Fra løbeskade til OL-sølv i banecykling

Tekst og foto:
Kathrine Riber

Det er sjældent at en idrætsskade fører til noget godt, men det kan ske. For Julie Leth fra Mårslet endte det helt vildt med en olympisk sølvmedalje i en helt anden idrætsgren end den hun fik skaden i.

Som ganske ung dyrkede den i dag 29-årige Julie Leth atletik, hvor hun løb mellem- og langdistance. Men det førte til en skade, og for at holde sig i form begyndte hun at cykle. Hun blev meldt ind i Odder Cykelklub, og derfra har det bare kørt for hende i højere og højere tempo.

Til en start kørte hun cykelløb på landevej, men lidt tilfældigt kom hun med til DM i banecykling på Aarhus Cyklebane, og siden da har hun cyklet på både bane og landevej.

Pendlede til Ballerup
I og med at der ikke er nogen indendørs baner i Jylland, pendlede hun i mange unge år frem og tilbage til Ballerup for at træne på bane, og hun kom med i træningen af juniorlandsholdet. Dog foregik al hendes træning på landeveje stadigvæk hjemme i det jyske, i mange år med Mårslet som start- og slutdestination.

Mens hun var juniorrytter og boede hjemme hos forældrene på Langballevej, kørte hun på træningsturene altid mod vest, ud på vejene mellem Mårslet, Odder, Skanderborg og Stilling, så hun havde medvind på vejen hjem.
– Når man var træt, var det nemmere, siger hun smågrinende.

Havde fokus på landevej
I en lang periode fokuserede Julie Leth på landevejen. Først da det i 2018 blev besluttet at tage parløb for kvinder med på OL-programmet, begyndte hun at køre bane igen. Det var også året hvor projekt 2018 blev oprettet, og de tre kvinder Julie Leth, Amalie Dideriksen og Trine Smith blev sat på med et fælles mål: At kvalificere sig en plads til OL.

”Det var ret smukt og ret stort, at jeg skulle være en del af OL.”

Da udtagelsen til OL blev officiel, havde der faktisk ikke hersket nogen tvivl om de skulle med eller ej. Så snart de havde kvalificeret sig til pladsen, var der ikke nogen der kunne tage den fra de tre cykelryttere; for der var ikke andre der havde kørt de kvalifikationsstævner som man skal være en del af.

Alligevel havde hun nogle dage hvor hun tænkte: ”Okay, vildt nok. Nu er det faktisk ægte”.
– Det var ret smukt og ret stort, at jeg skulle være en del af OL, husker hun om sin oplevelse af at blive udtaget.

Mentaliteten det vigtigste
OL har altid været målet for Julie, og hun har følt sig forpligtet til at fastholde træningen for at nå drømmen. Ikke kun i solskin og 20 grader har hun cykeltrænet, men også i regnvejr, 3 grader, juleferier osv. har hun ligget på landevejen. Her har mentaliteten været den vigtigste.

– Det er vigtigt at huske på hvorfor man gør det. At der er et højere formål. Ellers er det ikke sikkert at man var kommet ud de dage hvor det ikke var så sjovt.

OL debut i Japan
Dette års Olympiske Lege i Japan var det første OL for Julie.

“Det er et venskab jeg sætter ekstrem stor pris på.”

Hun var afsted sammen med den fire år yngre Amalie Dideriksen fra Amager som hun har lært at kende på landsholdet. Sammen vandt de EM i parløb i 2018, og de har rejst rigtig meget sammen de seneste tre år.
– Det er et venskab jeg sætter ekstrem stor pris på, siger Julie.

De to kvinder boede på et hotel 2,5 times kørsel uden for Tokyo, tæt på en lille cykel-satellit-by, hvor de spiste måltider sammen med cykelryttere fra andre nationer. På den måde var der ikke så meget OL-stemning som hvis hun havde boet i OL-byen; men det gjorde hende ikke noget i og med der var meget fokus på restitution og træning.

Kæresten vandt både guld og sølv
Udover parløbsmakkeren var Julie Leth også afsted med sin kæreste Lasse Norman. Også han er cykelrytter på højeste niveau og var med til at vinde sølv i forfølgelsesløb for hold og guld i mændenes parløb.

For Julie Leth var det rigtig dejligt at være afsted med ham, især i en tid hvor det ikke var muligt for anden familie at være der. Derudover var det en helt speciel oplevelse at dele med hinanden. De så hinandens cykelløb i hallen eller på værelset.

