Kommunal plan vil snuppe en del af Byparken til anlæg af ny vej

Nye planer for natur og landskab
Aarhus Kommune har sendt forslag til tre temaplaner i høring; forslag som vil få stor betydning for naturen og landskabet. I en serie artikler ser Mårslet Avis nærmere på de lokale konsekvenser. Læs mere om de tre planer nederst på denne side – klik her.

Det eneste sted hvor de nye kommunale planer vil tage en del af et grønt område, er ved Eskegården og det grønne areal derfra og op til Bedervej. Arealet bliver brugt som jagtmark af fredede flagermus, men som det kan læses længere nede, et det endnu uvist hvad planen vil betyde for flagermusene.

I forslaget til den blå-grønne plan er der afsat plads til 50 meget omdiskuterede nye boliger på Eskegårdens jorde ved Giber Å, og der er tegnet en ny vej som skal forbinde den planlagte bebyggelse med Bedervej.

Tager forskud på lokalplan
Hele arealet indgår i en ny lokalplan som kommunens Teknik og Miljø forvaltning for tiden er ved at udarbejde; en proces som er beskrevet på kommunens lokalplanportal. Forslaget til lokalplan forventes først offentliggjort i marts næste år, men allerede nu bliver der altså taget højde for den i de aktuelle forslag til temaplaner.

Del af ‘den glemte vej’
Det grønne område er en del af Mårslet Bypark. Lokalt er det også kendt som en del af ‘den glemte vej’ fordi der i 1970’erne blev planlagt en vej gennem området, helt ude fra Oddervej til Tranbjerg. Den gang lå området uden for Mårslets bygrænse, men med tiden er byen vokset, og den planlagte omfartsvej er for længst opgivet.

Ifølge forslaget til blå-grøn temaplan skal der laves nyt boligområde ved Eskegården (det lyseblå område) og anlægges vej på en del af ‘den glemte vej’ (markeret med lysegrønt). De mørkegrønne markeringer er grønne områder som ikke bliver ændret af planen.

Vandboringer og natur
Mårslet Vandværk er nabo til denne del af den glemte vej, og af sikkerhedsmæssige grunde vil den nye vej formentlig blive anlagt længst muligt væk fra vandværkets boringer; det vil sige langs parkens østlige side. Men her er der en tæt bevoksning af træer og buske som er levested for fugle og andre dyr. Blandt andet kan man se flagermus flyve rundt på jagt efter insekter i sommermånederne.

Træers skæbne uvis
Her er altså noget af den natur som det ellers er meningen at få mere af med den blå-grønne plan. Til gengæld skal resten af det grønne område ‘sikres højnet kvalitet’, hedder det i planen, uden det dog specificeres hvad højnet kvalitet er i denne forbindelse.
Det er også uvist hvad der skal ske med den tætte beplantning med mange forskellige buske og træer.
– Jeg kan ikke sige hvad der skal ske med de træer. Det kommer an på den lokalplan som er ved at blive lavet, siger kommuneplanchef Lars Høeberg.

Tages ud af Grønt Danmarkskort
Området ved Eskegården optræder på den nuværende udgave af Grønt Danmarkskort under betegnelserne potentielt naturområde og muligt område for skovplantning. Men som det eneste område i hele Aarhus Kommune, vil arealet ved Eskegården blive slettet fra Grønt Danmarkskort hvis det aktuelle forslag til naturplan vedtages. Det er en forudsætning for at der må bygges i området.

Flagermus skal beskyttes
Flagermusene i området kan blive et problem for byggeri af vej og boliger i området. Alle danske arter af flagermus er nemlig fredede og med på EU’s liste over såkaldte bilag IV-arter. Det betyder at arterne er strengt beskyttede, og alle myndigheder – også Aarhus Kommune – har pligt til at passe godt på de steder hvor de yngler og hviler sig.

Ikke undersøgt
Ifølge biolog Iben Knudsen, som er ansat ved Aarhus Kommune, er det ikke i forbindelse med temaplanerne blevet undersøgt om flagermusene har yngle- og rastområder mellem Bedervej og Giber Å.

Det er muligt at de små flyvende pattedyr yngler og raster (hviler sig) andre steder og blot søger føde omkring Eskegården og den glemte vej; og så er de ikke i vejen for kommunens planer. Men hvis de yngler og raster i området, må der ikke laves noget som forhindrer det.

Afklaring i forbindelse med lokalplan
– Det er noget der bliver set på i forbindelse med lokalplanen for området. Temaplanen for naturen og den blå-grønne temaplan er overordnede redskaber, og der ser man ikke så konkret på konsekvenserne i de enkelte områder, forklarer hun.

Med andre ord bliver det først ved lokalplanens offentliggørelse næste år afklaret om flagermusenes tilstedeværelse skal have nogen praktisk betydning.

PerH.

Oplysning til læserne om skribenten
Som redaktør af avisen og skribent bag ovenstående artikel kan jeg anklages for at indtage en uheldig dobbeltrolle, idet jeg i andre sammenhænge offentligt har kritiseret planen om et nyt boligområde ved Eskegården og er aktiv i en sammenslutning af naboer som arbejder for at der skal være så lidt byggeri som muligt i den grønne kile langs Giber Å.

I min journalistik bestræber jeg mig imidlertid på at vær neutral, holde mine personlige holdninger væk og behandle alle emner og kilder med samme kritiske og fair tilgang, uanset hvad jeg selv mener om dem. Det gælder også i denne og andre artikler hvor byggeplanerne ved Eskegården bliver berørt.
Per Henrik Hansen, redaktør.

Temaplaner til debat

De tre temaplaner er for tiden i offentlig høring via kommunens høringsportal. Indtil 21. november kan alle og enhver indsende kommentarer til dem. Derefter bliver kommentarerne behandlet af kommunens embedsmænd, hvorefter både de og selve planerne går videre til politisk behandling i byrådet.
Når temaplanerne er vedtaget, kommer de til at indgå i kommuneplanen som lægger de overordnede rammer for udviklingen frem til 2025.
De tre temaplaner er:

Et grønnere Aarhus med mere blåt. Også kaldet den blå-grønne plan. En plan for grønne rekreative områder i og mellem bysamfundene i Aarhus Kommune. Planen angiver også hvordan de stigende mængder regnvand skal håndteres ved hjælp af vandløb, vådområder, søer og vandhuller.

Landskabet i Aarhus. En plan for forskellige typer landskab i kommunen. Blandt andet med angivelse af hvor der kan være mulighed for byggeri i det åbne land, og hvor det ikke bør tillades.

Naturen i Aarhus. Formålet med denne temaplan er et sikre mere og bedre natur og skabe sammenhæng mellem naturområder. Planen angiver også hvilke områder som skal med i Grønt Danmarkskort; det vil sige hvor der skal tages særlige hensyn til naturen.