Her regerer brændenælderne flere år frem

Udviklingen af en varieret natur er en langsommelig proces på den gamle søbund ved Vilhelmsborg. Kommunen overvejer to veje til at få mere biodiversitet på arealet.

Brændenælderne nyder godt af de store mængder næring der er hobet op i den gamle søbund.

BAGGRUND

Havde du forestillet dig at du snart ville kunne skue ud over en saftig grøn eng med masser af blomster og måske et par hyggeligt gumlende køer på det område ved Vilhelmsborg hvor der indtil 2017 lå en kunstig sø? Glem det.
Som enhver har kunnet se ved selvsyn, har det meste af den tidligere søbund de seneste somre været totalt domineret af meterhøje brændenælder. Nul græs og nul blomster på de to tredjedele af arealet der ligger nærmest dæmningen, lige neden for Vilhelmsborgs staldbygninger.

Det samme i år
Det bliver det samme i den sommer som vi er på vej ind i.
Årets generation af brændenælder skyder allerede livslystent op af jorden derude, og som dagene bliver længere, vil de danne et mere og mere massivt tæppe som ikke levner plads og lys til andre planter, bortset fra den lige så høje lodden dueurt på mindre dele af arealet.

Dyr kan holde nælder nede
Også de kommende år vil brændenælderne dominere området vest for dæmningen; med tiden vil buske og træer dog vokse op og gøre brændenældernes dominans mindre.
Kun hvis det lykkes Aarhus Kommune, som ejer arealet, at finde en privat dyreholder som vil lade sine kreaturer eller andre dyr græsse på den gamle søbund, vil brændenælderne på kort sigt kunne holdes så meget nede at der bliver plads til andre urter også.

Smækfyldt med næring
Brændenælderne nyder godt af at den gamle søbund er smækfyldt med næringsstofferne kvælstof og fosfor; efterladenskaber fra de 147 år den kunstige sø eksisterede.
Søen fik sit vand fra Giber Å, og til åen blev der de første mange årtier udledt urenset spildevand, ligesom åen også har fået – og stadig får – næringsstoffer fra landbrugets gødning.

Årets generation af brændenælder skyder livligt frem i begyndelsen af maj.

Ligger der stadig
I søens stille vand sank en stor del af næringsstofferne ned på bunden hvor de blev blandet op med mudderet. Der lå de stadig da søen blev tømt for vand i 2017, og de ligger der endnu.
Brændenælder er suverænt gode til at udnytte store mængder kvælstof i jorden, og med deres hurtige og høje vækst udkonkurrerer de nemt andre plantearter.
Deraf kommer balladen med det massive dække af den stikkende og sviende plante.

Noget skal gøres
I Aarhus Kommunes naturafdeling overvejer biolog og projektleder Lars Hoppe og hans kolleger nu hvad der skal gøres for at stoppe brændenældernes regimente. For noget skal der gøres.
– Der er i dag en utrolig lav naturkvalitet på arealet. Og det er vores mål at have høj kvalitet på alle kommunens naturarealer, siger han.
Begrebet ‘lav naturkvalitet’ betyder at området er domineret af en eller meget få arter, hvorimod ‘høj naturkvalitet’ betyder at der er en stor variation af arter i et område. Høj biodiversitet kan man også kalde det.

Fjernelse ikke realistisk
Ifølge Lars Hoppe er det ikke realistisk simpelthen at fjerne næringsstofferne fra jorden, f.eks. ved år efter år at høste brændenælderne, når de har suget en bid af stofferne op fra jorden, og så køre dem væk.
– Det kan tage flere årtier og vil være meget dyrt og besværligt at gøre det på den måde, vurderer han.

Afgræsning eller ellesump
I stedet bliver det i naturafdelingen overvejet om man skal satse på afgræsning med dyr eller at lade området udvikle sig til den type natur som kaldes ellesump.
Afgræsning med heste har været forsøgt, idet arealet siden 2022 har været forpagtet ud til Aarhus Rideklub.
Men allerede det første år opgav klubben at have dyrene til at gå på de to tredjedele af arealet som er nærmest dæmningen, et areal på cirka 1,3 hektar.
Her var jorden så våd og blød at hestene sank ned i den, og i øvrigt gad de ikke æde brændenælder.

Tanke ikke opgivet
De dårlige erfaringer med hestene har dog ikke fået kommunens biologer til at opgive tanken om at græssende dyr, for eksempel kvæg, kan holde brændenælderne nede og give plads til at andre planter kan få fodfæste. Med andre ord: Give mere biodiversitet.
Den gamle søbund ligger klos op ad cirka 100 hektar tidligere landbrugsjord mellem Vilhelmsborg og Langballevej som skal udvikle sig til et nyt naturområde; et led i det meget omtalte projekt med 300 hektar ny natur.
Læs evt. mere om de 300 hektar her: Beboere og brugere er delte: Hvor vild skal naturen være?

