhus Kommune skal have ret til penge fra kommunen for at blive hjemme og passe deres egne børn.
En underlig ting i Aarhus Kommune
– Det er en underlig ting i Aarhus Kommune at kommunen gerne giver penge til at andre end forældrene kan passe børnene i institutioner og dagpleje, men de kan ikke selv få penge for at passe dem, mener han.
Et af formålene med daginstitutioner og dagpleje er jo at det giver forældrene mulighed for at være på arbejdsmarkedet, og for tiden taler virksomhederne om mangel på arbejdskraft. Men med jeres forslag vil i belønne folk for at forlade arbejdsmarkedet. Er det ikke samfundsøkonomisk uheldigt i en tid med mangel på arbejdskraft?
– Det kan du godt sige; men jeg synes der ligger nogle værdier i at der er nogle familier som i en periode gerne vil passe børnene selv. Og ved at støtte hjemmepasning økonomisk, så giver man de familier der ønsker det, den nødvendige ro til det. Jeg synes det giver en værdi som opvejer de samfundsøkonomiske ulemper.
Kønsroller
Nogle vil måske mene at jeres forslag vil fastfryse nogle traditionelle kønsrollemønstre hvor mor går hjemme ved kødgryderne, og det gør hun bare fordi man plejer at gøre sådan?
– Det vil der være en risiko for, men jeg mener ikke at det nødvendigvis vil ske. Sådan er det for eksempel ikke i min egen familie. Vi havde en periode hvor min hustru valgte at gå hjemme i nogen tid efter barselsorloven ved vores fjerde barn.
– Hun passede samtidig nogle gode venners barn så hun kunne få betaling som privat dagpleje, og det gjorde at vores økonomi kunne hænge sammen. Hun er uddannet sygeplejerske, og da børnene blev lidt større, kom hun tilbage til arbejdsmarkedet, fortæller Palle Bjørn Rosenkilde.
Flere penge til psykiatri
I regionsrådet har han og hans parti som mærkesag at psykiatrien skal have flere ressourcer. Det område har længe været underfinansieret, mener han.
– Regionerne skal have lov til at opkræve skatter.
Hvor skal pengene komme fra? Fra den somatiske del af sundhedsvæsnet?
– Det er et godt spørgsmål, for heller ikke på det somatiske område er der mange penge at gøre godt med. Det er der i det hele taget ingen steder. Men hos Kristendemokraterne går vi ind for at regionerne skal have lov til at opkræve skatter, ligesom de tidligere amter gjorde, og få flere penge ind på den måde.
Flere beboere i Mårslet
I byplanspolitikken for Mårslet er Palle Bjørn Rosenkilde meget åben overfor at få flere boliger og dermed tilflyttere til byen. Blandt andet ser han positivt på det byggeprojekt med omkring 50 boliger der er på vej i den grønne kile ved Eskegården.
– Jeg har ikke nogen holdning til om det skal være lige 50 boliger. Men området dernede er ikke noget kønt syn i dag. Hvis det bliver noget ordentligt byggeri, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne bygge der, siger han.
Samme holdning har han til de planer der er på vej for områderne ved Tranbjerggård, i første omgang med omkring 145 boliger syd for gården, og senere mellem 150 og 220 boliger nord for den.
– Som udgangspunkt synes jeg ikke vi skal udelukke at byen vokser. Det skal selvfølgelig ikke være tæt bebyggelse med høje huse. Men hvis der også følger grønne arealer med, kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skal udvikle byen.
Grønne arealer kan ændres
– Sikring af grønne arealer er naturligvis en forudsætning for byudviklingen, understreger han.
Hvordan kan du så støtte planen ved Eskegården som vil give nybyggeri den grønne kile langs Giber Å og føre til anlæg af en vej i det grønne område mellem åen og Bedervej?
– Der kan ikke ske byudvikling uden at der i et eller andet omfang skal ændres på de grønne områder, men det skal selvfølgelig ske i respekt for disse områder.
– Sikring af grønne arealer er naturligvis en forudsætning for byudviklingen.
