Farvel og tak

Ikke flere nyheder, men avisen fortsætter som arkiv frem til januar 2026.
14. april 2025

Af Per Henrik Hansen, redaktør

Dette er den sidste nyhed i Mårslet Avis. Og det er end ikke en frisk nyhed, for allerede 20. marts fortalte vi at avisen lukker inden påske. Det er så nu.

Dog kan du og alle andre en tid endnu fortsat klikke ind på mårsletavis.dk og have fri adgang til alle de 470 nyheder, reportager og interviews som journalist Johannes Reimer og jeg selv har bragt siden jeg lancerede avisen 10. april 2021.
Adgangen til de gamle artikler slutter 14. januar 2026 hvor avisens aftale med webhotellet udløber.

Tak for de pæne ord
I tidens løb – og ikke mindst siden annonceringen af lukningen – har talrige borgere i Mårslet været så søde at fortælle Johannes og mig at de har været glade for den lokale webavis.
Den seneneste tid har der næsten dagligt været læsere som har fortalt at de er kede af lukningen, men samtidig også godt forstår den.
Hvert og et af de pæne ord har varmet den gamle redaktørs hjerte. Tak for dem alle!

2 kommentarer Skriv kommentar

  1. Tusind tak for en seriøs og oplysende Mårslet Avis. Den vil jeg virkelig mangle fremover.

Skriv kommentar

Your email address will not be published.

Gå tilTop