Borgerne i Mårslet skal ikke forvente at få noget at vide om eventuelle uenigheder i det otte medlemmer store forretningsudvalg (forkortet FU) for Mårslet Fællesråd. Det stod klart da fællesrådets årlige repræsentantskabsmøde tirsdag aften blev afholdt i Borgerhuset.
– Vi vil ikke puste til uenigheder. Vi er traditionelt tilbageholdende med at udbrede uenigheder som kan skabe splittelse, for det vil ikke stille lokalsamfundet godt, lød forklaringen for formanden Anders Kjær.

Deltager undrede sig
Hans ord faldt som svar på et indlæg fra Lene Kjær (der trods efternavnet ikke er i familie med formanden). Hun deltog i mødet som almindelig interesseret borger uden at repræsentere nogen forening, og hun undrede sig over at der i formandens beretning ikke blev sagt noget om uenigheder og forskellige interesser i FU.
– Især i forhold til lokalplaner kunne det være interessant at høre noget om jeres diskussioner, sagde hun.
Skæv alders- og kønsfordeling
Lene Kjær opfordrede desuden FU til at informere mere gennem Mårslet Bladet. Og med et blik ud over en forsamling hvor flertallet havde gråligt hår, og hvor kun 4 af 22 deltagere var kvinder, opfordrede hun FU til at tænke på hvordan flere fra de yngre generationer kan inddrages, med tilføjelsen:
– Og så er der lige det der med kvinderne.
Efterlyste åbenhed
Også Jørgen H. Christiansen fra Nymarks Allé efterlyste større åbenhed fra FU’s side. Blandt andet savnede han et referat fra det borgermøde om bymidten som FU arrangerede i november, og han efterlyste meget mere information på fællesrådets hjemmeside maarslet.nu.
For en uddybning af hans synspunkter henviste Jørgen H. Christiansen til en kommentar han har skrevet i Mårslet Avis under artiklen Fællesrådets arbejde til debat på tirsdag.
Anders Kjær kvitterede ved at takke for indlæggene og sige:
– Vi vil se på hvordan vi kan informere på hjemmesiden og hvordan vi kan inddrage flere yngre borgere.
Ved valget blev han og de tre andre FU-medlemmer der var på valg, genvalgt uden modkandidater.

Opfordrer til mere gennemsigtighed
Efter mødet talte Mårslet Avis med Lene Kjær og fik hende til at uddybe sine udtalelser.
– Jeg ville ønske at fællesrådet ville gøre mere for at inddrage borgerne gennem mere gennemsigtighed om hvad man laver og hvad man diskuterer. Der er mange yngre voksne – i 30-40 års alderen – som har den opfattelse at de ikke har nogen indflydelse, og fællesrådet har en opgave i at inddrage de generationer. Men det kræver mere gennemsigtighed i hvad man laver.
Ønsker demokratisk debat
Men Anders Kjær siger at det vil svække lokalområdet hvis man udstiller uenighed?
– Jeg synes det er ærgerligt at han har den opfattelse. Selvfølgelig skal man ikke lægge op til splittelse, men i et demokrati skal der da være plads til uenigheder og diskussioner. Det er da legitimt at der er forskellige interesser, så det er ærgerligt at man er så bange for uenigheder.
Stort frivilligt arbejde
Lene Kjær understreger at hun har stor respekt for at medlemmerne af FU lægger mange kræfter i det frivillige arbejde.
– Det skal de have stor kredit for. De faciliterer også nogle gode offentlige møder. Det undrer mig bare at de ikke er mere interesserede i at inddrage nye tilflyttere til byen. Jeg har boet her i snart 30 år, og det er stort set de samme ansigter jeg har set ved den slags møder alle årene.
Flagalléen søger folk
Der er akut brug for afløsere til de to familier der i mange år har stået for optagning og nedtagning af Mårslet’s flagallé. Det oplyste fællesrådets næstformand Jens Thomsen på repræsentantskabsmødet.
De to familier har i længere tid ønsket at komme ud af opgaven med at sætte flagene op og tage dem ned igen på officielle flagdage og når private bestiller dem til det. Men trods efterlysning af afløsere i blandt andet Mårslet Bladet har endnu ingen meldt sig.
Opstilling og nedtagning af flagalléen tager tilsammen cirka to timer for to personer og er hidtil blevet aflønnet med 740 kr. per flagdag, men i budgettet for 2022 er indregnet en mindre stigning.
Interesserede kan henvende sig til FU’s kasserer Poul H. Poulsen eller til regnskabsføreren Lars P. Nielsen. Kontaktinformationer kan ses i februarnummeret af Mårslet Bladet og på fællesrådets hjemmeside maarslet.nu.
Mårslet Bladet har underskud igen-igen
Kasseren frygter lukning om nogle år
For tredje år i træk var der underskud på Mårslet Bladets regnskab for 2021. Især højere udgifter til trykning og it var årsag til at årets udgifter løb op i 225.000 kr., hvilket var 20.000 kr. mere end indtægterne.
Bladet har dog fortsat en egenkapital på 120.000 kr. og kan altså fortsætte nogle år endnu, også med underskud. Men på lidt længere sigt kan der mangle penge til at trykke og distribuere udgivelserne.
På fællesrådets repræsentantskabsmøde fik det bladets kasserer Ivan Dybvad til at spørge om Mårslet Bladet har overlevet sig selv. Underforstået om det kan være ved at være tiden til at lukke og slukke.
Det var der dog ikke stemning for i den efterfølgende diskussion. For at vende underskud til overskud vil Ivan Dybvad forsøge at få trykomkostningerne bragt ned.
2021-regnskabet for selve Mårslet Fællesråd viser et overskud på knap 17.000 kr. og en egenkapital på 84.000 kr.
PerH.
En gennemsigtig dialog er vigtig for en demokratisk organisation som FU – ikke mindst når der er uenighed eller blot forskellige synspunkter. Det styrker nemlig Mårslet at der er plads til en åben diskussion, og ikke mindst når alle i byen ved at der er forskellige synspunkter og interesser der skal varetages.
Jeg tænker også at en åben debat er vigtig. Især i de tilfælde hvor fællesrådet går ind og har nogle klare holdninger til byudvikling eller ikke byudvikling. Især har jeg undret mig over at Fællesrådet tog klar stilling imod Eskegårdsprojektet. I stedet bør fællesrådet indgå i diskussioner om, hvordan vi f.eks. kan sikre at der bliver tænkt grønne områder ind i et byggeprojekt – i stedet for blot at være imod et byggeprojekt med mærkelige argumenter som f.eks. flagermusyngel m.v. Når Fællesrådet nu også ikke ønsker at have en åben debat, så bliver det en mere fremmedgjort politisk institution i stedet for et udtryk for en demokratisk institution.
Fællesrådet bør vel facilitere en debat blandt byens borgere. Fællesrådet er jo ikke et folkevalgt demokratisk organ, men snarere en kommunikationsforbindelse mellem kommunen og Mårslets borgere. Det er borgernes holdninger, der betyder noget, ikke holdningerne hos medlemmerne af fællesrådet, som jo også selv blot er borgere.
Ærgerligt at fællesrådet er så lukket og man derved ikke er sin opgave voksen.