Konkurrencedagen
Den store dag kom hvor Julie Leth og Amalie Dideriksen skulle i konkurrence, og nervøsiteten kunne i den grad mærkes, fortæller hun. Da hun trådte ind i hallen og så OL-ringene, vidste hun godt hvad klokken var slået. Hun mindede sig selv om at hun havde kæmpet i så mange år, så nu var det om at nyde det. Hun havde alt at vinde og intet at tabe.

– Jeg tænkte: Du gjorde det. Du er her. Det er kæmpestort i sig selv. Nu skal jeg ud at gøre hvad jeg skal, og jeg ved hvad jeg skal gøre.

”I starten lå jeg og tænkte: Nej, det bliver ikke til noget i dag. Vi har ikke en chance.”

’Fokus og fuld gas’ var det eneste som Julie Leth tænkte, inden kvindernes parløb blev skudt i gang. Men i løbets første omgange var de danske kvinder på bagkant.
– I starten lå jeg og tænkte: Nej, det bliver ikke til noget i dag. Vi har ikke en chance.

Navigere i kaos
Det var en mentalt hård start, men Julie Leth og Amalie Dideriksen vidste også godt at deres stærke side ligger specielt i den sidste del af cykelløbet, og den styrke ville de gerne spille på.

Under løbet kunne de følge med i pointscoren på storskærmen i hallen. I parløb er det vigtigt at være ekstremt fokuseret og have et kæmpe overblik, fordi man skal navigere i et kaos hvor man skal holde øje med point, makkerens placering på banen, antal omgange til næste spurt, hvordan nationerne ligger i forhold til hinanden osv.

Havde styr på det
Og man må sige at Julie Leth og Amalie Dideriksen havde styr på det hele. Undervejs måtte parret trække deres stærkeste kort og spille på styrken. Her fik de vendt løbet til deres fordel, og pludselig røg pointene ind hos danskerne. Russerne, som var deres nærmeste konkurrenter til andenpladsen, var ikke i nærheden af at vinde sidste spurt, og det danske par var sikret sølv.

”Jeg føler jeg har repræsenteret Danmark.”

En kæmpe stolthed og forløsning over at det lykkedes at vinde sølv ved OL bredte sig i kroppen hos Julie Leth, og det første hun tænkte på var at hun bare skulle hen til Amalie Dideriksen. Al den tid, ofringer og energi de havde lagt i det gik op i en højere enhed. Lykken var gjort, og de kunne ikke være mere stolte.
– Jeg føler jeg har repræsenteret Danmark, siger hun.

Nu er Julie Leth atter tilbage i Aarhus. Dog venter hun stadig på at finde ud af hvordan det er at være hjemme igen.
– Jeg føler det har været rimelig chill, siger hun og griner lidt, mens hun tager en tår af smoothien. Derudover glæder hun sig til at Lasse også vender hjem fra det landevejsløb han har kørt lige efter OL.

Fedt at folk følger med
Siden hjemkomsten er der tikket mange beskeder ind fra nær og fjern. Som hun siger, har hun hørt fra sindssygt mange mennesker. Netop det synes hun er det specielle ved OL, at en lidt mindre sportsgren som banecykling får stor mediebevågenhed og opmærksomhed.

– Jeg er sikker på der er nogle der har fulgt med, som ikke plejer at følge med i banecykling, og det er sindssygt fedt.

Fremtidsplaner
Fremtidsplanerne for Julie Leth ligger delvist klar. De sidste tre år har været meget intense, og hun har været atlet fremfor noget andet.

“Det kan også være en byrde når man sætter så store krav til sig selv.”

– Jeg er ekstremt seriøs og pligtopfyldende. Men det kan også være en byrde når man sætter så store krav til sig selv samtidig med man gerne vil have noget der minder om et liv ved siden af.

Hun vil forsøge at fjerne noget af presset fra skuldrene så hun kan cykle og leve uden at have sine egne store krav og forventninger hængende på sig. Med det sagt er Julie stadig konkurrencemenneske, og når hun sætter sig mål, går hun efter dem.

Tager dagene som de kommer
Lige nu tager hun hver dag som den kommer. Hun fortsætter som professionel og deltager i diverse cykelløb. Hun håber og tror at de skal køre EM og VM på bane engang til oktober, hvor der er chance for at vinde flere medaljer. På landevej kører hun for det professionelle tyske kvindehold Ceratizit-WNT.

På nuværende tidspunkt har Julie Leth ikke besluttet om hun vil stille op til OL igen.

– Hvad der lige kommer til at ske og om jeg kører i Paris i ’24, det tror jeg ekstremt gerne Amalie vil have, men det er ikke en beslutning jeg har taget endnu. En dag som det kommer, alt fra nu er en bonus.