Kattegatbro vil føre til motorvej tæt på Testrup

Hvis Folketinget på et tidspunkt beslutter at der skal bygges en fast forbindelse over Kattegat, vil det i Mårslet-området især være beboerne og højskoleeleverne i Testrup som kommer til at mærke de negative konsekvenser af forbindelsen.

Efter at have krydset Samsø skal den faste forbindelse forbindes med Aarhus og motorvej E 45 via en ny motorvej og måske en jernbane fra Hou, og omkring Mårslet skal vejen og banelegemet løbe syd for og parallelt med Giber Ringvej, med en afstand af cirka 500 meter mellem den og den nye forbindelse. Det fremgår af den forundersøgelse som Transportministeriet offentliggjorde i den forløbne uge.

Linjeføringen betyder at den nye motorvej skal føres ind mellem Testrup og Ravnholt, og der vil blot være nogle få hundrede meters afstand fra husene i Testrup til de nye trafikanlæg, og endnu mindre fra Ravnholt. Desuden vil Testrup så at sige blive lukket inde mellem Giber Ringvej nord for landsbyen og den nye motorvej syd for.

Motorvej vil give megen støj
Ifølge forundersøgelsen vil en eventuel jernbane ingen steder give støj over de 64 dB som er grænseværdien for jernbanestøj ved boliger, og ej heller vil nogen rekreative områder blive genereret med mere end de 59 dB som er grænseværdien for dem.

Til gengæld vil motorvejen komme til at støje mere end acceptabelt, med mindre der bliver sat støjværn op. Som det hedder med forundersøgelsens egne ord: “En ny motorvej fra Hou til Ravnholt vil medføre påvirkning af flere eksisterende boligområder med støj, som er højere end grænseværdien for boliger (58 dB), bl.a. ved Dyngby, Bjergager, Nølev, Tulstrup, Ask, Testrup og Ravnholt.”

Konsekvenser for naturen
Uanset om en fast forbindelse bliver med eller uden jernbane, vil den få store negative konsekvenser for en række naturområder. Her på egnen vil det især gå ud over Ravnholt Skov. Den vil blive skåret igennem af motorvejen og eventuelt jernbanen. Sagt med forundersøgelsens egne ord:

” For Ravnholt Skov vil der være tale om en væsentlig påvirkning da et bælte gennem skoven fjernes og skoven derved fragmenteres. De afledte påvirkninger på biodiversitet, som følge af inddragelsen af skovarealer, er afhængig af naturkvaliteten af de enkelte skovområder. Naturkvaliteten vil blive kortlagt ved feltundersøgelser i en senere fase.”

Ligeledes ligger Giber Ådal delvist inden for det område hvor vej og jernbane i givet fald skal bygges. Også det er ifølge forundersøgelsen med til at give nogle udfordringer i forhold til natur og miljø.

Omfattende forundersøgelse

Forundersøgelsen består af to rapporter på i alt 260 sider samt flere tusinde sider baggrundsnotater og bilag om muligheder, fordele og ulemper ved at bygge en fast forbindelse i form af en bro eller tunnel mellem Sjælland og Samsø, en bro fra Samsø til Dyngby (lidt nord for Hou) i Jylland samt tilhørende motorvej og måske jernbane på Sjælland, over Samsø og i Jylland.

På plus-siden er konklusionen at den faste forbindelse vil spare bilisterne to timers kørsel på strækningen mellem Aarhus og København. Hvis der kommer jernbane på forbindelsen, vil rejsetiden med tog mellem landets to største byer blive en time kortere end i dag.

Pris mindst 60 milliarder kr.
Forfatterne bag forundersøgelsen har beregnet at prisen for en ren vejforbindelse mindst vil være omkring 60 milliarder kr. Men når først forbindelsen er bygget, vil den give økonomiske fordele ved at forkorte rejsetid, mindske trængsel på andre veje og binde Danmark bedre sammen.
Samlet set vil de samfundsøkonomiske konsekvenser give en forrentning af investeringen på 7,4 procent, har forfatterne bag forundersøgelsen beregnet.

Hvis der også skal være jernbane på den faste forbindelse, stiger prisen til mindst i omegnen af 110 milliarder kr., og den samfundsøkonomiske forrentning falder til 4,9 procent.

Dårligt for klimaet
For klimaet vil en fast forbindelse være en klar belastning. Ifølge forundersøgelsen vil byggeriet af en kombineret vej- og jernbaneforbindelse føre til udledning af cirka 3,1 million ton i anlægsfasen.

Også når byggeriet er færdigt og forbindelsen er taget i brug, vil den trække i den forkerte retning for klimaet. Forbindelsen vil nemlig skabe mere trafik, og Danmarks udledning af CO2 vil derfor stige med cirka 300.000 tons over de næste 50 år, hvis forbindelsen åbner i 2035.
Selv hvis åbningen udskydes til 2040, hvor andelen af el-biler forventes at være meget større, vil klimaet blive belastet med 54.000 tons over en 50-årig periode.

Minusser for natur og miljø
Forundersøgelsen peger også på en række steder hvor en fast forbindelse vil gå ud over landskaber, natur og biodiversitet.
Blandt andet vil flere Natura 2000 områder (områder med særlige natur-kvaliteter, red.) på Sjælland blive påvirket. I Jylland vil der især være problemer med at få bro, motorvej og eventuel jernbane til at passe ind i landskaberne ved Hou, Odder Ådal, Assedrup Bæk og Østergård Skov.
“Derudover vil der blive udfordringer med støjpåvirkning af flere boligområder”, hedder det i forundersøgelsen.

Politisk uenighed

Hvis den faste forbindelse over Kattegat skal blive til noget, skal der efter forundersøgelsen laves en endnu mere grund VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) undersøgelse, hvorefter Folketinget skal tage endelig stilling til projektet. Det er uvist om planerne bliver stoppet allerede nu, eller om regering og Folketing vil sætte gang i en VVM-undersøgelse.

Transportminister Trine Bramsen vil ikke tage stilling til sagen før der har været mere debat, og der er langt fra enighed på Christiansborg.
Kun hos Venstre, De Konservative og Liberal Alliance er der et helt klart ønske om at gå videre med processen, de andre partier er tøvende eller klart imod.

Hele forundersøgelsen med bilag kan læses på Kattegat.dk.

PerH.