Siden 2019 har kommunens afdeling Teknik og Miljø undersøgt mulighederne for at hegne dele af Marselisborgskovene ind til store græsædende dyr for at få mere biodiversitet – det vil sige flere forskellige dyr, planter og svampe. Men ideen har mødt stor modstand fra heste- og mountainbike-ryttere, orienteringsløbere og andre brugere af skovene øst for Oddervej. Derfor foreslår Simsek nu at man i stedet undersøger mulighederne i Hørret Skov.
Velegnet som eksperimentarium
JP Aarhus citerer rådmanden for disse ord:
“Jeg mener, at vi i stedet skal bestille en opgave til Teknik og Miljø, hvor de med interessenterne går i gang med at kigge på Hørret Skov. Den er særdeles velegnet som eksperimentarium til at afprøve de virkemidler, man ønsker i forhold til biodiversitet”.
Hørret Skov rummer i forvejen et indhegnet område til kvæg på Uller Eng, men de seneste år er der flere gange blevet talt om at udvide det indhegnede område og få flere store græsædere i skoven året rundt. Blandt andet advokerer forfatteren og naturaktivisten Rune Engelbreth Larsen for ideen på hjemmesiden Danarige.dk.
Storhøj-beboere er både for og imod
I bebyggelsen Storhøj, som ligger få hundrede meter fra Hørret Skov, har beboer- og grundejerforeningen nedsat et udvalg hvor tankerne om vildskov skal diskuteres. Det sker efter der på foreningens generalforsamling sidste år var oplæg og debat om emnet. På foreningens hjemmeside bliver holdningerne refereret således:
“Fra diskussionen på generalforsamlingen ved vi, at der er storhøjere, der prioriterer mere vild natur højt og hilser en kommende ‘rewilding’ af skoven velkommen, men at der også er storhøjere, som ser deres daglige tur i skoven blive ødelagt af frygt, hvis de skal gå i en indhegning med vilde okser og heste, og ligeledes unge familier, der overvejer, om de tør lade deres børn gå på opdagelse i skoven.”
PerH.
Der er store flokke af rådyr i Hørret skov, skal de så hegnes “ude”? Jeg synes, Hørret skov er for lille til de indhegninger.
Hvad med alle dem der hver dag rider i skoven?
Ja det vil være synd og skam.. lad nu den skov være den lille naturperle, som den er.. sjældent man har så mange krondyr så tæt på en storby og i så lille et område ..
Der er en stor flok krondyr som bor i skoven efterår og vinter. De vandrer, men har Hørret skov som base. De må betragtes som store græssere – men hvis der hegnes yderligere er de udelukket.
Endvidere er skoven brugt som fristed af både ryttere, løbere, MTB og en masse familier med børn og hunde. Lad os få lov at bruge skoven som den er – sammen med krondyrene 🌺
Der er en stor flok krondyr som bor i skoven efterår og vinter. De vandrer, men har Hørret skov som base. De må betragtes som store græssere – men hvis der hegnes yderligere er de udelukket.
Endvidere er skoven brugt som fristed af både ryttere, løbere, MTB og en masse familier med børn og hunde. Lad os få lov at bruge skoven som den er – sammen med krondyrene 🌺
Naturen burde da være til fri benyttelse for alle to og firebenet. Uden nogen skal føle sig begrænset.
Der er i forvejen et rigt insekt- og dyreliv, tilmed både sjældne og rødlistede arter i skoven. Hvis man taler om biodiversitet, giver det vel ikke mening at ødelægge biotopen for disse for at få plads til nogle andre…