Allerede inden man ringer på dørklokken til Else Marie Hulemoses hjem på Hørretvej, mødes den besøgende af beboerens stærke interesse for ikoner; de farverige billeder af hellige personer som er forbundet med katolske kirkesamfund, især med ortodokse kirker som den russiske.
Med et alvorligt, ja nærmest bedrøvet, blik i øjnene skuer en helgen fra sin plads på en lille stentavle ved siden af døren ned mod den ankommende.
Ikoner alle vegne
Inde i huset er der ikoner på næsten alle vægge, ligesom der på borde og hylder står små stativer med de mest kunstfærdige malerier af hellige mænd og kvinder, Maria’er med Jesusbarn, almindelige engle og ærkeengle. På nær et par enkelte undtagelser er de alle malet af Else Marie Hulemose selv.
Hun er også selv kunstneren bag den håndfuld malerier af mere abstrakt og moderne karakter som fortsat har plads i hjemmet, selv om de er malet for over 20 år siden.
20 års fascination
For cirka 20 år siden blev Else Marie Hulemose pludselig blev fascineret af ikonernes verden. De foregående år havde hun med stor entusiasme dyrket andre former for maleri, og hun havde eksperimenteret med farver og former i billeder med et ofte flimrende eller rent abstrakt udtryk.
I årene op til 2003 gik hun på kurser om blandt andet Rudolf Steiners farvelære og anden kunstteori.
– Men jeg kunne mærke jeg skulle noget andet, jeg vidste bare ikke hvad, fortæller hun.
Blev fanget ind
Hvad hun skulle, fandt hun ud af da hun så en annonce i Århus Stiftstidende om et kursus i ikonmaleri på Brobjergskolen.
– Jeg meldte mig til det, og så var jeg fanget ind. Det var lige det rigtige spor for mig.
Siden da har hendes kreative virksomhed drejet sig om ikoner, om at studere og dygtiggøre sig i den årtusindgamle øst- og sydeuropæiske tradition.
Aktuel udstilling i Beder
Frem til hendes nu afdøde ægtemand Hartvig Hulemose blev syg i 2017, fulgte hun år efter år kurset på Brobjergskolen, udover de timer hun brugte – og fortsat bruger – på at male ikoner hjemme.
I tidens løb er det også blevet til omkring en halv snes udstillinger af Else Marie Hulemoses’ ikoner. Aktuelt er der frem til 27. februar en udstilling af omkring 20 af dem i Beder Sognegård.
Alle ikonerne er malede kopier – eller gengivelser, som Else Marie kalder dem – af ældre værker som hun finder i bøger og på nettet.
Holder af fordybelsen
Hvorfor kaster en 79 årig dansker, medlem af folkekirken, sig over en kunstart som er forbundet med ortodokse trosretninger?
– Det er et godt spørgsmål, lyder det tøvende svar inden fortsættelsen:
– Jeg kan godt lide at fortabe mig i detaljerne; at være i en fordybelse hvor man glemmer alt andet end det man lige er i gang med. Og så var der et godt kammeratskab på det hold på Brobjergskolen.
Ved ikke hvorfor
Der er en enorm kontrast mellem de billeder af fri karakter som du førhen malede ud fra dine egne ideer og fantasi, og så ikonernes meget stramme komposition som du gengiver fra andre. Hvorfor har du lavet det skift?
– Det er også mærkeligt. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Men jeg har elsket det i alle de år jeg har malet ikoner.
Betyder det religiøse indhold i ikonerne noget for dig?
– Jeg har altid været troende; men det har ikke den store betydning i denne forbindelse. Jeg er almindelig folkekirkelig kristen og ikke katolik eller noget andet.
Tager et år at lave
Fremstillingen af en ikon giver unægtelig rig mulighed for den fordybelse i detaljer som Else Marie taler om. Omkring et år tager det at lave blot et enkelt værk af måske 20 x 30 cm størrelse. Normalt har hun gang i to, tre eller måske fire ikoner på samme tid, fordi der også er mange tørretider med i processen.
Først skal underlaget – der oftest er hårdt træ men også kan være tegl- eller natursten – grundes 10 gange med en blanding af kalk, kridt og harelim, kaldet gesso.
Derefter skal gessoen slibes med smergellærred, omkring otte gange med forskellige kornstørrelser.
– Så bliver overfladen glat som silke, forklarer Else Marie.
Maling med æg og vin
På den silkeglatte overflade tegner hun motivet op, og nu kan hun gå i gang med de mange, mange, mange lag maling.
Malingen laver hun ud fra en basis lavet af en æggeblomme og en stor skefuld rødvin. Den blanding bliver lysebrun, men ved at tilsætte små mængder pulveriseret pigment kan hun få alle de farver frem hun skal bruge, selv den skæreste hvide og skinnende guld. Det sidste laves med ægte guld, men på grund af allergi kan Else Marie ikke mere bruge det ædle metal.
De forskellige dele af motivet kan blive påført over 100 lag maling. Da hvert lag skal tørre før det næste kommer på, kan der kun komme fem lag på per dag.
En gave i Makedonien
Aldrig har hun solgt et eneste eksemplar af anstrengelsernes færdige resultat. Men hun har foræret en hel del væk til venner, familie og andre som hun har syntes skulle betænkes med en ikon.
En af de ikoner som hun er mest glad for at have foræret bort, var til en kirke i et fattigt område i Makedonien. Det var på en af de talrige rejser hun har været på for at se ikoner i Syd- og Østeuropa; i selskab med Hartvig før han gik bort.
Den makedonske kirke fik en særlig ikon som var malet netop til den, anden gang Else Marie besøgte landet. Det skete ved en større ceremoni hvor den lokale præst og menighed ikke lagde skjul på deres glæde over gaven.
Else Marie maler sine ikoner alene. Men ikoner kan åbenbart også bringe mennesker sammen på tværs af landegrænser.
PerH.
Meget smukke ikoner. Den udstilling må absolut opleves