Et stort samlet område
– Det bedste vil være hvis vi kan få skabt et stort sammenhængende område hvor græssende dyr på de 100 hektar op mod Langballevej kan gå ned til åen, altså så den gamle søbund bliver en del af det samlede område med afgræsning, tænker Lars Hoppe højt.
– Men der er det dilemma – tilføjer han – at dyrene så skal gå hen over den sti som går langs med arealet, og vi ved at mange borgere er bekymrede for at gå hvor der også er græssende dyr.

Lad stå til
En anden mulighed som de kommunale biologer også overvejer, er simpelthen ikke at gøre noget, men overlade naturen på den gamle søbund til sig selv.
Så vil brændenælderne komme igen og igen sommer efter sommer, men ad åre vil området gro til med buske og træer.

Træer med smag for vand
Allerede nu skyder der piletræer op mellem brændenælderne, men biologen Lars Hoppe ved med sikkerhed at der inden for en overskuelig fremtid også vil komme fremvækst af elletræer.
El – eller mere præcist rødel – er et af de få danske træer som kan tåle at stå med rødderne i vand i længere perioder; og så snart det får fat, vil det stortrives på den våde og næringsrige jord.
Også ask, pil og birk kan vokse den slags våde steder.

Ellesump som strategi
– Med tiden vil det udvikle sig til den naturtype som kaldes ellesump. Det er en naturtype som findes naturligt mange steder langs vandløb, også flere steder langs Giber Å længere nedstrøms. Træerne giver skygge, og det får brændenælderne til at trives mindre godt, og så vil der komme flere forskellige arter ind.
– Det er måske den strategi jeg hælder mest til; i stedet for at prøve at holde området som en lysåben eng, hvad der måske aldrig før har været på det sted, siger Lars Hoppe.
I løbet af de kommende måneder afgøres det hvilken af de to strategier der skal vælges. Beslutningen træffes i sammenhæng med den nærmere planlægning af stier og hegn på de 100 hektar ny natur op imod Langballevej.

Lov giver pligt til pleje
Aarhus Kommune har kategoriseret den gamle søbund som en ‘fersk eng’ der er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3 om beskyttet natur.
Samme lovs paragraf 52 siger at en kommune har pligt til at pleje beskyttet natur på arealer som kommunen selv ejer, så de ikke ændrer karakter.
Hvis man skal være streng, kan det tolkes sådan at kommunen har pligt til at fjerne elle- og andre træer som ikke hører hjemme på en fersk eng.
Men i Aarhus Kommune er tolkningen at man kun har pligt til at sørge for at arealet fortsat rummer natur som er beskyttet i henhold til lovens paragraf 3.
– Og en ellesump er en form for mose der er omfattet af paragraf 3. Så hvis vi går den vej, lever vi stadig op til vores pleje-forpligtelse, forklarer Lars Hoppe.

Husk gummistøvlerne
I stedet for en lysåben eng kan det altså være at man på en tur ud til den gamle søbund om nogle år vil møde en sump med elletræer, blandet skygge og lys og en mangfoldighed af planter som trives under sådanne forhold. Husk gummistøvlerne!

PerH

Udover brændenælder er der begyndt at vokse piletræer op langs den genskabte å i den gamle søbund.

Historien om en sø

  • Søen ved Vilhelmsborg opstod da godsejeren omkring 1870 lod opføre en dæmning over Giber Å.
  • Formålet var i første omgang at sikre en stabil strøm af vand til vandmøllerne længere nede ad åen.
  • Senere blev der installeret en turbine i dæmningen som producerede el til Vilhelmsborg før der kom offentlige elværker.
  • I mange årtier blev spildevand fra Mårslet ledt urenset ud i Giber Å, og store mængder næringsstoffer fra spildevand og landbrug aflejrede sig på søens bund.
  • I løbet af 1900-tallet blev vandmøllerne taget ud af drift og Vilhelmsborg kom på det almindelige elnet, så dæmningen og søen havde ikke længere noget praktisk formål.
  • Ved et skybrud 5. september 2015 blev dæmningen delvist ødelagt.
  • Derefter var der igennem et år megen diskussion om hvorvidt sø og dæmning skulle bevares. Resultatet blev et kompromis; ingen sø, men fortsat dæmning.
  • I 2017 blev søen tømt for vand, og i 2018 blev løsningen med et snoet åløb på den gamle søbund indviet.

2 kommentarer

  1. Man kan også glæde sig over, at brændenælderne er mad for larverne af en række af vores smukke dagsommerfugle. Så på den måde bidrager den artsfattige brændenældebevoksning alligevel til biodiversiteten.

  2. Det er jo en slags kollektivt generationsforurening – i 147 år.
    Og det er jo træls, at man ikke kan komme med et kvikfix.

    Ligesom når round up kommer i vores grundvand. Det bliver jo stadig hældt ud over de lokale marker.

    Tænker, at man kunne lade natur være natur – og se hvad der sker. Måske fremskynde en birke-ellelund. Måske sætte Ungarske Udsvin ud. De elsker rødder

Skriv kommentar

Your email address will not be published.