Det er en spændende plan med boliger som Aarhus Kommune har brug for flere af, og de ligger dejligt tæt på Letbanen.
Men byggeriet kommer også til at ligge bekymrende tæt på Mårslet Vandværks boringer og vil måske give risiko for forurening af drikkevandet. Desuden er det betænkeligt at byggeriet vil kræve dispensation fra åbeskyttelseslinjen som skal beskytte natur og landskab.
Så måske er det alligevel ikke nogen god plan.
Kritisk flertal
Ovenstående er en opsummering af holdningen hos et flertal i Aarhus Byråd, bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, da byrådet onsdag aften diskuterede forslaget til lokalplan for 42 nye boliger ved Eskegården.
Forslaget er udarbejdet af Magistratsafdelingen Teknik og Miljø hvor den konservative Nicolaj Bang er rådmand.
Flere ting skal belyses
Trods betænkelighederne besluttede byrådet at sende forslaget ud i den otte uger lange offentlige høring som alle forslag til lokalplaner skal igennem inden de kan vedtages.
– Det vil være godt at få nogle flere ting belyst og få nogle flere interessenter på banen i høringsfasen, lød begrundelsen fra den socialdemokratiske ordfører Jesper Kjeldsen.
Indsats for drikkevand
En af de ting som høringen skal belyse, er hvordan nybyggeri på Eskegårdens jord vil hænge sammen med Aarhus Kommunes indsatsplaner for beskyttelse af boringer til drikkevand. I dem hedder det at man skal undgå at udpege nye områder til byudvikling tættere end 300 meter på boringer.
Men hele nybyggeriet ved Eskegården kommer nærmere end 300 meter på tre af Mårslet Vandværks fire boringer.
Dispensation fra åbeskyttelse
Gennemførelse af forslaget kræver dispensation fra den landsdækkende sø- og åbeskyttelseslinje. Den skal ved Giber Å’s forløb langs Eskegården reduceres fra de normale 150 til 30 meter.
Den radikale Metin Aydin fremhævede på byrådsmødet at sådan en dispensation vil gå imod Mårslet Fællesråds Helhedsplan for Mårslet. I den står der at de grønne kiler gennem Mårslet skal bevares intakt og at åbeskyttelseslinjen på 150 meter skal respekteres langs hele Giber Å.
Liste Ø: Nej til planen
Enhedslistens Solveig Munk fandt at forslaget er så meget i strid med drikkevands- og naturinteresser at det straks skulle fejes af bordet og ikke en gang sendes ud i offentlig høring. Men det var hun den eneste der mente.
Ærgerlig nedrivning
Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne og løsgængeren Henrik Arens sagde begge at de ser med stor skepsis på at lokalplanen vil betyde nedrivning af Eskegårdens stuehus, selv om det er klassificeret som bevaringsværdigt.
– Det er ærgerligt at man vil rive et bevaringsværdigt hus ned. I forslaget er der en redegørelse om at huset er i dårlig stand, men det er trods alt godt nok til at nogen vil bo i det, sagde Henrik Arens.
Tavse V og K
Byrådsmedlemmerne fra Venstre og Konservative gik ikke ind i en diskussion af de forskellige kritikpunkter, men nøjedes med at anbefale at forslaget kommer i offentlig høring. Og det kommer det så.

Se og diskuter forslaget
Efter byrådsmødet 22. november går der en til to uger før den offentlige høring formelt går i gang. Det vil altså ske i begyndelsen af december.
Til den tid vil forslaget med den officielle titel Lokalplan 1161 blive offentliggjort på Aarhus Kommunes høringsportal. Her vil man også kunne indsende høringssvar med kommentarer til forslaget.
Få smugkik på nettet
Allerede nu kan forslaget dog ses i referatet fra byrådsmødet. Klik på punkt 13, der ligger forslaget sammen med en række bilag; blandt andet tre politiske udtalelser.
En journalistisk gennemgang af lokalplanforslaget har siden 13. november kunnet læses her i avisen under overskriften Omstridt plan for 42 nye boliger ved Eskegården er på vej til byrådet.
Borgermøde 14. december
Som led i den offentlige høring arrangerer Aarhus Kommune et borgermøde på Mårslet Skole torsdag 14. december.
Biologer: Plan vil ikke skade flagermus
I sommerhalvåret kan man de fleste aftener i skumringen se flagermus flakse rundt og fange insekter mellem træerne på det grønne område kaldet ‘Den glemte vej’.
Alle danske flagermus er fredede, og det er forbudt at gøre noget som vil skade de steder hvor de små flyvende pattedyr yngler eller raster (det vil sige hviler sig eller sover).
Ingen fare, siger kommunen
Hvad så når der bliver anlagt en vej, fældet træer og buske og fjernet gamle landbrugsbygninger i et område hvor der er jagende flagermus; vil det ikke risikere at skade dyrenes yngle- og rastepladser?
I tilfældet Eskegården er svaret nej, lyder det fra Aarhus Kommune.
Kommunen har haft det private konsulentfirma WSP til at undersøge om der på det kommunalt ejede område ‘Den glemte vej’ er nogen træer som er egnede som raste- eller ynglested for dyrene.
Kun jagtmark
Efter at have været ude og kigge på træerne har WSP’s biolog Nicholas Bell skrevet en rapport med konklusionen:
“Det vurderes med stor sikkerhed, at undersøgelsesområdet ikke rummer yngle- eller rastetræer for flagermus.”
Ifølge WSP-biologen bruger flagermusene altså kun ‘Den glemte vej’ som jagtmark, ikke som boligområde. Og lovgivningen beskytter ikke områder hvor fredede dyr blot skaffer sig føde, så længe de ikke raster eller yngler der.
Selve Eskegården
Det privatejede område, hvor selve Eskegården ligger, er ikke blevet undersøgt af et uafhængigt konsulentfirma, for det er der ingen grund til, forklarer Iben Knudsen, biolog ved Aarhus Kommune.
Derimod har hun selv og en kollega været ude i området og vurderet gården ud fra flagermusenes perspektiv.
Intet potentiale
– Vi vurderer at der ikke er nogen steder i den private del af lokalplansområdet hvor der er potentiale for at flagermus kan yngle eller raste. Det vil være spild af penge at undersøge det nærmere, for der vil ikke være noget at finde, siger hun.
Dog vil Iben Knudsen ikke udelukke at flagermus kan benytte nogle af gårdens gamle træer.
– Men de træer skal under alle omstændigheder bevares. I forslaget til lokalplan står at de ikke må fældes, så dem behøver vi ikke undersøge nærmere, siger Iben Knudsen.

Oplysning til læserne om skribenten
Undertegnede skribent og redaktør af Mårslet Avis har tidligere offentligt kritiseret planen om et nyt boligområde ved Eskegården, og jeg har været aktiv i en sammenslutning af naboer som arbejder for at der skal være så meget natur og så lidt byggeri som muligt i den grønne kile langs Giber Å.
I min journalistik bestræber jeg mig imidlertid på at behandle sagen om Eskegården på lige fod med alt andet stof, det vil sige både fair og kritisk. Alle parter har krav på at blive refereret loyalt, og ingen har ret til at slippe for kritik, og det uanset om emnet er Eskegårdsprojektet eller hvad som helst andet.
Per Henrik Hansen, redaktør.
PerH.