Det blev ikke til en medalje men en 5. plads da den 20-årige gymnasieelev Karla Risum fra Langballe fredag aften var på banen ved EM i para-atletik i den polske by Bydgoszcz. Hun deltog i disciplinen Frame Running.
Karla Risum løb de 100 meter i tiden 20,58 sekunder. Løbet blev vundet af briten Kayleigh Haggo i tiden 18,11, mens danske Thea Berggren Sørensen fik sølv med en tid på 19,41 sekunder.
Havde forventet mere
– Karla er skuffet over resultatet. Hendes personlige rekord er 20,16, og hun levede slet ikke op til sit bedste, siger hendes mor Birgitte Risum efter at have talt med sin datter i telefonen.
Karlas træner til dagligt i klubben Aarhus 1900.
– Der er plads til flere, så hvis nogen er interesserede i at prøve Frame Running er de velkomne til at kontakte os eller klubben, siger Birgitte Risum.
Trehjulet løbecykel
Frame Running er en sport for mennesker med hæmmet balanceevne som normalt bevæger sig rundt i en elektrisk kørestol. I Frame Running løber man i en trehjulet løbecykel uden pedaler. Her kan man holde balancen samtidig med man kommer frem i fuld fart ved at bruge ben og fødder.
Ved siden af sin løbesport går Karla Risum i 3. g på Odder Gymnasium.
PerH.