På vegne af Fredericia-virksomheden Momito Invest ApS er den selvstændige og lokalt bosiddende ejendomsudvikler Poul-Erik Petersen for tiden ved at undersøge mulighederne for at opkøbe et antal ejendomme på Tandervej og nærliggende veje for at erstatte dem med nyt tæt-lavt byggeri til seniorboliger.
Poul-Erik Petersen understreger at der endnu ikke er nogen konkrete planer, at projektets omfang langt fra er afgjort endnu og at det varer mindst to år – og formentlig længere – før der sker noget konkret i området.
Sonderinger
– Det der sker lige nu, er bare nogle helt uskyldige sonderinger af hvad der er muligt. Jeg snakker med forskellige lodsejere og finder ud af hvordan de stiller sig til det, forklarer han.
Blandt de kontaktede er ejere af huse på Tandervej mellem Giber Å og Lindegårdsvej, på Lindegårdsvej og på Åbakken. Poul-Erik Petersen bekræfter at nogle af dem han er i dialog med, er ejerne af smedjen på Tandervej 8 og advokatkontoret på Tandervej 6 A. Som tidligere omtalt i Mårslet Avis har sidstnævnte været til salg gennem længere tid.
Den oprindelige Brugs-bygning på Tandervej 6 B, hvor der i dag er frisør og lejeboliger, har også været inde i billedet. Men ejeren, VVS-mesteren Ole Mathorne, er gået ud af det aktuelle projekt og har indtil videre ingen planer om at sælge ejendommen, oplyser hans søn og medarbejder Philip Mathorne.
Flere interesserede husejere
Ifølge Poul-Erik Petersen er det muligt at også ejendomme på den anden side af Tandervej og længere oppe ad Tandervej vil komme med i planerne.
– Jeg har talt med flere lodsejere som er positivt interesserede, siger han.
Kommunen ønsker fortætning
Om baggrunden for sonderingerne fortæller ejendomsudvikleren:
– Momito Invest er gennem mig blevet opmærksom på at der er en ældre bygningsmasse i Mårslet som vil være godt tjent med at der sker noget nyt.
– Aarhus Kommune vil også godt have en fortætning af byen. Det kan jeg godt forstå, for Mårslet er ved at udvikle sig til en donut-by hvor der sker en masse udvikling i byens udkant mens der ingenting sker i bymidten.
Byplan fra 1963
Det er den dag i dag en byplanvedtægt fra den gamle Mårslet sognekommunes tid, nærmere bestemt fra 1963, der bestemmer hvordan der må bygges i området langs Tandervejs vestlige side, på strækningen fra åen til T-krydset ved Bedervej.
Byplanvedtægten siger at nye huse langs Tandervej højst må være på halvanden etage og ikke må være højere end 8.5 meter. I det bagvedliggende område (Agervej med sideveje) må der kun bygges i én etage og ikke højere end 6,5 meter.
Men ifølge Poul-Erik Petersen er de gamle bestemmelser for stramme hvis der skal ske den byfortætning som kommunen ønsker; derfor vil det være nødvendigt med en ny lokalplan, forudser han.
Bekymrede naboer
En del naboer er bekymrede over udsigten til at gamle landsbyhuse skal rives ned og erstattes med nyt tæt-lavt byggeri.
– Jeg har sagt til ham at vi ikke er interesserede i at sælge, og at deres planer for tæt-lav seniorboliger vil ødelægge det gamle landsbymiljø. Hvis man river de gamle erhvervsbygninger ned, så som den første brugsforening på Tandervej, fjerner man en stor del af Mårslets landsbypræg og kulturhistorie siger Lene Birk-Sørensen. Hun bor på Åbakken og har skel til grunde på Tandervej.
Opfordrer Fællesrådet til handling
Sammen med sin mand Michael Traasdahl Møller har hun skrevet et brev til Mårslet Fællesråd med en opfordring til at fællesrådet går ind i sagen.
“Vi mener stadigvæk det er vigtigt at bevare det af landsbyens præg der er tilbage, i form af en hovedgade med bygninger til privat erhverv, hvor historien fortsat kan læses af bygningerne. Vi frygter, at såfremt de nuværende planer realiseres, vil Mårslet centrum, i sammenhæng med det tætliggende plejecenter Kildegården, omdannes til ”de gamles by”, uden erhverv, og med bebyggelse a la den der er set på Alis værkstedsgrund. Det mener vi ikke er ønskværdigt for Mårslet”, hedder det i brevet.
Ejendomsudvikler: Ubegrundet frygt
Poul-Erik Petersen mener at frygten for ødelæggelsen af landsbypræget er ubegrundet.
– Der vil jo komme arkitekter ind over, og jeg tror at de fleste arkitekter vil gå efter at lave en bygningsmasse som svarer til det der er i byen i forvejen, selvfølgelig i form der er opdateret til vores tid.
– Man kan godt lave moderne arkitektur der passer til stedet og afspejler landsbyhistorien, mener han.
PerH.
Sørgeligt…
Money talks
Meget godt at vide og kpncekvenserne er revvolutionerende. for vores “donut-by”
Nu har vi så samlet et center for de ældste, et center for de evnesvage, en velbesægt kirke og en tætlav bebyggelse for de ældre. Alle kræver de ro og hensynsfuld tratik. Skolen, som vist nok nu er Århus største, Ligger lige ved siden af kirken og behæver så sandelig også rolig trafik . helst i skridtgang.
Derfor vil det nok ikke undre nogen at hele området erklæres for stillevej eller bilfri zone. Bare spørg de gamle og alle de andre potentielle overkørte og støjskadede offre for bilerne.
Trafikken ledes ud og ind af Mårslet via den glemte vej, som stort set kun vil genere kommunens intensive tidseldyrkning og nogle enkelte andre som har haft 50 år til at vænne sig til tanken. Og så naturligvis den nordlige rundkørsl med dens udvalg af veje, hvor Hørretløkken er den vigtigste i fremtiden.
Jeg tror at Fællesrådets planlægningsforsøg er totalt til grin. Hvad siger de?