– Det var en fejl. Selvfølgelig skulle vi ikke have klippet alle brombærbuskene væk. Det var en fejl når der var løvfrøer i vandhullet.
Indrømmelsen kommer fra Iben Knudsen, biolog og sagsbehandler i forvaltningen for Teknik og Miljø under Aarhus Kommune.
Kvækkekoncert hvert forår
Som tidligere omtalt her i avisen hørte beboere på Hørretløkken førhen parringslystne løvfrøer holde kvække-koncert hvert forår i et vandhul bag deres bebyggelse.
Løvfrøer er fredede, og et EU-direktiv forpligter danske myndigheder til at beskytte de steder hvor de yngler og holder hvile. Alligevel foretog kommunen for omkring tre år siden en hårdhændet rydning af bevoksningen omkring vandhullet. Siden da har naboerne ikke hørt så meget som et kvæk.
Det kæder en af naboerne, Knud Steensborg, sammen med at rydningen blandt andet omfattede de brombærbuske der voksede i nærheden af vandhullet. Brombærbuske er et vigtigt opholdssted for unge løvfrøer efter de er kravlet op af det vandhul hvor de har levet som haletudser.
For meget pleje
– Det havde været fint hvis vores folk kun havde fjernet nogle af buskene og så havde ladet andre stå, erkender Iben Knudsen og fortsætter:
– Det kan være en god ting med pleje af arealet; det skal bare foregå på den rigtige måde. Plejen skulle ikke have været så omfangsrig som det var tilfældet her.
Vil ændre procedurer
Hvad vil I gøre for at det samme ikke sker andre steder?
– Vi kommer til at have en snak med dem som udfører pleje af kommunens arealer. Vi skal tale med dem om hvordan vi håndterer områderne på den rigtige måde, og vi skal rette op på procedurerne.
Hvordan kunne fejlen ske?
– Det er svært at svare på. Det er aldrig sjovt når man laver en fejl, men kommunen er jo stor. Jeg kan ikke sige andet end det er beklageligt.
Flere mulige årsager
Iben Knudsen understreger at det ikke nødvendigvis er den hårde rydning af brombærbuske og andre planter, der er årsag til at løvfrøerne er forsvundet fra vandhullet.
– Vi registrerede meget få løvfrøer på stedet frem til og med 2019, så det har været en mindre population. Og det er kun de voksne hanner som kvækker og kan registreres. At der er hanner er ikke det samme som at der kommer yngel. Det kan være at det er de samme frøer man har hørt hvert år og at de så er døde af naturlige årsager, uden at der er kommet ny yngel til.
– Der er jo også stor vandsalamander i området, og de spiser løvfrøers haletudser, så det kan også spille ind.
Plejeplan på vej
Hvornår vil I reetablere bevoksningen omkring vandhullet ved Hørretløkken?
– Bare det at man ikke går ud og foretager endnu en fjernelse af det der kommer op af jorden, vil være med til at rette op på det. Der er jo også en lokalplan på vej for området, og i den er der en plejeplan for at skabe gode forhold for løvfrø og stor vandsalamander.
Vil I plante nye brombærbuske i år, så løvfrøerne har noget at leve af hvis der skulle komme nogen forbi næste år med lyst til at formere sig?
– Vi må ud og se på området. Det kan jo være at der er nogle brombær som er på vej af sig selv. Vi må se på det og tale om det internt i kommunen.
Generel tilbagegang
Ifølge Iben Knudsen har der været en generel nedgang i løvfrø-bestanden de seneste år.
– Derfor vil vi nu lave en registrering i hele kommunen for andet år i træk, selv om vi normalt kun gør det hvert tredje år, så vi kan få data til at forbedre forholdene for dem, siger hun.
Indrømmelse er kommunal kovending
To gange tidligere har kommunen afvist at der var noget forkert ved rydningen omkring vandhullet bag Hørretløkken
Biolog og sagsbehandler Iben Knudsens erkendelse af at kommunen begik en fejl med den hårdhændede rydning, er helt modsat af hvad kommunale embedsmænd og en rådmand tidligere har sagt.
I den første artikel om sagen i Mårslet Avis afviste projektleder Randi Sandholm at kommunen havde overtrådt nogen regler, og hun hævdede at kun selve vandhullet – og ikke dets omgivelser – var beskyttet område for løvfrøerne.
Politikere spurgte
Efter den første artikel krævede politikere fra flere partier en redegørelse, og Enhedslistens formand for Teknisk Udvalg, Solveig Munk, sendte en række spørgsmål til forvaltningen.
Dem svarede toppen af Teknik og Miljø forvaltningen – rådmand Nicolaj Bang (K) og direktør Henrik Seiding på med fire sider meget generelle og overordnede formuleringer. Også her var essensen at kommunen ikke havde gjort noget galt.
Restriktiv praksis
Blandt andet skrev rådmanden og direktøren om vedligeholdelse af kommunens arealer at hvis der er beskyttede dyrearter i et regnvandsbassin (som vandhullet ved Hørretløkken, red.) “vil det medføre en mere restriktiv praksis, da der skal tages forbehold for arternes yngle- og rastepladser”.
Dette til trods for at der tydeligvis ikke blev fulgt nogen restriktiv praksis i den konkrete sag.
