Historisk udgravning i Hørret Skov

Arkæologistuderende udgraver husmandssted som blev revet ned i 1960'erne. Fundene bidrager til historien om hvordan landarbejdere og husmænd levede i første halvdel af forrige århundrede.

Johan Trap-Godau (til venstre) og Anton Hald Boldreel i gang med udgravningen.

Et lille stykke inde i den forårsgrønne Hørret Skov er omkring 13 arkæologistuderende og deres underviser gået i gang med at udgrave hvad der er tilbage af et ydmygt husmandssted som både folk og fæ forlod en gang midt i forrige århundrede hvorefter det nu tomme og forfaldne hus blev revet ned i 1960’erne.
Med skovle og murskeer fjerner de unge studerende omhyggeligt fem cm jord ad gangen i tre markerede felter, hvorefter de sier jorden for at finde…

Et simpelt hus
Men hov, hvad er nu det? En arkæologisk udgravning af et hus som blev revet ned for blot omkring 60 år siden? Tilmed et simpelt hus som var hjem for småkårsfolk og ikke for adelige eller andre herskere?
Er arkæologi da ikke noget med at grave tilbage til tiden før ruder konge var knægt og før Dannebro faldt ned fra himlen? Og helst noget med at afdække fordums borge og stormænds huse?

Fokus på nyere historie
Nej, arkæologien har udviklet sig og er i dag meget mere end den traditionelle opfattelse af faget, forklarer to af de studerende i Hørret Skov, Johan Trap-Godau og Anton Hald Boldreel.
– Indenfor arkæologien er man begyndt også at sætte fokus på nyere historie. Arkæologien og de skriftlige kilder fra samme periode kan supplere hinanden, så vi får et mere fuldstændigt billede af perioden, siger Anton, og bliver suppleret af Johan:
– Vi vil gerne belyse den lille mand i samfundet og hans familie og undersøge deres materielle kultur i form af deres genstande og bygninger.

Hjælp fra egnsarkivet
Før de gik i gang med deres tålmodige gravearbejde, undersøgte de studerende hvad skriftlige kilder og gamle billeder kan fortælle om det nedrevne husmandssted ved navn Lauralyst.
I den proces fik de hjælp fra Mårslet Egnsarkiv. Her fik de også adgang til et båndet interview som arkivet har lavet med den nu afdøde Dora Nielsen, født Pedersen.
Som barn boede hun i huset sammen med sine to søskende og deres forældre fra cirka 1935 til 1945.

Vil gerne tale med folk
De vil også gerne i kontakt med andre som kender til livet på Lauralyst.
– Med den her udgravning nærmer vi os den tid man kalde ‘mands minde’ som ældre mennesker kan huske noget fra. Deres erindringer kan også være historiske kilder, ligesom de ting vi finder og de skriftlige kilder, forklarer Johan.

Fra vikingerne og frem
De unge studerende i Hørret Skov går på sjette semester på Historisk Arkæologi som er den ene af to linjer på arkæologi-studiet på Aarhus Universitet.
Historisk Arkæologi udgraver og undersøger steder med historier tilbage til vikingetiden.
Studiets anden linje hedder Forhistorisk Arkæologi, og der er fokus rettet mod perioderne frem til vikingetiden.
Vikingetiden er et overlap som begge linjer beskæftiger sig med.

Mange genstande
Og hvad er det så de unge har fundet fra de gamles tid, derude i skoven?
Resterne af et murstensgulv, sten fra husets fundament og en brønd, masser af skifer fra et skifertag, og så ellers småting som knapper, glas- og keramikskår med mere.
– Og i dag har vi fundet en hel tekop fra et dukkestel og en hel gaffel, fortæller Johan med glæde i stemmen.
Op mod 20 riffelpatroner er også på fundlisten.
– De stammer måske fra en hjemmeværnsøvelse i den tid hvor huset stod tomt, tænker Anton højt.

Livet på Lauralyst

Ud fra det båndede interview med Dora Pedersen har de studerende lavet en planche om livet på Lauralyst for 80 – 90 år siden.
Der var hverken el eller rindende vand i huset som bestod af en forgang, en køkken, et spisekammer, to stuer samt et enkelt sovekammer. I sovekammeret deltes familiens tre børn om en seng.
Et hønsehus var der også.

Glad for blomster
Far Martin arbejdede for Vilhelmsborg, og sammen med mor Karen dyrkede han kartofler, grøntsager, frugt og blomster i familiens egen have.
– Mor var glad for blomster. Vi havde det vi kalder en dejlig have, fortalte Dora Pedersen i interviewet.

Åben udgravning
De studerende holder åben udgravning hvor alle interesserede er velkomne, tre tirsdage i den kommende tid.
Alle tre gange kan man komme på besøg fra kl. 19 til 21.
De tre tirsdage er henholdsvis 21. maj, 28. maj og 4. juni.

Find vej
Hvis man går ind i skoven via indgangen ved Stenege på Hørretvej, skal man gå til venstre ad den første vej i skoven.
Efter nogle få hundrede meter ser man til venstre et stort hvidt telt. Der er udgravningen.

Flere oplysninger på Facebooksiden Lauralyst Udgravning 2024.

PerH.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.