– Jeg har en forventning om at kommunen i dialog med Mårslet Fællesråd er i stand til at kombinere en eventuel vejforbindelse med den resterende del af den grønne kile. For eksempel med forskellig beplantning af træer og andet natur, så det stadig kan fungere som et åndehul, lyder svaret.
Byggeri ved Eskegården vil kræve dispensation fra den generelle åbeskyttelseslinje på 150 meter.
– Men kommunen vil respektere en 30 meter zone langs åen som skal være grønt område, påpeger Palle Bjørn Rosenkilde.
Pas på med fortætning
Gennemføres tre kommunale temaplaner som for tiden er i offentlig høring, vil Mårslet blive lukket inde mellem grønne kiler, bevaringsværdige landskaber og Giber Ringvej. Det vil – efter udbygningerne ved Tranbjerggård – give meget lidt plads til at udvide byen. Så hvis Mårslet derefter fortsat skal vokse, kan det kun ske ved fortætning af den eksisterende by. I den gældende kommuneplan bliver der også talt om fortætning af de centrale dele af byerne langs Letbanen. På den baggrund spørger vi Palle Bjørn Rosenkilde:
Hvordan ser du på nedrivning af huse og byggeri af nye og tættere i den gamle del af Mårslet?
– To etager synes jeg vil være OK i den gamle del af byen, og måske tre etager i de nyere kvarterer.
– Det skal man nok passe lidt på med, synes jeg. Det skal ikke være for meget og for højt. To etager synes jeg vil være OK i den gamle del af byen, og måske tre etager i de nyere kvarterer. Og hvis der skal ske fortætning, skal det ske med respekt for de omkringliggende bygninger.
– Det vil være synd hvis det går ud over det gamle landsbypræg. Nogle huse er bevaringsværdige, men der er også nogle hvor det ikke gør noget hvis der kommer nogle nye i stedet.
Motorvej nær Mårslet
I løbet af de kommende år skal regeringen og Folketinget tage stilling til om der skal bygges en fast forbindelse i form af en bro over Kattegat. I givet fald vil broen bliver forbundet med E 45 med en ny motorvej gennem området mellem Mårslet og Solbjerg, med de konsekvenser det vil give for miljø og landskab. Politikerne på Christiansborg vil formentlig lytte godt efter hvad deres lokale kolleger mener om en eventuel bro og ny motorvej.
– Umiddelbart er jeg for en bro over Kattegat.
– Umiddelbart er jeg for en bro over Kattegat. Jeg kan godt lide ideen om en tættere kontakt mellem København og Aarhus, siger Palle Bjørn Rosenkilde.
Også selv om det måske vil give en motorvej tæt på Mårslet og dermed støj og andre gener?
– Så må man se på hvor tæt på byen det vil være nødvendigt at den kommer. Vi skal så vidt muligt undgå at folk bliver generet af det.
Modstanderne argumenterer også med at broen vil ødelægge landskaber på både Sjælland og Samsø samt her i Østjylland?
– Jeg ved ikke hvilke muligheder der er for linjeføringen. Men også på Samsø er der jo tilhængere af en fast forbindelse.
– Vi har diskuteret det blandt os kandidater for Kristendemokraterne, og mange er som udgangspunkt imod. Så det er ikke noget vi som parti har taget stilling til endnu.
Forskudte køreplaner
Når det drejer sig om den helt lokale trafik i Mårslet ser Palle Bjørn Rosenkilde ikke nogen store problemer som kalder på politisk opmærksomhed i byrådet. Og dog er der alligevel en ting som han gerne ser ændret.
– Det vil være godt hvis vi kan få forskudt køreplanerne for bybussen og Letbanen noget mere. I dag kører de næsten samtidig fra Midtbyen i Aarhus mod Mårslet, og det er især uheldigt i de tidsrum hvor der er timedrift om aftenen og i weekenderne. Hvis de kommer til at køre mere forskudt i forhold til hinanden, så vil vi reelt få halvtimesdrift i de tidsrum, i stedet for timedrift som i dag, påpeger den lokale 8320-kandidat på liste K.