Tredje gang blev fejl indrømmet
På den baggrund kontaktede Mårslet Avis igen den kommunale forvaltning for helt præcist at få at vide hvordan den såkaldte vedligeholdelse af arealet bag Hørretløkken kunne være i overensstemmelse med regler og love.
Først nu erkendte en kommunal medarbejder – biolog og sagsbehandler Iben Knudsen – at der var begået fejl.
Vandhul indgår i aktuel lokalplan
Vandhullet bag Hørretløkken, som er anlagt til opsamling af regnvand, indgår i det forslag til lokalplan for et nyt boligområde i det nordlige Mårslet, som for tiden er i offentlig høring.
Forslaget har flere gange været omtalt her i avisen, senest 19. april. Som det fremgår af den artikel, inviterer kommunen til borgermøde om planen på tirsdag, den 16. maj kl. 17 – 18.30, i D-huset på Mårslet Skole,
PerH.
Mon dette rationale giver kommunen stof til eftertanke på andre udviklingsområder i Mårslet? Lokalplan under udarbejdelse for byudviklingsprojektet i den grønne kile ved Eskegården er sat i bero da der pludseligt skal tages højde for grundvandet. Mon kommunen her også vil tage med i betragtning at bebyggelsen her eliminerer habitat for fredede dyrearter som eks flagermusen mfl?? Blot en tanke 🙂
Det er jo fint, at kommunen vedkender sig, at de har gjort en fejl ved at nedskære vegetationen omkring vores vandhul, men man savner i høj grad en erkendelse af, at det førte til udryddelse af løvfrøer i vandhullet – og der er tilsyneladende absolut ingen konsekvenser af “ugerningen” – en abrupt forsvinden af løvfrøer året efter nedskæringen. I stedet kommer man med 27 bizarre forklaringer på mulige årsager.
Midt i diskussionen om løvfrøer vil jeg minde om, at stor vandsalamander stadig i stort antal findes i vandhullet – og de kræver nøjagtig samme restriktive beskyttelse som løvfrøen.
“For meget pleje”
Der bør forefindes en kommunal plejeplan for vandhuller. Herunder regnvandsbassiner der er levesteder for bilag 4 arter. Enten har der ikke været en plejeplan for vandhullet, eller også er planen ikke blevet fulgt. Tilstedeværelsen af bilag 4 arter som løvfrø og stor vandsalamander kræver en aktiv pleje til fordel for disse arter. Jeg har aldrig set sådanne aktive tiltag i vandhullet. Ej heller en plan for fremtidig pleje.
Vil ændre procedurer “Hvad vil I gøre for at det samme ikke sker andre steder?”
En snak? Der er kun lovgivningen – habitatsdirektivet og Naturbeskyttelsesloven, der dikterer håndteringen af området omkring søen. Både som yngleplads og mulige rasteder.
Hvordan kunne fejlen ske?
Kommunen er stor – javist – men så stor at et ansvar tidstypisk ikke kan placeres?
“Flere mulige årsager”
Lad os indledningsvis huske at løvfrøerne forsbandt meget abrupt – nemlig året efter den store nedskæring. Mon ikke det mest sandsynlige er, at nedskæringen er årsagen.
Man antyder, at årsagen kunne være, at der kun var hanner i vores vandhul. Hvor sandsynligt ville det lige være? Helt usandsynligt. Samme frøer år after år – samme usandsynlighed, men selvfølgelig er/VAR nogen af dem gengangere.
At stor vandsalamander pludselig skulle evne, at udrydde en hel frøbestand er også lidet sandsynligt, når man ved, hvor mange æg bare én hunfrø lægger. Nogle har de nok taget, men …?
Tidligere har man også angivet en mulig tilstedeværelse af fisk som mulig årsag. Hvis der var fisk i den sø, burde kommunen igennem sin aktive plejeplan for bilag 4 arter have kendt denne eventuelle tilstedeværelse.
“Hvornår vil I reetablere bevoksningen omkring vandhullet ved Hørretløkken?”
Kommunen vil tilsyneladende ikke umiddelbart foretage sig noget aktivt omkring vandhullet men afvente og se, hvad der kommer af sig selv. Dette i direkte strid med habitatsdirektivet som foreskriver reetablering jvf. et der lige er sket i Kasted Mose med kronprinsessen som moderator. Der må og bør i øvrigt allerede nu findes en specifik plejeplan for vores vandhul. Den overordnede plan for lokalområdet inkl. parcelhuse, veje, biler, menneskelige aktiviteter, “grønne områder” der primært er plænegræs, styrker næppe mulighederne for bilag 4 arters overlevelse. I mine øjne et fata morgana.
“Generel tilbagegang”
Sluttelig prøver man at dække sig ind under en generel tilbagegang af løvfrøer Lad mig fastslå at ingen kender det numeriske antal. Det, man ved, er, at Aarhus Universitet har foretaget en stor registrering, hvor de siger at løvfrøens tilstedeværelse , ganske rigtigt er gået tilbage i Østjylland, men at det skyldes en reduktion i antallet af levesteder – inkl. vores lille sø!
Aarhus kommune burde vedkende sig ansvaret for udryddelsen af løvfrø i vores lille sø og angive en specifik plejeplan for søen, uden at det søles ing i en stor lokalplan.
Og husk – stor vandsalamander er der stadig.